Aabenraa Firmamesterskaber i Golf genopstår

Er du klar til at deltage i det genopståede Aabenraa Firmamesterskaber i Golf ?

Fra 2010-2013 deltog over 400 spillere og 75 virksomheder i disse mesterskaber, der hurtigt udviklede sig til en kammeratlig „Firma-fejde‟. Nu får alle chancen for revanche og nye deltagere muligheden for en sjov, hyggelig og spændende oplevelse. (læs alt om arrangementer her).

Hvert hold vil bestå af 4 spillere, hvoraf minimum en af deltagerene skal være nuværende golfspiller med gyldigt DGU-kort. Der må være maximalt 2 nuværende golfspillere på holdet med gyldigt DGU-kort. Prisen per hold er kr. 1.000 ex. moms som udover selve turneringen inkluderer morgenmad, frokost og præmier.  

De sidste spillere skal være personer, der kunne tænkte sig på en meget uforpligtende måde at stifte bekendtskab med golfspillet i hyggeligt samvær med kolleger / venner (eller som har et mindre kendskab til golf i forvejen. ).

Der vil blive spillet Texas Scramble, således at alle deltagerne på holdet får slået hver gang. Bolden skal ikke spilles som den ligger, dvs. der opfordres til, at „nybegynderne‟ på holdet slår først og så DGU-spillerne til sidst, således at alle får hele oplevelsen med. 

„Nybegynderne‟ skal benytte sig af DGU-spillernes udstyr på runden, såfremt de ikke har udstyr selv. 

Fra 1. maj kan alle hold træne på vores drivingrange og træningsområde – under vejledning af de nuværende DGU-spillere på holdet (betaling for holdet skal være foretaget). Der opfordres til, at alle deltagere slår vejen forbi og træner, således at de er klar den 18. maj. Her vil der nemlig ikke være meget tid til træning, så der er en god ide at få gjort dette inden turneringen. 

Vi glæder os til at se jer I Aabenraa Golfklub til Aabenraa Firmamesterskaber i Golf!

Klik her for at tilmelde dit hold!

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.