Spændende tværsportsligt samarbejde

Aabenraa Golfklubs ungdomsafdeling har indgået et meget spændende tværsportsligt samarbejde, som er støttet af Dansk Idræts Forbund. 

Samarbejdet består udover Aabenraa Golfklub af AaIG Tri & Motion samt Rødekro Cykelklub. Samarbejdet er et led i bestræbelserne på at introducere flere sportsgrene og motionsmuligheder for unge mennesker og det er støttet finansielt af Dansk Idræts Forbund. 

Det er sundt for unge mennesker at stifte bekendskab med flere forskellige sportsgrene og dyrke disse sideløbende. Hver enkelt sportsgren har sine fordele og udfordringer, der styrker de unge både fysisk og mentalt. Aabenraa Golfklub vil gerne spille en rolle i denne udvikling for ungdomsspillerne i klubben, hvorfor overvejelserne omkring deltagelse i dette projekt ikke var store. 

Sammen med Aabenraa Idræts- og Gymnastikforenings Triatlon og Motions afdelinger samt Rødekro Cykelklub vil der derfor henover vinteren blive arrangeret fællestræninger der har det formål, at ungdomsafdelingerne i de forskellige foreninger stifter bekendskab med de andre sportsgren. 

Det vil primært foregå i og omkring Arena Aabenraa, hvor golf vil blive introduceret via den indendørs drivingrange i Hal 4 samt Trackman, hvor der kan spilles virtuel golf. Her har også Rødekro Cykelklub øvelokaler, hvor deltagerne blandt andet kan cykle virtuelle ruter og AaIG Tri og Motion har Aabenraa Stadion tæt på, hvor deltagerne vil blive introduceret for løb og motion. 

Alle 3 foreninger glæder sig til at komme igang med projektet og forventer sig meget af det nye samarbejde. 

                                     

Elite Aabenraa og Aabenraa Golfklub i fælles juniorprojekt

For at fremme golfsporten har Elite Aabenraa og Aabenraa Golfklub indgået et samarbejde for udviklingen af juniorer indenfor golfen i Aabenraa Kommune. 

Det fælles projekt har til formål at udvikle nuværende junior golfspillere og vil i første omgang tage udgangspunkt i fælles indendørs træning i Arena Aabenraa, hvor Hal 4 er blevet omdannet til indendørs “drivingrange” og træningsområde. Her vil juniorerne få mulighed for teknisk træning af både de lange og korte slag samt putning. 

Derudover vil der ved træning være mulighed for yderligere at analysere slag via Trackman teknologi, som stilles til rådighed af Impactgolf.dk. Her vil juniorerne f.eks. også udfordre hinanden i virtuelle turneringer for at skærpe konkurrence elementet. 

Om end der sagtens kan trænes i Aabenraa Golfklub på den overdækkede drivingrange, så giver denne aftale og disse faciliteter de unge golfspillere en enestående mulighed for at kunne træne kontinuerligt hen over vinteren på faste tidspunkter, så de kan dygtiggøre sig hele året. 

Aabenraa Golfklub er glade for at kunne give denne mulighed for juniorspillerne i klubben i samarbejde med Elite Aabenraa. På talentudvikling deler klubben mange af de samme visioner som Elite Aabenraa om at fremme unges muligheder for at prøve deres sportstalent af og dyrke idræt på elite niveau samt at etablere et lokalt kraftcenter med adgang til passende træningsfacilitet. 

 

   

Invitation til alle frivillige

Bestyrelsen vil gerne invitere alle medlemmer af en arbejdsgruppe eller et udvalg og medlemmer, der på anden måde udfører et stykke frivilligt arbejde for klubben, til et dialogmøde tirsdag den 7. november kl. 19:00 – 20:30.

Fra bestyrelsens side vil vi gerne orientere jer om, hvilke emner, der optager os, hvad vi konkret har gang i, og hvilke udfordringer, der venter forude.

Den anden vej rundt vil vi rigtig gerne høre, hvad der rører sig i arbejdsgrupperne og udvalgene, og hvilke udfordringer I ser.

Alt sammen for at fremme kommunikationen og gøre klubben endnu bedre.

Send venligst en tilmelding på info@aabenraagolf.dk, så vi ved, hvor meget kaffe, der skal brygges.

