Årets Frivillige Hjælper 2020

Som noget nyt har Aabenraa Golfklub i 2020 valgt at kåre Årets Frivillige Hjælper.  

Her har alle klubbens medlemmer haft mulighed for at stemme på, hvem af de over 130 frivillige hjælpere i Aabenraa Golfklub, der skulle modtage denne hæder. Bestyrelsen havde udvalgt et antal som blev indstillet til “prisen”. 

Efter et år, hvor der igen har været fuld tryk på Begynderudvalget, som har håndteret mange nye medlemmer, deltaget i rigtig mange arrangementer og aktiviteter, så endte afstemningen med, at Preben Skellgaard – formanden for begynderudvalget – blev valgt.

Men typisk Preben, så havde han denne søndag ikke tid til at være til stede ved overrækkelsen af prisen, da han var på vej rundt på banen med nogle nye medlemmer.  

Preben ønskes stort tillykke med titlen som Årets Frivillige Hjælper i Aabenraa Golfklub. 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.