Spil-med-dag 2019

Klik for at se kortet
Hvornår:
17. august 2019 kl. 8:30 – 13:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2019-08-17T08:30:00+02:00
2019-08-17T13:00:00+02:00
Hvor:
Aabenraa Golfklub
Sandskærvej 150
6200 Aabenraa
Pris:
Gratis
Kontakt:
Aabenraa Golfklub
74 750 750

Går du og overvejer, om golf måske er noget for dig, så har du her muligheden for at få prøvet det af i Aabenraa Golfklub på Spil med Dag lørdag den 17. august 2019.

Og ikke nok med, at du spiller gratis med i en turnering. For at du er godt forberede, så kan du samtidig deltage i 1 1/2 times træning torsdag den 15. august mellem 16:00 og 17:30 med ligesindende og vores PGA-Pro Ronni Christensen. 

Det er gratis at deltage og vi stiller naturligvis udstyr til rådighed til træning og i turnering.

Du skal tilmelde dig på info@aabenraagolf.dk senest den 13. august og der også fortælle os, om du også deltager i træningen torsdag den 15. august.  

Selve turneringen spilles som en Texas Scramble for hold af 4, hvor du vil spille sammen med to nuværende golfspillere samt en ikke-golfer som dig selv. Kender du allerede et medlem i Aabenraa Golfklub, du ønsker at spille med og har aftalt det med, så opgiv venligst dette navn i din tilmelding.

Hvis du som medlem i Aabenraa Golfklub inviterer en ikke-golfer, så kan du blot tilmelde jer begge via e-mail med angivelse af dit DGU-nummer og ikke-golferens navn. 

Vores program den 17. august:
Kl. 08:30 Senest mødetid og udlevering af scorekort
Kl. 09:00 Texas Scramble på 9 huller
Kl. 12:00 (eller når alle er inde) Præmieoverrækkelse

Aabenraa Golfklub er vært ved en grillpølse og en øl/vand på dagen.

Golf er sjovt og godt for både krop og sjæl. Så kom og spil med den 17. august 2019.

Hvad skal jeg tage på?
Golfspillere bliver ofte vist i bukser med fold og ternet sweaters. Det er du naturligvis velkommen til at møde op i. Det er dog slet ikke nødvendigt, og efterhånden en sjældenhed på de danske golfbaner. Kom bare i tøj, du kan bevæge dig i og fornuftige sko – og masser af godt humør.

Klubben stiller udstyr til rådighed for dig på dagen, og du lærer hurtigt hvad du vil få brug for, når du først er bidt af sporten. For vi tror, at golf bliver din livslange kærlighed.

Udgivet i .