Bestyrelsesmøde, 12. november 2024

Dagsorden til bestyrelsesmøde tirsdag den 12. november 2024, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Preben Skellgaard (PS), Brian Mattich (BM), Ole Højen (OH), Anne Louise Erholt (ALE), Jytte Callesen (JC)

Afbud: Rasmus Christensen (RC), Jan Povlsen (JP), Peter Riggelsen (PR), Carl Aage Lassen (CAL)

 

Dagsorden

Oplæg om banestatus mv. ved Per Ditlev. Udsat til december.

  1. Godkendelse af referat fra seneste møde. Ingen bemærkninger.
  1. Efterretninger
  • Indoor status. Nettet er revet løs i den ene side. Det skyldes med overvejende sandsynlighed en påvirkning udefra. Sikkert unge mennesker, der har moret sig med at hænge i det. Økonomien holder ikke. Der er 13 betalende abonnenter, hvilket vil give et underskud på ca. 11.000, – kr. Der er enighed om at lukke ned.
  1. Status på igangværende sager
  • Revision af vedtægter. JP/OH. Bliver klar til udsendelse sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
  • Malersponsor til mødelokale. Arbejdet er afsluttet.
  • Byggeriet starter ifølge planen til februar. En del af materialerne er købt hjem. Der er fundet hjælpere til byggeriet.
  • Overvågning. Hvad er status? OH. Stadig intet tilbud. JC vil prøve at rykke endnu engang.
  • Reparation af stærekasser. PS. Per regner med at kunne lægge pælene ned, så kasserne kan gås efter.
  1. Økonomi og medlemssituation
  • Økonomi (OH). Lidt bagud i forhold til budgettet.
  • 564 aktive. 38 passive. 15 prøvemedlemmer.
  1. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  • Aktivitetsudvalg (JC). Vi skal forsøge at etablere et udvalg.
  • Arbejdsgrupperne (PS). Intet.
  • Baneudvalg (CAL). Intet.
  • Begynderudvalg (PS). Intet.
  • Eliteudvalg (ALE). 1 herrehold, 1 seniorhold og 2 damehold i 2025.
  • Juniorudvalg (RC/BM). Fællestræning for juniorer i elite Aabenraa regi bliver ikke til noget i år. Forældre til juniorer er indkaldt til møde 30. november.
  • Regel- og handicapudvalg (BM). Intet.
  • (JP). Intet.
  • Turneringsudvalg (ALE). Intet.
  • UGE 29 udvalg. Intet.
  1. Kommende aktiviteter/opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  • Reparation og vedligeholdelse i 2025. Ole har udarbejdet en oversigt, som vil blive lagt til grund for iværksættelser.
  • Der afholdes en reception for Ronni den 13. december kl. 1500 – 1700.
  • Kandidater til bestyrelsen. Der er fundet en enkelt kandidat.
  • Venskabsgolf (information udsendt særskilt). Vi vil ikke gå aktivt ind idet.
  • Aabenraa Firma og holdmesterskaber. Det gamle koncept skal forsøges genoptaget i 2025.
  1. Henvendelser fra medlemmer/indkomne forslag.
  • Fritspilsaftale Benniksgaard. Et medlem har gjort opmærksom på, at ordningen er til størst fordel for Benniksgaard. Det er også korrekt, men bestyrelsen finder det nødvendigt at gøre noget for nuværende. En stor del skyldes, at Benniksgaard var lukket i lang til i starten af året.
  1. Eventuelt  
  • Der er forkerte etiketter på øl- og vandautomaten, så man kan ikke være sikker på at få den vare, man gerne vil have. PS taler med Jan Kruse om det.

Referent
Preben Skellgaard

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub, Referater Bestyrelsesmøder.