Bestyrelsesmøde, 14. oktober 2024

Referat fra bestyrelsesmøde mandag den 14. oktober 2024, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Preben Skellgaard (PS), Jan Povlsen (JP), Brian Mattich (BM), Ole Højen (OH)

Afbud: Carl Aage Lassen (CAL), Jytte Callesen (JC), Rasmus Christensen (RC), Anne Louise Erholt (ALE), Peter Riggelsen (PR)

Dagsorden

  1. Godkendelse af referat fra seneste møde. Der har været en enkelt kommentar omkring status på starterhus. Formuleringen i referatet var ikke helt klar.
  1. Efterretninger
  • Det har været stort set umuligt at finde en mødedato i oktober, hvor et flertal af bestyrelsen kunne møde.
  • Der er bevilget et efteruddannelseskursus til Per Ditlev.
  • DGU holder regionsmøde i Kaj Lykke Golfklub den 7. november. Formand og næstformand deltager.
  • Medlemmerne skal gøres opmærksom på, at fristen for indlevering af forslag til generalforsamlingen er 1. januar.
  1. Status på igangværende sager
  • Revision af vedtægter. JP/OH. Vedtægterne er gennemsøgt for formuleringer, der foreslås ændret, så vedtægterne stemmer overens med virkeligheden. Der er hentet inspiration til ordensregler/husregler fra andre klubber.
  • Malersponsor til mødelokale. Intet nyt.
  • Starterhus: Intet nyt.
  • Overvågning. Hvad er status? OH. Mangler stadig at modtage tilbud. Rykker endnu engang.
  • Etablering af blå sløjfe. Sagen sættes på pause. PS undersøger, hvor sagen om ”juniorsløjfe” står.
  • Udfasning af bagmærker. JP. Bagmærker og årsmærker udfases. Spillere – gæster og medlemmer – må benytte Golfbox app. som legitimation ved banekontrol.
  • Reparation af stærekasser. PS. Per Ditlev mener, det er muligt at lægge masterne ned, så et hold frivillige kan skifte bund i kasserne. Per vil give besked.
  1. Økonomi og medlemssituation
  • Økonomi (OH). På grund af ferie/bortrejse er der ikke lavet perioderegnskab.
  • 554 aktive, 39 passive, 25 prøvemedlemmer.
  1. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  • Aktivitetsudvalg (JC). Intet.
  • Arbejdsgrupperne (PS). Intet.
  • Baneudvalg (CAL). Intet
  • Begynderudvalg (PS). Intet.
  • Eliteudvalg (ALE). Der er møde med Aabenraa Elite den 22. oktober. Mark Gates har lovet at deltage.
  • Juniorudvalg (RC/BM). Juniorerne har ”hilst af” med Ronni ved årets sidste træning.
  • Regel- og handicapudvalg (BM). Intet.
  • (JP). Alle sponsoraftaler er i hus. De forskellige sponsorater er opdelt i bronze, sølv og guld. Planlægning for 2025 er på plads. Sparekassen Sydjylland har sponsoreret et pænt beløb til indkøb af nye trollyer til udlejning. De gamle kasseres.
  • Turneringsudvalg (ALE). Der er fremsendt en række spørgsmål/kommentarer. Besvaret direkte til udvalget. Der planlægges for 4 sponsorturneringer, Mark Gates (åbningsturnering), Sydbank, Fleggaard og SuperBrugsen. WMG turnering fastlagt til 9. august. Dertil en hjælperturnering.
  • UGE 29 udvalg. Intet.
  1. Kommende aktiviteter/opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  • Reparation og vedligeholdelse i 2025. Ole Svenningsen har fremsendt en oversigt (prioriteret) over nødvendige og ønskelige reparationer/forbedringer. Den tages op på kommende møde.
  • Opstart. Vi har lejet Hal 4 fra 1. november. Der skal information ud om abonnement på udslagsmåtter. 750,- kr. for sæsonen. 100,- kr. for engangsleje. Seneste tid, der kan bestilles, skal være 2100. Arenaen lukker kl. 2200.
  • Koordinatorer for henholdsvis junior- og eliteafdeling. BM indkalder indledningsvist forældrene til et møde. Martin Schjøtt er koordinator for eliten.
  • Kandidater til bestyrelsen. Endnu ingen kandidater.
  • Kandidater til uge 29. JP tager opgaven på sig indtil videre.
  1. Henvendelser fra medlemmer/indkomne forslag.
  • Ingen
  1. Eventuelt
  • Vi har modtaget tilbud fra Out Of Bounds vedrørende opsamling af bolde i søerne. OH vil sammenholde tilbuddet med det, vi benytter nu.

 

Referent: Preben Skellgaard