Elitegolf i weekenden

2. runde af året Danmarksturneringen bliver spillet i weekenden den 18/19 juni – men det bliver kun søndag, holdene kan følges på hjemmebane.

Sponsor for Eliten i Aabenraa Golfklub

Eller det vil sige, 3 af holdene, for vores 2. divisions Damer spiller nemlig ude både lørdag og søndag – først i Odense og så i Herning. Så det bliver til nogle kilometer på landevejene i den weekend hvor meget står på spil for Damerne. Alle hold i puljen har 2 point efter årets første weekend – så alle 4 hold har en realistisk chance for at rykke op – men også for at rykke ned. 

Se stillingen for 2. div. Damer her

Meget anderledes ser det ud for vores 1. Herre, som desværre måtte indkassere 2 nederlag i den første weekend. Så her er kravet klart før weekenden – der skal point på kontoen for ikke at risikere at stå nedrykningstruet, når årets sidste kampe spilles i efteråret. 1. Herre spiller lørdag ude mod Ribe og søndag hjemme mod Benniksgaard. Holdet er sat og vi er sikre på, at alle har forstået alvoren inden denne weekend. 

Se stillingen for 3. div Herre her

Sponsor for Eliten i Aabenraa Golfklub

Dame 2 skal også både spille ude og hjemme i weekenden – lørdag går det til Lillebælt Golfklub og søndag er der chance for revanche hjemme imod Royal Oak. Netop Royal Oak fører puljen med 4 point foran netop Aabenraa Golfklub og Barløseborg GK med hver 2 point. Så dette bliver også en afgørende weekend, hvor alt kan ske i puljen – og det gør den forhåbentlig med 4 point til Aabenraa Golfklubs damer.

Se stillingen for Damer 2 her

Herrer 2 havde en fantastisk første weekend i dette års Danmarksturnering. 2 sejre blev det til hvorfor de nu fører puljen med 4 point foran Nordborg og Tønder begge med 2 point. Og det er netop modstanderne i weekenden – ude mod Nordborg lørdag og hjemme mod Tønder søndag. Kan Herre 2 trække sig sejrrigt ud af begge disse opgør, så vil det se rigtig godt ud før sidste turneringsweekend i efteråret. 

Se stillingen for Herrer 2 her

Vi krydser alle fingre og tæer for, at alle 4 hold formår at sætte point på kontoen her over weekenden ! Det bliver yderst spændende og vi håber, at mange vil kommer forbi søndag for at støtte op om de hold der spiller hjemme – Herrer 1 starter kl. 8:00 – Herrer 2 kl. 9:00 og Damer 2 kl. 10:00.

Vi ses i Aabenraa Golfklub 

Træls afslutning i Frankrig

Det gik desværre ikke helt som håbet for Aabenraa Golfklubs “udsendte” spillere til dette års European Mid-Amateur Championship i Frankrig i den forgange weekend.

For Pernille Midtgaard blev de to første runder endestationen da hendes spil desværre ikke var til at klare cuttet. Humøret var dog stadig højt, for selve turneringen alene har været en kæmpe oplevelse. Selv udtaler Pernille på hendes facebook profil og krydrer det med et meget humoristisk billede:

Det blev desværre til en delt sidsteplads ved dette års MID-Age EM 😕. Fornøjelsen er dog stadig stor og selvom scoren er for høj, er jeg glad for en runde uden værre scores end bogey (blot alt for mange af dem..)
Anderledes træls blev afslutningen for Frederikke Ellehøjgaard som var taget til Frankrig med en målsætning om at forbedre hendes hidtidige bedste placering i EM som nr. 17. Målsætningen var også indenfor rækkevide da Frederikke fredag efter 9 huller lå lunt i svinget til at klare cuttet til weekendens sidste runde. Desværre blev dette spoleret af en hestebremse….. Frederikke fortæller selv:
 Mit EM sluttede desværre også efter 2 runder, da jeg var så uheldig at blive bidt 2-3 gange på min ankel af en hestebremse under torsdagens runde. Jeg reagerer desværre meget voldsomt på bid så jeg måtte fredag spille på penicillin og antihistamin med en ankel i dobbelt størrelse. Det gik også okay på de første 9 huller – men på de sidste 9 slap energien desværre op og jeg måtte tage 3 dumme dobbelt bogeys på kortet. Så jeg spiller desværre mig selv ud af det.
 
