Aabenraa Golfuge sætter ny deltagerrekord

Aabenraa Golfuge afvikles af Aabenraa Golfklub på Løjtland over 4 dage fra mandag til torsdag i uge 29, og i turneringens 4. leveår sættes der en ny flot rekord, idet 501 deltagere er tilmeldt til de 4 turneringer.

Der betyder næsten ”fuldt hus”, idet 3 af de 4 turneringer har nået loftet for maximalt antal deltagere.

Mandag blev der spillet single stableford, og her deltog 122 golfere, hvoraf hele 44 repræsenterede 19 fremmede klubber.

Turneringen blev afviklet i ”rimeligt” golfvejr – uden sol og uden nedbør, men med tiltagende vind i løbet af dagen.

Der blev spillet i 3 lige store rækker og resultaterne blev:

A-rækken blev vundet af Jacob Plambeck med hele 42 point foran Jackie Larsen (Møn Golfklub) med 38 point og Michael Speedy Christensen med 37 point.

Jacobs præstation skal ses i lyset af, af han i forvejen spillede i et meget lavt handicap på 3,2, og det blev en runde i 68 slag – 3 under banens par!!

B-rækken blev vundet af Henning Brølling (Kaj Lykke Golfklub) med 37 point foran Lena Remmer Lund med 36 point og Birgit Mahler (Hedensted Golfklub) med 33 point.

C-rækken blev vundet af John Boisen med 40 point foran Kirsten Vind Jensen med 36 point og Rasmus Christensen – ligeledes med 36 point.

Hvor der ikke er opgivet klubnavn er spillerne fra Aabenraa Golfklub.

Der var også præmier til de spillere, der kom tættest på flaget i 1. slag på banen 5 par-3 huller.

Her blev vinderne: Hul 5 Thorkild Mikkelsen med 1,02 meter, hul 7 Niels Jørgen Lauritzen med 58 cm, hul 11 Ernst Meienburg med 1,35 meter, hul 15 Henrik Petersen med 3.06 meter og hul 18 Kirsten Vind Jensen med 84 cm

Aabenraa Golfuge fortsætter tirsdag med endnu en single turnering.

Se alle resultater for mandagsturneringen her

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.