Klubmestre 2019

I dagene fra den 30. august til den 1. september har der været spillet Klubmesterskaber i Slagsspil og i Stableford i Aabenraa Golfklub presented by Sydbank.

Sponsor for Klubmesterskaberne 2019 i Aabenraa Golfklub

3 dage hvor vejrguderne viste sig fra den bedste side og spillerne fremviste virkelig flot golf og dermed blev mange af mesterskaberne spændende helt ned til de sidste greens og de sidste puts.

Der spilles i Aabenraa Golfklub flere Klubmesterskaber med og uden handicap så der er plads til at alle kan deltage. Det store mesterskab i Dame og Herre række hvor den absolut bedste slagspilsspiller i klubben afgøres samt mesterskaber for forskellige aldersklasser (alle uden handicap). Derudover spilles i Stablefordmesterskab (med handicap) i 3 rækker. Dame- og Herreklubmesterskabet spilles over 3 dage og de andre over 2 dage.

På forsøgsbasis havde Aabenraa Golfklub indført Livescoring i året klubmesterskaber således at spillerne på banen efter hvert hul elektronisk indrapporterede deres score. Dermed kunne spillerne selv på banen følge med i, hvorledes de lå på Leaderboardet og de mange interesserede tilskuere både på banen, i klubhuset og hjemme fra sofaen kunne følge slaget gang hul for hul. Et tiltag, der blev rigtig godt modtaget af spillerne og helt sikkert også var med til at højne interessen og tilskuerantallet til året Klubmesterskaber. Vores turneringsoversigt på hjemmesiden med resultaterne var med over 400 visninger i løbet af weekenden den langt mest besøgte side på hjemmesiden. 

I Klubmesterskabet i Slagspil for Damer stod det tidligt klart, at der var en stor favorit til at tage mesterskabet i 2019 i form af Camilla Alsted Hedegaard som lagde godt ud med en runde i 80 slag om fredagen. Dette gav hende allerede et forspring på 7 slag ned til nr. 2 – Marente Andersen.

Om lørdagen udbyggede Camilla Alsted Hedegaard dette forspring ved at sætte ny banerekord for Damer i Aabenraa Golfklub med en flot 79’er og udbyggede forspringet til nu 11 slag ned til en ny nr. 2 i form af Helle Birgitte Axelgaard. Dermed var spændingen reelt ude af mesterskabet inden søndagens runde hvor Camilla Alsted Hedegaard kom rundt i 85 og holdt forspringet på de 11 slag ned til Helle Birgitte Axelgaard.

I Klubmesterskabet i Slagspil for Herrer var spændingen anderledes intakt i løbet af de 3 dage. Flere spillere blandede sig i toppen med føringer til forskellige spillere over de 3 dage. Efter fredagen havde Jacob Plambeck lagt sig i spidsen med en flot 72’er og havde et slags føring foran René Smidt Remod og 3 slag foran Claus Gram. Om lørdagen kom specielt Claus Gram stærk fra start med birdies på hul 1 og 2 og var også den førende efter lørdagen, hvor han havde et slags forspring ned til Jacob Plambeck og René Smidt Remod på en delt 2. plads.

Søndagens afslutning blev en sand gyser, hvor Claus Gram dog tidligt mistede pusten ved at være +4 efter 5 huller og mesterskabet skulle derefter afgøres imellem Jacob Plambeck og René Smidt Remod. De to spillere fulgtes pænt af og føringen skiftede hænder et par gange i løbet af runden. Men efter 17 huller på sidste runde stod de begge lige og havde kun det 130 m lange par 3 hul 18’ende tilbage med en svær pindplacering kun 3 m inde på green over vandet. Begge spillere slog fantastiske slag i en kraftig vind der drillede og havde begge gode birdie muligheder der ikke var over 2 m. Jacob Plambeck puttede først og holede sit put til birdie hvorefter René Smidt Remod missede sit birdieput og måtte notere en par. Dermed vandt Jacob Plambeck året Klubmesterskab med den mindst mulige margen på 1 slag i samlet +10 efter runder i 72, 79 og 72.

Op imod 75 tilskuere fulgte det sidste drama på 18 greens og der var massive klapsalver til alle spillerne i den sidste flight i dette års Klubmesterskab i Slagspil 2019 i Aabenraa Golfklub, på en bane der hele weekenden stod knivskarp takket være det store arbejde fra klubbens greenkeeperstab.

Se alle scores og resultater for Klubmesterskaberne i Slagspil 2019 her

Se alle scores og resultater for Klubmesterskaberne i Stableford 2019 her

Se statistikken for de sværeste huller under Klubmesterskaberne i Slagspil 2019 her

Klubmesterskaberne i Hulspil 2019

Sidste weekend – søndag den 25. august – blev finalerne i årets Klubmesterskabet i Hulspil 2019 også afviklet. Hos damerne stod finalen imellem Tina Tiedemann og Cecilie Breinholt Madsen. Og hos herrerne skulle Mads Meilandt Thomsen og Jacob Plambeck dyste om mesterskabet.

Også her var mange tilskuere mødt frem for at følge de to finaler og de blev underholdt med rigtig god golf og nogle spændende dueller. Hos damerne vandt Cecilie Breinholt Madsen til sidst med 5/4 over Tina Tiedemann og hos herrerne vandt Jacob Plambeck med 4/2 over Mads Meilandt Thomsen.

De dygtige Klubmestre i Slagspil 2019 ses på billedet og er fra venstre:
Lena Lund – Super-Veteran Damer, Cecilie Breinholt Madsen – Junior Piger, Marente Andersen – Veteran Damer, Camilla Alsted Hedegaard – Damer, Helle Birgitte Axelgaard – Senior Damer, Jacob Plambeck – Herrer, René Aagaard Andersen – Senior Herrer, René Smidt Remod – Mid-Age Herrer, Jette Marquardt Frosch – Mid-Age Damer, Svend Erik Jensen – Super-Veteran Herrer og John O’Brien – Veteran Herrer.

 

Klubmestre i Hulspil 2019 med runner-ups. Fra venstre Tina Tiedemann, Cecilie Breinholdt Madsen (vinder Damer), Jacob Plambeck (vinder Herrer) og Mads Meilandt Thomsen

 

Nogle af vinderne og runner-ups i årets Klubmesterskab i Stableford. Fra venstre Thorkild Mikkelsen, Anette Dreier (vinder A-række), Henrik Jespersen og Rikke Mikalski Møller. desværre mangler vinderen af B-rækken: Steen Krogh Regel og vinderen af C-rækken: Rasmus Dreier.

 

 

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.