Bestyrelsesmøde, 11. august 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 11. august 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (RM), Torben Petersen (TP), Peter Riggelsen (PR), Ole Højen (OH), Carl Aage Lassen (CAL)

Fraværende: Palle Christensen (PC)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt

 

Ad 2:

Diabetes Golf i samarbejde med Aabenraa Kommune og DGU gennemføres 13/8 med 21 deltagere.

Spil Med gennemføres 23 august som planlagt.

Paragolf – kørsel på banen om vinteren vil være et problem, men vi forsøger at planlægge en Paragolf turnering på et senere tidspunkt.

Banekontrolgruppe med Preben Høj Jørgensen starter op nu.

Der er tilfredshed med Benniksgård-aftalen fra begge sider, så aftalen vil blive forlænget i 2 år, hvilket bliver kommunikeret ud til medlemmerne snarest muligt.

Flexmedlemmer får fremover 3 Greenfee billetter, og skal derefter betale normal Greenfee. Dette letter administrationen.

Sponsorturnering skal lægges senere, hvis vi ønsker flere deltagere.

 

Ad 3.

Økonomi:

Vi følger budgettet med afvigelser på enkeltposter. Genindvundne afskrivninger skaber balance i budgettet. Uge 29 har givet et overskud på ca. 85.000 kr., hvilket er meget tilfredsstillende.

 

Medlemssituationen:

Pt. 659 medlemmer.

 

Ad 4:

Butik:

Backtee laver ikke længere kommissionsaftaler, hvorfor Backtee aftalen udløber. Klubben vil ikke investere i tøjlager med risiko for store afskrivninger, hvorfor nye muligheder skal undersøges. Bolde, handsker m.m. vil eventuelt blive solgt fra kontoret.

Baneudvalg:

Sandet vil gradvis blive skiftet i diverse bunkers og vil tage ca. et års tid. Bunkers på hul 6 og 5 vil blive prioriteret højt.

Arbejdsgrupper overvejes primært til projektopgaver og ikke løbende opgaver.

Nye afstandsmærker bliver sat op snarest.

Roughen klippes efter klubmesterskaberne og næste år planlægges der klipning slut maj og september.

Der overvejes flere træer og der skal laves en plan for placeringer. Finansieringen overvejes via sponsorater og ved salg til medlemmerne.

Teebox er der begrænset interesse for og eget alternativ overvejes.

 

Klubmesterskab sponsoreres fortsat af Sydbank. KMJ er på ferie og erstatningsperson skal findes.

Der indkaldes snarest til møde i sponsorgruppen.

 

Ad 5:

Henvendelse vedr. nye klubaftaler. Klubaftalerne skal gennemgås og evt. revideres, gældende klubaftaler skal kunne ses på hjemmesiden.

 

Ad 6:

Vi skal huske at medlemskommunikation også skal ske via Nyhedsbreve og ikke kun Facebook, da ikke alle er på Facebook.

Hjælpermøde planlægges til søndag den 13. september.

Henvendelse fra Jytte Hansen blev vendt og der blev henvist til opgave- og arbejdsfordeling på Google drev.

 

Referent

Torben Petersen

Udgivet i Referater Bestyrelsesmøder.