Jeg tager dog mange gode ting med hjem fra en super turnering, jeg ved også hvad jeg skal hjem at arbejde på sammen med Ronni. Banen vi spillede på stod helt skarpt og med super hurtigere greens, så det er bestemt ikke den man kan give skylden for det manglende resultat.
Så alt i alt en træls afslutning for både Pernille og Frederikke, men dejligt at se, at de begge har haft en kæmpe oplevelse og begge kommer ud af turneringen med godt humør og gå på mod til resten af sæsonen. 

Sommergolf for UngAabenraa

UngAabenraa og Aabenraa Golfklub har indgået samarbejde omkring sommergolf for de unge i Aabenraa. 

Hver sommer laver UngAabenraa aktiviteter for unge mennesker, så der er lidt at give sig til i sommerferien. I 2022 bliver en af disse aktiviteter golf i form af et besøg i Aabenraa Golfklub. 

Dette tilbud foregår to gange i løbet af sommeren nemlig tirsdag den 28. juni samt torsdag den 30. juni. Tilmeldingen foregår over UngAabenraa og mødestedet vil være på Dronning Margrethsvej 13 i Aabenraa, hvorefter der er sørget for transport til og fra Aabenraa Golfklub. 

Læs mere og tilmeld dig her: tirsdag 28. juni eller torsdag 30. juni

Tilmeldingsfrist er 17. juni

Vi ser frem til at byde dig velkommen i Aabenraa Golfklub

Spil-med-dag 16. juni – ALLE er velkomne

SAML ET HOLD OG PRØV GOLFEN

Aabenraa Golfklub holder Spil-med-Dag for alle golfinteresserede der endnu ikke spiller golf – ung som gammel – kvinder og mænd. Spil på 18-huls banen sammen med nuværende golfspillere og få den rigtige oplevelse af golfspillet. 

Meld dig – få en golfoplevelse og nogle sjove timer.

Torsdag, den 16. juni kl. 17:30

Vores program er følgende:

kl. 16.30 – 17.00 – Velkomst og intro
kl. 17.00 – 18.00 – Undervisning ved PGA Pro Ronni Christensen
kl. 18.00 – 19.30 – Texas Scramble på 18-hullers banen sammen med nuværende golfere
kl. 19.30 —> Grillpølser mm. – og præmieoverrækkelse

Pris: kr. 200 pr. hold (inkl. nuværende golfspiller) – det dækker matchfee, grillpølse og drikkevarer til maden (1 genstand).

Golf er sjovt og godt for både krop og sjæl.

Tilmelding til info@aabenraagolf.dk senest tirsdag den 14 juni kl.12:00.

Vi stiller naturligvis udstyr til rådighed på dagen til ikke-golfere.

Se plakaten som pdf her, skriv den ud og del den med venner og bekendte. 

 

EM starter den 2. juni

Pernille Midtgaard (tv) og Frederikke Ellehøjgaard.

Så er det lige op over, at vores to “udsendte” damer – Frederikke Ellegaardhøj og Pernille Midtgaard skal i ilden til 2022 European Mid-Amateur Championships i Frankrig. 

Sammen med 52 andre kvinder fra hele Europa dyster de om årets mesterskab med 2 indledende runder torsdag/fredag, hvorefter cuttet bestemmer hvem der kommer med i lørdagens finalefelt. 

Det bliver nogle spændende dage og Frederikke har sendt os linket til livescore, der kan ses her 

Vi ønsker begge spillere held og lykke til mesterskaber og vil naturligvis spændt følge turneringens gang herhjemmefra. 

