Nye Golfregler i 2019

Der kommer flere ændringer til golfreglerne i 2019. Herunder finder du et overblik over dem og er du interesseret i at se mere, så findes der også en dansk guide på R&A’s officielle hjemmeside. Den finder du her: https://www.randa.org/da-dk/rog/2019/pages/the-rules-of-golf

Der er også udgivet app’s der illustrerer og forklarer ændringerne. Disse findes her:

Apple iOS

Google Play Android

Nedenstående regler træder i kraft 1/1-2019 så det er med at kende dem.

1. Søge tid efter bold.
Søge tiden ændres fra 5 minutter til 3 minutter fra 2019

2. Bold flyttet under søgning.
Der er ikke længere straf, hvis man kommer til at træde på sin bold under søgning. Denne skal blot genplaceres.

3. Bold fæstnet i eget nedslagsmærke.
Før måtte man kun tage bolde op af eget nedslagsmærke på fairway. Fra 2019 gælder dette også semirough og rough.

4. Kølle længde.
Fra 2019, når man skal måle kølle længde ved f.eks. straf, er det ikke længere tilladt at bruge sin putter til dette.

5. Drop
Fra 2019 skal man droppe sin bold fra knæhøjde. Hvis man kommer til at droppe fra strakt arm sker der ikke andet, end at droppet skal tages om fra knæhøjde.

6. Forkert green.
Hvis en bold lander på forkert green, skal man tage lempelse herfra. Hverken bolden eller spilleren må være på forkert green, når man skal slå – der skal droppes helt væk fra green.

7. Bold rammer spilleren selv eller dens udstyr.
Der er ikke længere straf for at ramme en selv eller ens udstyr. Det skal dog ske ved uheld.
Det er ikke tilladt at drage udnyttelse af denne regel.

8. Dobbelt slag.
Der er ikke længere strafslag for dobbelt slag. Det betyder, at hvis du laver et dobbelt slag, tæller kun det ene slag.

9. Rør sandet i bunker.
Du må gerne rive i bunkeren, så længe det ikke er på boldens linje. Man må også gerne bruge sit jern til at komme op og ned i bunkeren. Så længe det ikke er på boldens linje.

10. Løse genstande i bunker, strafområder eller andre steder.
Nu må man altid fjerne løse naturgenstande uanset hvor man befinder sig. Dette gælder også for bunker samt gule eller røde straffeområder. Bolde må dog stadig ikke flytte sig.

11. Uspillelig bold i bunker.
Hvis man deklarerer sin bold uspillelig i bunker, har man nu en 4. mulighed for drop.
Den 4. mulighed giver spillere ret til at droppe lige uden for bunkeren på linjen mellem flag og bold. Dog ikke nærmere flaget. Så det er bag bunkeren. MEN denne mulighed koster 2 strafslag.

12. Vandhasard.
Vandhasarder hedder nu røde/gule straffeområder.
Disse straffeområder behøver ikke at indeholde vand. Disse kan væres overalt på banen. F.eks. i stedet for out of bounds for at sætte farten en smule op.

13. Grounde i straffeområder
Det er nu tilladt at grounde i straffeområder – samt at tage prøvesving. Bolden må dog stadig ikke bevæge sig ved prøvesving.

14. Bold bevæger sig på green.
Efter man har markeret sin bold og bolden flytter sig f.eks. på grund af vind. Så skal bolden nu genplaceres uden straf.

15. Ramme bolden tilfældigt på green.
Der er ikke længere straf, hvis man kommer til at tabe sin putter ned på sin bold på green.
Eller hvis du laver et prøvesving og kommer til at ramme bolden.

16. Skader på green.
Nu må man gerne trykke spikes mærker ned på green.

17. Lægge jern på jorden til at line op med.
Det er ikke længere tilladt at lægge sit jern på jorden for at stille sig korrekt op til slaget.

18. Hjælp til at sigte
Det er ikke længere lovligt at have en person til at hjælpe sig med at stille sig korrekt op til sit slag.

19. Flag siddende i hullet
Det er nu tilladt at lade flaget sidde i hullet ved put uden straf.

20. Bolde siddende i hullet mellem kant og flag.
Nu er bolden i hul, hvis noget af bolden er under overfladen. Bolden skal altså ikke længere helt ned i hullet.

Udgivet i .