3 Jerns Juleturnering 2019

Vi har i dag spillet klubbens sidste turnering i dette år, det var 3-jerns-turneringen, og vi var 52 deltagere i blæsende – men tørt vejr.

Selvom det var en turnering hvor der kun måtte bruges 3 jern/køller – og da vi naturligvis spillede til sommergreens skulle en af dem være en putter – så kom der rigtig mange gode scores ind.

Det viser måske meget godt, at det nogle gange kan være en god ide i golf, bare at spille med de jern/køller man mestre og føler sig tryg ved.

De 3 rækker – A, B og C – blev nemlig vundet med henholdsvis 35, 33 og 32 point hvilket må siges at være meget flot. 

Abena var dagens gavesponsor, og Jytte og Arne stod for det praktiske. Arne pyntede juletræ og sørgede for æbleskiver og gløgg, Jytte stod for det administrative.

En stor tak skal lyde til både til sponsor og til familien Kock for en som altid gennemført juleturnering. 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.