Læs også:

To Aabenraa spillere til EM

Aabenraa sejr på Senior Elite Tour

Kvinder og Golf i gang

DGU har startet projekt “Kvinder og Golf” op og i Aabenraa Golfklub er vi med på vognen.

Derfor vil I nu hver tirsdag møde 9 nye golfpiger, der får sig et noget andet 8 ugers træningsforløb end den begyndertræning vi ellers tilbyder. Kvinder og Golf byder nemlig udover golf også på masser af social samvær, tid til kaffe og te, yoga og tapas og rosé. 

Denne tirsdag var det dog Preben Skellgaard der havde fat i golfpigerne til regel kursus. 1 times regel-undervisning og derefter noget godt at spise.

De 8 uger bliver også krydret med lidt foredrag blandt andet om vigtigheden af opvarmning, det at spise rigtigt og meget mere. Alt sluttes af med spil sammen med Tirsdagspigerne når de 8 uger er overstået – så der er noget at glæde sig til for alle. 

Flot spil til Impactgolf.dk Turnering 2022

Søndag den 15. maj blev der spillet Impactgolf.dk Turnering 2022 i Aabenraa Golfklub. 
 
De fleste er nok bekendt med, at Impactgolf.dk er lig med PGA træner Ronni Christensens firma. hvori han udbyder al den træning og de fantastiske kurser, alle medlemmer i Aabenraa Golfklub – og gæster – kan gøre brug af i løbet af året. 
 
Ronni er altid meget opsat på, at hans turnering byder på en flot bane og ikke mindst en hyggelig og behagelig atmosfære – både under spillet og på terrassen bagefter. Ronni beskriver selv turneringsdagen i søndags således:
Vejret var ubeskriveligt flot, stemningen var i top hele vejen rundt og banen var fuldstændig fantastisk. Alt i alt  var det bare en super hyggelig og social dag i klubben
Som det ses af billederne herunder, havde Ronni selv gjort rangen rigtig lækker til alle deltagerne, som derefter kvitterede for hans forkælelse med rigtige gode scores ude på banen. 
 
Der blev spillet i 3 forskellige rækker og de dygtige spillere på de første pladser i hver række blev følgende:
 
A-rækken:
  1. Jesper Gubbe Olsen, Aabenraa Golfklub – 43 point
  2. Jytte Koch, Aabenraa Golfklub – 38 point
  3. Finn Lassen, Aabenraa Golfklub – 37 point

B-rækken:

  1. Christian Eybye Christensen, Aabenraa Golfklub – 39 point
  2. Carsten Kragelund, Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Ingemarie Koch,  Aabenraa Golfklub – 36 point

C-rækken:

  1. Ole Svenningsen, Aabenraa Golfklub – 44 point
  2. Lene horsager, Aabenraa Golfklub – 41 point
  3. Karen Norlyk Hjort, Aabenraa Golfklub – 38 point

Se alle resultater her

Udover Stableford turneringen var der som sædvanlig også indlagt Tættest på hullet konkurrencer og denne gang også længste drive. De dygtige spillere i disse discipliner var følgende:

Tættest på flaget i 1 slag:

Hul 5: Jimmy Bagger, Tønder Golfklub – 2,31 m
Hul 7: Vivi Schmidt, Aabenraa Golfklub – 1,55 m
Hul 11: Søren M. Frosch, Aabenraa Golfklub – 6,04 m
Hul 15: Jan Knudsen, Sønderjyllands Golfklub – 1,14 m
Hul 18: Per Ditlev, Aabenraa Golfklub – 0,77 m

Længste drive:

Herrer: Mads Meilandt, Aabenraa Golfklub
Damer: Helle Axelgaard og Jytte Koch (samme længde)

Alle vinderne ønskes stort tillykke og der sendes en tak til alle spillerne for deres deltagelse, gode humør og flotte spil på banen. Der sendes også en stor tak til hele greenkeeperteamet for den fantastisk flotte bane, der blev spillet på i søndags. 

