Bestyrelsesmøde 13. maj 2014

Deltagere: Jonna Andersen, Svend Pedersen, Preben Westh, Kent Nissen, Jan Aagaard Andersen, Preben Pedersen, Henning Kjeldsen
Afbud fra: Jytte Callesen,, Carsten Iversen

Dagsorden:
1. Godkendelse referat
2. Økonomi og medlemssituation
3. Opfølgning på virksomhedsplan og aktivitetsplan
4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
5. Henvendelse fra medlemmer / indkomne forslag
6. Eventuelt
7. Næste møde

Beslutninger på mødet:
Ad 1: Referat godkendt.
• Specialtilbud i forhold til kontingenter skal stå på hjemmesiden.
• Bagskabe kan fortsat lejes
• Der arrangeres “Spil med et medlem” den 15. Juni.
• Turneringsudvalget søger at optimere hastigheden på banen. Dette skal ud i et nyhedsbrev.
• Der mangler hjælpere til juniorudvalget, hvilket er et stort problem for afdelingen. Nyhedsbrev udsendes så vi forhåbentlig kan finde hjælpere.
• Link til hoteller lægges på hjemmesiden.
• Der skal laves en køreplan for hvilke opgaver, der skal udføres når man har “vagt”. Jonna Andersen sørger for dette til bestyrelsen.
• Der er altid bestyrelsesmedlemmer til stede i løbet af weekenden nyhedsbrev. Der er ikke faste kontortider i løbet af ugen. Man kan altid ringe, maile eller bruge shoppen. Nyhedsbrev sendes ud omkring dette.

Referat fra mødet:
Ad 2:
Der er fortsat brug for at vi har fokus på at skaffe nye medlemmer til klubben. Vigtigt i forhold til at sikre budget. Manglende indtægter i sponsorer. Der skal gøres en indsats
Alle aftaler omkring kontingent skal fremgå af hjemmesiden.
Eliteholdet har fået nyt tøj. Holdet har selv betalt halvdelen. Udgiften for klubben har været kr. 5300,-. Der findes en sponsor til eliteholdet, så udgiften bliver dækket. Der er en afvigelse i forhold til rengøring. Beløbet er sat for lavt i budgettet. Generelt er vi foran på alle øvrige poster. Der er mindre afvigelse samlet.
Debitorer i form af kontingentrestancer bliver automatisk spærret i golfbox.
Midlerne fra LAG er endnu ikke udbetalt. Vi håber stadig at de kommer til udbetaling. Der har været en korrespondance med Naturstyrelsen angående manglende ansøgning (vi har sendt en ansøgning, men den er ikke digital). Der er sendt en klage og vi står stadig i venteposition i forhold til udbetaling.
Medlemssituationen. Der er ikke nok begyndere. Det er vigtigt at finde nye medlemmer.
Spil med en ven er en mulighed. Der gennemføres “by-mesterskab” den 15. Juni (spil med et medlem).
Drøftelse hvorfor af antallet af tilmeldinger til klubbens sponsorturneringer er vigende. Turneringsudvalget søger at optimere. Oplysninger om turneringerne skal ud i nyhedsbreve.
Ad 3:
Intet
Ad 4:

Baneudvalg:
Ud over normal pleje skal der til efteråret gøres noget ved greens på hul 5 og 14. (efteråret) Der opfordres til at roughen bliver slået snarest. Træer mellem hul 8 og 12 mangler for at markere forskellen på de to huller (det kan være svært for greenfee-gæster at se flagene).
IT- og kommunikationsudvalg:

Markedsføringsudvalg:

Eliteudvalget:

Begynderudvalg:

Juniorudvalg:
Der mangler ledere til udvalget. Et stort problem for afdelingen.

Ad 5: Ingen indkomne spørgsmål fra medlemmer.
Ad 6:
Der skal laves en køreplan for hvilke opgaver der skal udføres når man har “vagt” i weekenderne. Der vil være bestyrelsesmedlemmer til stede i løbet af weekenden. Der er ikke faste kontortider i løbet af ugen. Man kan altid ringe , maile eller bruge shoppen, når der er behov for kontakt. (nyhedsbrev)
Ad 7:
Næste møde: 10. Juni 18.30
Referent: Preben Pedersen

Udgivet i Referater Bestyrelsesmøder.