Sønderjyske Mesterskaber 2020

På en regnvåd men ellers flot bane i fin stand i Haderslev Golfklub blev der lørdag den 10. oktober spillet Sønderjyske Mesterskaber 2020. 

I denne turnering møder klubmestrene i alle rækker fra de 7 sønderjyske klubber op for at kåre landsdelens bedste golfspillere samt et samlet mesterskab til en klub. I hold mesterskabet tæller de bedste 4 scores fra klubbens spillere i de i alt 14 rækker, alle klubber har mulighed for at have spillere med i. Aabenraa Golfklub havde 9 spillere med – desværre blev ynglinge mesterskaberne ikke til noget, hvor vi eller også havde spillere stående klar. 

Grundet Covid situtationen var der ingen præmieoverrækkelser eller andet på dagen i går, hvorfor vi desværre heller ikke har billeder fra dagen. 

Det blev en blandet dag for Aabenraa Golfklubs spillere hvor flere dog kom rundt med flotte scores. Men i år blev det kun til en Sønderjysk Mester i form af Marente Andersen i Veteran Damer – stort tillykke til Marente.

I Hold-rækken blev Aabenraa Golfklub desværre kun nr. 5 – så der er basis for forbedringer til næste år. 

Stort tillykke skal lyde til alle vindere i går og til Sønderjyllands Golfklub som i flot stil tog titlen for klubberne. 

Se alle resultaterne her

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.