Bestyrelsesmøde 10. oktober 2023

Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 10. oktober 2023, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Ole Højen (OH), Preben Skellgaard (PS), Anne Louise Erholt (ALE), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR),

Afbud: Klaus Milton Jensen (KM), Carl Aage Lassen, Peter Riggelsen (PR)

 

Dagsorden

  1. Godkendelse af referat fra seneste møde. Godkendt.
  2. Efterretninger
  • Arbejdsdag 28. september. Ca. 25 medlemmer mødte op. Området omkring driving range, parkeringsplads og terrasse fik en make-over.
  • Sønderjysk mesterskab. Blev afviklet hos os. Vi blev sønderjyske mestre.
  • Benniksgaard Golfhotel benytter nu også voucher som de øvrige.
  • Løjt stisystem. Formanden har været i dialog omkring offentlig adgang til stien, der krydser golfbanen. Har præciseret risikoen ved at færdes på denne sti.
  • Aabenraa Business. Vi opsiger vores medlemskab

 

  1. Status på igangværende sager
  • G-drev til referater fra udvalgene. KMJ. Bliver sandsynligvis erstattet af Dropbox.
  • Bortsalg af brugte begyndersæt og sæt fra kopirummet. ALE. Sætter en del af sættene til salg.
  • Genetablering af henvisningsskilte foran klubhuset (Totempælen). PS. Bestilt. Afventer levering.
  • Vores Wall of fame. PS. Bestilt. Afventer levering.
  • Affalds sortering – hvad kan vore leverandør tilbyde. OH. Vores leverandør kan håndtere og tilbyde en ordning med affaldssortering.

 

  1. Økonomi og medlemssituation
  • Økonomi (OH). Vi er stadig lidt bagud i forhold til budgettet, men ligger dog lidt bedre end i forrige måned. Det bliver nødvendigt at regulere kontingentsatserne for 2024. Det er begrundet i inflation og prisstigninger. Bestyrelsen forslår en stigning på 250,- kr. for senior.
  • 625 medlemmer

 

  1. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder. Punktet udskudt til senere.
  • Aktivitetsudvalg (JC).
  • Arbejdsgrupperne (PS).
  • Baneudvalg (CAL).
  • Begynderudvalg (PS).
  • Eliteudvalg (LR).
  • Juniorudvalg (LR).
  • Regel- og handicapudvalg (ALE).
  • Sponsorudvalg (OH).
  • Turneringsudvalg (LR).
  • UGE 29 udvalg (KM).

 

  1. Kommende aktiviteter/opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  • Affaldshåndtering på banen. Der er enighed om at gå over til affaldssortering i centralt placerede containere og fjerne skraldespandene fra banen. PS tager i første omgang kontakt til chefgreenkeeperen.
  • ”Mød din bestyrelse”. En invitation til medlemmer af arbejdsgrupper og udvalg. november kl. 1900? Vedtaget. PS sørger for invitation.
  • Gaver til klubben. Vi skal have startet dette års indsamling af gaver til klubben. Det indsamlede beløb kan bl.a. bruges til udskiftning af nogle af de bærende planker i broen ved hul 18 samt en ”make-over” af det store mødelokale. PS beder webmaster sætte i gang.
  • DGU regionalmøde i Tønder 2. november. Bestyrelsen inviteres til at deltage.

 

  1. Henvendelser fra medlemmer/indkomne forslag.
  • Pub-op menu i weekender angående kø/trængsel på banen. Det blev vedtaget at sætte en såkaldt advarsel ved bestilling af starttid i weekender. Der skal gøres opmærksom på, at 1- og 2-bolde, der slår ud i tidsrummet 09:00- 14:00 ikke har rettigheder til at blive lukket igennem foran gående 3- og 4-bolde.

 

  1. Eventuelt
  • Der blev talt om besparelsesmuligheder. Der er peget på:
    • En billigere løsning for klubbens mailadresse.
    • Brug af Dropbox i stedet for G-drevet.
    • En billigere løsning for klubbens telefoni. Udgiften bør kunne halveres.
    • Udskiftning til LED lyskilder, hvor det giver mening.
    • Skift af el-leverandør (OH er i gang).
    • Skift af dieselleverandør (Er sket).

Referant
Preben Skellgaard

D-række Afslutningsturnering 2023

Lørdag den 7. oktober afvikledes årets sidste D-række turnering i Aabenraa Golfklub.  Denne turnering henvendte sig til medlemmer af klubben med et spillerhandicap fra 25 til 72, og hvor i alt 24 deltagere havde tilmeldt sig. 

I et dejligt efterårsvejr denne lørdag, hvor der dagen forinden havde regnet hele dagen; havde deltagerne en god oplevelse på en super opsat  bane.

Resultaterne blev:

Damer:        

1. Bodil Friis – Aabenraa Golfklub – 35 point
2. Karin Bech Sørensen – Aabenraa Golfklub – 35 point

Herrer:         

1. Mikkel Wiile Jaska – Aabenraa Golfklub – 45 point
2. Jan Breitenkamp – Aabenraa Golfklub – 41 point

Se alle resultaterne her

Tættest på hul:
Hul 5 i 2. slag: Torben K Rasmussen – Aabenraa Golfklub – 1,39m
Hul 15: Kian Christensen – Aabenraa Golfklub – 3,01 m
Hul 18 i 2. slag: Bo Christiansen – Aabenraa Golfklub – 1,76 m

Turneringen sluttede med grillpølser med brød samt præmieoverrækkelse til de bedste.