Bestyrelsesmøde, 10 maj 2022

Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 10. maj 2022, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Jytte Callesen, (JC), Preben Skellgaard (PS), Klaus Milton Jensen (KM), Ole Højen (OH), Carl Aage Lassen (CAL), Lars Rømer (LR), Asger Schmidt (AS)

Afbud: Palle Christensen (PC), Peter Riggelsen (PR)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra seneste møde
    1. Godkendt
  1. Efterretninger
    1. Der er udarbejdet forslag til den nye vaskeplads. Der vælges en model med god plads til vognene og nem adgang til vaskerende. Pris ca. 27.000, – kr.
    2. På grund af en intern kommunikationsbrist i bestyrelsen blev beslutningen om PRO’ers deltagelse i klubmesterskab ikke kommunikeret ordentligt ud til Turneringsudvalget. Trådene er efterfølgende blevet udredt.
    3. Der er blevet monteret solfilm på ruderne i kontoret samt ruderne ud mod 10. tee i det lille mødelokale. Effekten er meget overbevisende.
  1. Status på igangværende sager

 

    1. Simulatorgolf: Der skal laves en ingeniørberegning af den hævede tagkonstruktions bæreevne, før tegninger kan udarbejdes. Ole Svenningsen arbejder med sagen.
    2. Shelter nr. 3: Godkendt og bestilt.
    3. G-drev til referater fra udvalgene: KM kontakter Per Callesen for en løsning.
    4. Råd/svamp i bagrum: Skaden er blevet anerkendt som en forsikringssag. På sigt kan det komme på tale at overveje isolering af bygningen.
    5. Skridsikker belægning på broen: I første omgang overvejes en grundig afrensning. Det har tidligere fungeret godt.
    6. Klokker på hul 4 og 13: Klokkerne er til rådighed. Spørgsmålet sendes til høring i Baneudvalg samt Regeludvalg. Ved samme lejlighed drøftes opsætning af sigtepind på hul 13. Dette efterspørges ofte af greenfee gæster.
    7. Skiltning på hul 10: Teksten er udarbejdet. PC sørger for bestilling.
    8. Fast sortiment i butikken: Varelageret er blevet gennemgået. Fremadrettet skal der forhandles produkter fra Srixon samt Mizuno (indkøbes gennem Ronni). Andre brands forlanger fuldt sortiment for at tilbyde attraktive indkøbsvilkår. Det kan omsætningen ikke bære. Eksisterende varelager sælges som sædvanlig. På et tidspunkt kan et ”oprydningsudsalg” komme på tale. Aktuelt kniber det med at skaffe varer. Fx lang leveringstid på bolde.
    9. PC på kontoret: AS leverer en renset, tom PC, som KM sætter op.
    10. Tilbud på rengøring: Der er ikke modtaget noget tilbud.
    11. Lamperne på P-pladsen: Lamperne er boltet i endetræ, hvilket ikke holder. Ole Svenningsen kigger på en løsning.
    12. Telefontid for klubtelefonen: Det blev besluttet at reducere den daglige telefontid fra 0800 – 1700 til 1000 – 1400. Dels er antallet af opkald begrænsede, dels vedrører de fleste opkald emner, som kan findes på klubbens hjemmeside.
  1. Økonomi og medlemssituation
    1. Vi følger stort set budgettet.
    2. Aktuelt er medlemstallet på 612
  1. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder

 

    1. Aktivitetsudvalg: De planlagte hvervetiltag har desværre ikke givet resultater. De fleste har måttet aflyses på grund af manglende tilslutning. Golfens Dag gav en del besøg, men ingen reaktioner efterfølgende. Projektet ”Kvinder & Golf” kører med 9 deltagere. Der vil blive søgt gennemført et arrangement, hvor fx et firma, en gade el.lign. kan stille hold på 1 golfer + 2 ikke golfere til en omgang Texas Scramble, startende med intro hos Ronni for ikke golferne.
    2. Baneudvalg: Intet.
    3. Begynderudvalg: Desværre kun 16 nye prøvemedlemmer til dato.
    4. Eliteudvalg: Danmarksturnering gennemført på vores bane i weekenden. God afvikling med ros til banen.
    5. Regel- og handicapudvalg. Intet.
    6. Sponsorudvalg: Ronni er indtrådt midlertidigt.
    7. Turneringsudvalg: LR bliver bestyrelsens kontaktperson til udvalget.

