Sikker oprykning til begge elitehold

I weekenden den 15/16. august blev sidste runde af årets Danmarksturneringen spillet.
 
Vores damer spillede lørdag i Haderslev mod Royal Oak og med en sejr på 7-2 sikrede de sig adgang til oprykningsspillet til 3 division. Søndag skulle de have spillet mod Haderslev som dog ikke kunne stille hold, hvorfor Aabenraa bliver vinder af den i forvejen ubetydelige kamp med 9-0.
 
Herrerne havde inden lørdagens match mod Sønderborg også i Haderslev ligeledes sikret sig oprykning til 3 division, men sluttede stærkt af med en sejr på 10-2. 
 
 
Flot flot af begge hold og der skal lyde et stort tillykke til alle spillerne.
 
Som en ekstra flot cadeau til alle elitespillerne modtog Aabenraa Golfklub mandagen efter nedenstående i indbakken på vores Facebook side fra et medlem i Haderslev Golfklub, hvor begge vore hold spillede om lørdagen:
 
Hej Aabenraa Golfklub Elite. 
 
Her i lille skriv m, sakset fra Haderslev Golfklub FB side.
 
Normalvis skal der skældes ud, når der skal skældes ud. Men for for pokker hvor har eliten, der har været på besøg i dag, da efterladt en flot bane til, amatørerne efter runden d.15.8.20.
Stort set ikke et eneste nedslags mærke over 18 Huller 🙂
 
Det er ikke bare respektfuldt, men også imponerende af de 2 hold, der har være på besøg.
Jeg vil rigtig gerne takke for den respektfulde gestus der er blevet udvist på banen, uanset vinder af udfaldet fra begge sider. 🙂
 
Jeg ved at det ene hold var Aabenraa, men det andet hold ved jeg simpelthen ikke hvem var …. Men de har, begge hold, ikke bare været virkelig dygtige til at spille, men også til at passe godt på vores bane. Det bliver jeg altså nød til at anerkende.
 
Jeg bliver altså også bare nød til at sige det igen….
 
Wauw … ikke bare har i haft en turnering kørende, i har også formået at passe fantastisk godt på vores bane …. samtidig 🙂
 
Smagfuldt og ikke mindst respektfuldt.
 
Bøjer mig i støvet…. i skal og vil altid være mere end velkomne i Haderslev Golfklub.
Tusinde tak for jeres besøg.
 
🙂 Til vinderene på jeres videre færd.
Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.