Husk tilmelding til Pink Cup Lottospil….

Tirsdag den 19. november kl. 19:00 afholder Pink Cup udvalget i Aabenraa Golfklub igen Lottospil til fordel for Pink Cup.

Denne aften er et must for alle der ønsker at støtte op omkring Pink Cup og Støt Brysterne igennem Kræftens Bekæmpelse. Og vi ved af erfaring, at det er en rigtig hyggeaften, hvor alle deltagere altid møder op i godt humør.

At der så samtidig er rigtig mange flotte gevinster at vinde i Lottospillet – det gør jo ikke aftenen mindre hyggelig, sjov og spændende.

På aftenen kan der købes kaffe og kage, som bliver lavet af frivillige – derfor vil det naturligvis være rart at vide, hvor mange der kommer denne aften. Derfor er bedes alle der ønsker at deltage i Pink Cup Lottospil tilmelde sig hos Marente på mobil 51 24 14 60 eller mail marenteand@gmail.com. 

Skulle man i sidste øjeblik beslutte, at man gerne vil støtte denne gode sag så er det naturligvis også muligt, men Pink Cup udvalget beder alle der ved det i god tid om at tilmelde sig, så aftenen kan planlægges.  

Pink Cup udvalget i Aabenraa Golfklub indsamler årligt over kr. 50.000,- til Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse via diverse aktiviteter i klubben som netop Lottospil og naturligvis også turneringen Pink Cup. I 2019 fik Aabenraa Golfklub som en cadeau for deres store arbejde tildelt afholdelsen af den store Pink Cup Landsfinale, som Pink Cup udvalget naturligvis også gennemførte til perfektion. 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.