Aktivitet på banen

Imens mange medlemmer – dog ikke alle – går og venter på bedre og varmere vejr eller deltager i minigolf turneringerne i Sportscentrum, så er vore greenkeepere og frivillige godt i gang med nye tiltag på vores bane.

Der sker hele tiden noget i vores bunker projekt og sidste tiltag er bygningen af en ny bunker på hul 1. Bunkeren ligger i højre side af fairway inden rækken af træer, der ligger ca. 200 m ude fra gul tee og ca. 160 fra rød tee.

Denne bliver nu bygget således, at den kan ses fra teestedet.

Samtidig bliver vores indkørsel, som længe har trængt til en kærlig hånd, lavet i øjeblikket. Specielt lige ved indkørsel til klubben har der længe været problemer, som nu bliver løst.

Så der venter alle medlemmerne helt nye oplevelser når de igen kommer “på græs” i løbet af foråret.

For alle interesserede er der minigolf igen lørdag den 16. februar og lørdag den 9. marts – og der er bunker projekt igen søndag, den 17. februar!

Vore greenkeepere er gode til at lægge billeder op af deres arbejde og de kan følges på facebook via dette link.

Udgivet i .