Greenkeeperens Hævn 2019 v/Peter Riggelsen

Søndag den 20. oktober blev der spillet Greenkeeperens Hævn 2019 v/Peter Riggelsen i Aabenraa Golfklub. Her nød hele 74 spillere, at der var tørvejr hele dagen og ingen skulle have regntøj eller paraplyer op. En rigtig flot tilslutning til en turnering så sent i oktober måned, men turneringen er også blevet eftertragtet og alle glæder sig til at se, hvad greenkeeperne nu har fundet på i år. 

Og der var en del drillerier fra greenkeepernes side så vi medlemmer må jo “have trådt dem over tæerne” på et eller andet tidspunkt, for der var ikke ret mange flag placeret på vandrette steder på banen. Dette var så krydret med gummistøvler på greens, flytning af teesteder på visse huller, obligatoriske slag med “forkerte jern” i forhold til om du var højre-/venstrehåndet og meget mere.

Alle deltagere var enige om, at det var nogle fantastiske udfordring spillerne fik i år og måske var det også derfor chefgreenkeeper Per Ditlev, som selv deltog, sad med et lumsk smil på under hele præmieoverrækkelsen – eller også havde smilet noget med hans flights 1. plads at gøre.

Du kan se alle resultater her

Tættest på hullet blev vundet af følgende dygtige spillere:

Hul 5 : Dagmar Povlsen – 3,08 m

Hul 7 : Kurt Ottesen – 2,17 m

Hul 11: Andreas Lund-Lauritsen – 3,06 m (her blev der raflet om hvilket jern hele flighten skulle bruge)

Hul 15: Henrik Magnussen – 16,43 m (her skulle der slås med “et forkert 7-jern” i forhold til hvad hvad man selv spiller med) 

Hul 18: Jesper Ellegaard – 1,59 (her blev der slået fra måtten ved terrassen)

Efter matchen var der pølser mv. til alle deltagerne og der faldt mange rosende ord til greenkeeperne for årets opfindsomheder. Der skal udover til greenkeeperne også lyde en stor tak til dagens sponsor af turneringen – Peter Riggelsen – for årligt at være med til at give medlemmerne i Aabenraa Golfklub denne utroligt skægge turnering. 

Deltagerne på de vindende hold i Greenkeeperens Hævn 2019 v/Peter Riggelsen som blev spillet som en Stableford Texas Scramble.

Der var som altid fyldt i klubhuset efter turneringen, højt humør og mange grin og historier om situationer på banen under dagens spil.

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.