 

  1. Kommende aktiviteter/opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
    1. I forbindelse med UGE 29 er hul 18 blevet vurderet til at opfylde kravene til en HIO- forsikring. KM undersøger mulighederne for en bil som HIO-præmie.
    2. Der bliver snart indkaldt til opstartsmøde i UGE 29 gruppen.
    3. I kommende weekend afvikles World Amateur Golfers Championship på vores bane.

 

  1. Henvendelser fra medlemmerne/indkomne forslag
    1. Intet

 

  1. Eventuelt
    1. Hjertestarter er opsat og kursus gennemført. Der vil blive udbudt yderligere to kurser til næste år.

 

Referent: Preben Skellgaard

 

WAGC 2022 afholdt i Aabenraa Golfklub

Igen i 2022 er turneringen WAGC blevet afholdt i Aabenraa Golfklub.
 
Turneringen er en indledende runde til VM for Amatørgolfere der finder sted senere i år i Malaysia. Det endelige danske hold findes først efter landsfinalen der spilles på Lübker Golf Resort til efteråret. Der er omkring 40 lande med til VM for Amatørgolfere i Malaysia til efteråret. 
 
Der spilles i forskellige rækker til et Amatør VM, så derfor blev der i Aabenraa Golfklub fundet 5 vindere, der nu alle skal dyste på Lübker i efteråret om at sikre sig en plads på Amatør Landsholdet i Malaysia. 
 
De 5 dygtige vindere i var: Rune Wrang Johannsen (Tønder Golfklub), Susanne Frederiksen (Hobro Golfklub), Anne Marie Schmidt (Aabenraa Golfklub), Svend Særkjær (Haderslev Golfklub) og Henrik Petersen (Aabenraa Golfklub).
 
 
Indlagt i turneringen var Tættest på hul 18 i et slag – her blev den dygtige vinder Jytte Koch fra Aabenraa Golfklub.
 
Som det ses af billederne herunder, så var det formanden for Aabenraa Golfklub – Klaus Milton Jensen – der sørgede for forplejning til deltagerne i WAGC 2022. 
 
Stort tillykke til alle vinderne og held og lykke på Lübker til efteråret. Og tak til alle deltagerne i WAGC 2022 i Aabenraa Golfklub. 
 

Aabenraa sejr på Senior Elite Tour

Pernille Midtgaard (tv) slog Frederikke Ellehøjgaard med 1 slag i Gilleleje.

Der var Aabenraa spillere på både første og anden pladsen i weekendens Senior Elite Tour turnering i Gilleleje Golfklub, som fik en nervepirrende afslutning på sidste hul. 

Vores to EM deltagere, Pernille Midtgaard og Frederikke Ellehøjgaard, stillede begge op i weekendens Senior Elite Tour turnering i Gilleleje Golfklub. Indrømmet, det var ikke meget modstand de fik, da der kun var 1 tilmeldt deltager mere. men begge spillere fik pudset EM formen af og sørgede selv for dramaet, da vinderen først blev fundet på det sidste hul af de i alt 36 huller der blev spillet i turneringen. 

På trods af, at Pernille Midtgaard sluttede af med en trippel bogie formåede hun at holde Frederikke Ellehøjgaard bag sig og vinde turneringen med mindste marginal – 1 slag. 

Stort tillykke til Pernille med sejren og godt at se, at de to Aabenraa Spillere i det mindste kan give hinanden modstand på den danske Senior Elite Tour. 

Se resultaterne her