Aabenraa Golfklub modtager kommunes CSR-pris!

For andet år i træk, er Aabenraa Golfklub blevet udnævnt til social ansvarlig virksomhed af Aabenraa Kommune. Vi modtager bl.a. titlen, fordi vi har lærlinge og rotationsmedarbejdere.

Vi er meget stolte af endnu en gang at have modtaget Aabenraa Kommunes CSR-pris 2018!

Aabenraa Golfklub er som en af kun 55 virksomheder i Aabenraa Kommune blevet tildelt den ny-indstiftede pris – CSR Aabenraa – for sit arbejde med social ansvarlighed.

CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility, der på godt dansk handler om, at virksomheder udviser social ansvarlighed og tager medansvar for samfundet.

Med CSR-mærket Aabenraa anerkender Aabenraa Kommune lokale virksomheder, der skaffer flere virksomhedspraktikker, løfter efter- og uddannelsesopgaver og har lærlinge, voksenlærlinge, og flygtninge i job eller anvender Jobrotationsprojekter.

Læs hele omtalen på Aabenraa Kommunes side her

Formanden i Aabenraa Golfklub – Jonna Andersen – får overrakt CSR Aabenraa prisen af Borgmester Thomas Andresen og viceborgmester Ejler Schütt ved et arrangement på Rådhuset den 19. februar.

Posted in .