Klubhuset

Faciliteter:

• Shop med mindre udvalg af udstyr og tøj
• Omklædning med bad – håndklæder skal medbringes
• Fadølsautomat samt automat med øl, vand, vin, chokolade, chips, baneguide m.m.
• Køkken med køleskab, ovn, komfur, kaffemaskine m.m.

Køkkenet er til fri disposition for både medlemmer og gæster således, at man selv kan have sin mad med – dog skal drikkevarer købes i klubben.

Forplejning:

• Hvis man bestiller et par dage i forvejen, kan man få mad bragt, således at det er klar, når man kommer ind efter en runde. Dette gælder især større grupper.
• Kontakt kontoret for yderligere oplysning.

Udlejning:

• Klublokalet kan i perioden 15/10 – 1/4 lejes af medlemmerne til fødselsdage, receptioner, m.m. Resten af året kan huset lejes på hverdage, hvis ikke andet golfmæssigt er på programmet.

Om klubhuset:

Huset blev taget i brug af medlemmerne foråret 2013 og ligger rigtig fint passet ind i bakken, således at terrænet er udnyttet fuldt ud og man har en fantastisk udsigt, næsten uanset hvor man befinder sig i bygningen.

Huset opfylder med de godt 400 kvm alle de behov, der er brug for i det daglige klubarbejde, med et dejligt stort, lyst klublokale, hvor der uden problemer kan dækkes op til godt 100 personer. Endvidere er der to terrasser med havemøbler, hvor man i godt vejr kan nyde en fadøl efter en runde og samtidig iagttage andre spillere på banen, som man har en fantastisk udsigt over.

Samtidig byder huset på fine arbejdsfaciliteter for personale og bestyrelse, da der er indrettet gode kontorfaciliteter samt mødelokale. Derudover er der også blevet plads til en lille shop, således man fra klubbens side kan tilgodese medlemmer og gæster med det, der lige mangler for at gøre en golfrunde perfekt.