Bestyrelsesmøde 17. september 2012

Deltagere: Jonna Andersen, Svend Pedersen, N. Preben Pedersen, Jytte Callesen, Jan Aagaard Andersen, Kent Nissen, Ole Herlev Nielsen og Asger Stenhøj Schmidt

Afbud fra: Carsten Perret-Gentil

Deltagere udenfor bestyrelsen: René Aagaard Andersen (klub sekretær)

Dagsorden:

Godkendelse af seneste referat
Økonomi og budget
Evaluering af bestyrelsesarbejdet
Ajourføring af virksomhedsplan/aktivitetsplan
Klubhus (kort)
G9 greenfee samarbejde
Eventuelt
Næste mødedato

Ad 1: Referatet blev underskrevet og godkendt.

Ad 2: Jan gennemgik regnskabet og det ligner et mindre underskud. Manglerne i indtægter ligger stadig på kontingenter, sponsor og træningstimer.

Budgettet blev gennemgået – Kent stillede spørgsmål ang. udgifter på det nye klubhus. Jan svarede, at der var taget højde for højere driftsudgifter i det nye klubhus.

Eller er der i budgettet ændret i udgifter til personale – specielt er der nu lagt elever ind i budgettet som kan fås med tilskud. Dette afhænger dog af, at Aabenraa kommune også tolker dette med tilskud til elever på samme måde som Aalborg kommune.

Ang. økonomien i klubhuset orienterede Jonna om, at der var sparret på, at Jørn Grevsen lagde fliser i badeværelser med mere. Desuden får vi meget færre udgifter på de ydre fliser i henhold til det vi regnede med. Samlet set var der afsat kr. 150.000 i ekstraordinære poster i vores eget budget til klubhuset – disse er endnu ikke brugt.

Ad 3: Jonna spurgte bestyrelsen, hvorledes de selv synes det er gået?

Preben udtalte sig om Hverveudvalget, som efter hans mening har gjort et stort stykke arbejde. Efter Prebens opfattelse skal det bibeholdes fremover med at være synlige i bybilledet samt flere af “Spil med et medlem” arrangementer. Kent stillede op til at give en hånd i hverveudvalget.

Juniorudvalget via Asger rapporterede, at 2 stk stopper til næste år. Der skal nu findes nye kræfter til dette udvalg og planlægningen går nu allerede i gang. Der er også allerede kontakter til elite spillerne med videre. Flere af vores juniorer skal gøres aktive i klubben.

Asger snakkede om struktur til bestyrelsesmøderne – han føler, at der nogle gange er ting der kommer til at “flyde” lidt. Lidt flere møder måske i off-season – og færre i golfsæsonen.

Desuden blev der aftalt, at såfremt der bliver taget en beslutning udfra mailkorrespondance med videre, så skal disse lægges frem på bestyrelsesmøder.

Svend påtalte lidt ang. bestyrelsesmøderne. Dagsordnen SKAL overholdes – der springes for meget og dermed kan der ikke følges med. Desuden mener Svend, at der er skudt lidt for meget efter juniorudvalget fra forskellige sider i klubben – de der har siddet i udvalget gør deres bedste, men har nok ikke helt været klar over, hvad de 100 % skulle. Svend mener, at sekretæren skal være mere imødekommende overfor juniorudvalget. Desuden har træneren haft mange afbud omkring juniortræning og Svend føler, at lidt af den entusiasme som han opfattede ved sæsonstart er væk.

Ad 4: Flyttet til “stormøde”

Ad 5: Der forventes flytning over i det nye klubhus i uge 42/43.

Ad 6: Mailen fra Haderslev blev diskuteret i dag ang. greenfee G9 aftaler for næste år.

Aabenraa Golfklubs holdning er, at G9 aftalen fra i år videreføres.

Ad 7: René opfordrede til et “Aktivitetsudvalg” omkring større turneringer og grupper i det nye klubhus. Også et hus udvalg.

Ad 8: Næste mødedato: tirsdag 9. oktober kl. 18:30 på Greenkeeper Gården

Referent: René Aagaard Andersen, Klub Sekretær

Udgivet i Referater Bestyrelsesmøder.