Greenspeed og propning i uge 30.

Hej kære golfere.

Vi arbejder i disse dage på at hæve hastigheden på greens til ca. 9. Det er der vi vil ligge i hverdagen, men det kræver en række tiltag. Vi er ganske få greenkeepere ansat, så en af de løsninger vi arbejder på er nogle nye klippeled til vores nuværende greensklipper. Det gør vi for at kunne løse 2 arbejdsgange i 1 klipning, mini “vertikalskæring” og klipning på samme tid. Vi har heldigvis meget sunde greens der er fyldt med græs og uden sygdom, men alt det græs sløver også rullet på bolden, så nu tager vi en masse græs ud af greens og på den måde hæver vi farten.

I uge 30 skal vi tage propper ud af vores greens, det bliver med 8mm og efterfølgende fylder vi sand i disse huller. Vores greens er stadig fyldt med filt og det er enormt vigtigt at vi kommer det til livs, så vi kan få lækre greens at putte på. Til den opgave drømmer jeg om en flok frivillige med sneskovle og nogen der kan køre lidt køretøjer. det bliver onsdag og torsdag i uge 30 fra 0730- ca. 1100, der kommer en seddel op i klubhuset hvor man kan melde sig som hjælper 🙂

Med Venlig Hilsen

Per Ditlev / Chefgreenkeeper

 

 

Udgivet i Greenkeeper.