Invitation til nybegyndere i Aabenraa Golfklub

Tirsdagspigerne vil hermed gerne invitere nybegyndere og spillere i Klub 37 og D-turneringer med til to af vores matcher i løbet af sæsonen – kræver dog, at du er kvinde, mindst 18 år og fuldtidsmedlem af klubben.

Vi har disse dage ingen handicapgrænse, men gæstespillere skal have prøvet at gå 18 huller, gerne et par gange, og vi anbefaler, at man også er begyndt at gå lidt ned i handicap 🙂

Gæstespillere vil komme til at gå sammen med mindst en Tirsdagspige, der vil guide på runden om spilform osv.

Første match foregår tirsdag den 30. april, 2019

Der er gunstart kl. 16.30, infomøde kl. 16.00 ved Klubhuset.

Vi spiller Foursome over 18 huller – hold oplyses ved start.

Spisning og præmieoverrækkelse efterfølgende.

Bemærk: Tilmelding foregår i Golfbox og er OGSÅ automatisk tilmelding til spisning. 
Ved afbud senere end mandag den 29. april kl. 18, vil man blive opkrævet betaling for spisning.
Evt. afbud meldes til upskaarup@gmail.com– mobil 4031 6016

Pris for gæstespillere: 75 kr. inkl. lidt mad efter matchen. Betales ved fremmøde.

Anden match foregår tirsdag den 24. september, 2019

Denne dag spiller vi 9 huller – nærmere om matchen følger til august/september.

Med venlig hilsen

Tirsdagspigerne v/
Anne Marie Damgård, formand

amdchr@gmail.com– mobil 2528 4140

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.