Lukket for motoriserede køretøjer på banen

Kære Golfere.
 
Den senere tids nedbør medfører desværre, at vi per dags dato bliver nødt til at lukke ned for alt kørsel med motoriserede køretøjer på banen. Ikke nok med at det vil skade banen, men man risikerer også at glide rundt med køretøjet og påføre sig selv skade.
 
Med venlig hilsen
Per Ditlev
Chefgreenkeeper 
Aabenraa Golfklub

Aabenraa Golfklub udnyttede hjemmebanen ved Sønderjysk Mesterskab

Spillerne fra Aabenraa Golfklub udnyttede i den grad, at de havde hjemmebanefordel ved dette års Sønderjyske Mesterskab 2023.

Ud af 10 aldersrækker de stillede op i blev det til hele 5 førstepladser og 3 andenpladser til spillere fra Aabenraa Golfklub. Med den præstation sikrede de sig ligeledes, at det Sønderjyske Klub Mesterskab 2023 igen gik til Aabenraa Golfklub som det også gjorde, da Sønderjysk Mesterskab blev afholdt for første gang tilbage i 2009 (læs mere her). Klub Mesterskabet afgøres af de 4 bedste individuelle scores fra de forskellige aldersgrupper, som tælles med i klubbens samlede score. 

Hjemmebanen på Løjt Land var også sat virkelig flot op i anledningen af Mesterskabet, hvilket også blev bemærket og rost af mange deltagere fra de andre sønderjyske klubber.  Selvom vejret ikke helt var med deltagerne denne søndag, så nød de godt af flotte fairways med skarpe kanter til anden klipning, velplejede, ensartede og hurtige greens, der løb ca. 10 på Stimpmeter. Ikke et græsstrå stod forkert på banen og for deltagerne var det en sand fornøjelse at spille banen og der blev sendt mange positive tanker til hele greenkeeperteamet i Aabenraa Golfklub. 

Samtidig blev spillerne på drivingrange mødt af pænt arrangerede bold-pyramider med træningsbolde, der var starter på hul 1 til at sende alle godt afsted og ligeledes livescoringen på skærmene i klubhuset, hvor både de spillere der var kommet ind og alle tilskuere kunne følge med i, hvorledes det gik spillerne på banen. 

Dog var det ikke kun spillerne fra Aabenraa Golfklub der bød på flot golf denne søndag i oktober. For de fleste deltagere var regerende klubmestre i de Sønderjyske golfklubber, hvilket naturligvis kræver et vist talent. Denne dag dystede de så om landsdelens mesterskab i alle aldersklasser lige fra juniorer til Super-Veteraner og der blev spillet flot golf i alle rækker. 

Vejret var med spillerne om formiddagen (primært damerækkerne), men over middag bød det på regn der varede resten af dagen. Dette gjorde det ikke nemmere for spillerne i herrerækkerne. Scores var dog stadig imponerende og i rigtig mange rækker var der spænding helt frem til sidste hul om titlen som Sønderjysk Mester 2023.

De dygtige vindere og runner-up til Sønderjysk Mesterskab 2023 blev som følger: 

De Sønderjyske Mestre 2023 i Damerækkerne. Fra V. Jytte Kock, Karen Gudnadóttir, Jonna Skødt-Rasmussen, Birgit Kirchhübel, Christine Carstensen.

Dame:

  1. Karen Gudnadóttir – Sønderjyllands Golfklub – 73 slag (+2)
  2. Frederikke Ellehøjgaard – Aabenraa Golfklub – 81 slag (+10)

Mid-Age Dame:

  1. Christine Carstensen – Benniksgaard Golfklub – 88 slag (+17)
  2. Anne L. Erholt – Aabenraa Golfklub – 89 slag (+18)

Senior Dame:

  1. Birgit Kirchhübel – Sønderjyllands Golfklub – 82 slag (+11)
  2. Anna Marie Schmidt – Aabenraa Golfklub – 83 slag (+12)

Veteran Dame:

  1. Jytte Koch – Aabenraa Golfklub – 84 slag (+13)
  2. Lone Kyed – Sønderjyllands Golfklub – 92 slag (+21)

Sønderjyske Mestre 2023 hos Herre: Fra venstre: Mikkel Rathcke, Claus P. Christensen, Svend E. Jensen og Søren M. Frosch

Super-Veteran Dame:

  1. Jonna Skødt-Rasmussen – Haderslev Golfklub – 92 slag (+21)
  2. Kaja Vogt – Tønder Golfklub – 93 slag (+22)

Herre:

  1. Søren Marquardt Frosch – Aabenraa Golfklub – 69 slag (-2)
  2. Marcus Marelsson – Sønderjyllands Golfklub – 73 slag (+2)

Junior Drenge:

  1. Mikkel Rathcke – Tønder Golfklub – 92 slag (+21)
  2. Thomas Bøgen Andersen – Sønderjyllands Golfklub – 96 slag (+25)

Mid-Age Herre:

  1. Claus Gram – Aabenraa Golfklub – 74 slag (+3)
  2. Mikkel Jessen – Sønderjyllands Golfklub – 81 slag (+10)

Sønderjyske Mestre 2023: Fra venstre: René Aa. Andersen og Claus Gram

Senior Herre:

  1. René Aagaard Andersen – Aabenraa Golfklub – 75 slag (+4)
  2. Allan Pedersen – Haderslev Golfklub – 81 slag (+10)

Veteran Herre:

  1. Claus Peter Christensen – Sønderborg Golfklub – 79 slag (+8)
  2. Finn Georg Nielsen – Sønderjyllands Golfklub – 83 slag (+12)

Super-Veteran Herre:

  1. Svend Erik Jensen – Aabenraa Golfklub – 84 slag (+13)
  2. Knud E. Zeberg – Tønder Golfklub – 88 slag (+17)

Sønderjysk Klub Mester: (4 bedste scores)

  1. Aabenraa Golfklub – 293 slag (+9)
  2. Sønderjyllands Golfklub – 309 slag (+25)

 

Du kan finde alle resultater fra Sønderjysk Mesterskab 2023 her

Stort tillykke til alle vinderne og en stor tak til alle deltagerne i årets Sønderjyske Mesterskaber for en flot spillet turnering af alle.

En speciel tak til Greenkeeperteamet i Aabenraa Golfklub for en fantastisk bane samt turneringsledelsen på dagen og alle de frivillige, der var med til at gøre dagen meget nemmere for alle deltagerne. 

På gensyn til Sønderjysk Mesterskab 2024. 

 

Nyt fra Greenkeeperne Uge 40

Kære Golfere i Aabenraa Golfklub.
 
Fra og med onsdag den 4 oktober spiller vi med oplæg på fairways og forgreens. Der er indført følgende lokalregel:
 
Fra 4. oktober 2023 spilles der på det tætklippede areal – fairways/forgreens – med oplæg indenfor 1 køllelængde og ikke nærmere hullet.  Bolden må renses
Regeludvalget 4. okt. 2023 – FCO
 
Med denne lokalregel kan der stadig handicapreguleres. 
 
Vejret begynder så småt at blive køligere, men i høj grad også mere fugtigt, så for at passe på vores dejlige bane, så tager vi vores forholdsregler. Greens vil også rulle en anelse langsommere, da jeg hæver klippehøjden til 4mm. Jeg holder meget øje med eventuelle svampeangreb og stress skader i den kommende periode.
 
Med venlig hilsen
Per Ditlev
Chefgreenkeeper 
Aabenraa Golfklub
 

Årets Frivillig 2023 kåret under Hjælperturnering

Som en tak for det store frivillige arbejde mange af vores medlemmer lægger i klubben, havde Aabenraa Golfklub lørdag den 30. september inviteret alle de mange frivillige til årets Hjælperturnering. 

En dag, hvor klubben er vært ved lidt mad og drikke og hvor dagens turneringsform er en holdturnering. Der blev spillet Stableford, hvor de bedste 3 scores på hvert hul talte for holdet samlede score på hullet.  Som altid ved årets Hjælperturnering var hyggen og det sociale aspekt i højsæde og selve resultatet ikke så meget. Vejret viste sig fra sin flotte side denne dag hvilket naturligvis også hjalp på det høje humør hos alle deltagerne.

Samtidig spillede de på en bane der var klar til Sønderjysk Mesterskab dagen efter – flotte fairways med skarpe kanter til anden klipning, velplejede, ensartede og hurtige greens og ikke et græsstrå der stod forkert hele vejen rundt – en sand fornøjelse at spille banen så flot som den stod denne efterårs lørdag. 

Katrine Hansen – Årets Frivillig 2023 i Aabenraa Golfklub

Scores var også flotte og de kan alle ses ved at klikke her

Som en dog forholdsvis ny tradition, så blev navnet på Årets Frivillig igen offentliggjort under dette års Hjælperturnering. Bestyrelsens meget fortjente valg er i år faldet på Katrine Hansen, som gør et stort arbejde på mange forskellige områder i klubben – stort tillykke. 

Som formand Preben Skellgaard sagde i Bestyrelsens begrundelse for valget:

I år er valget faldet på et medlem, som ikke gør meget væsen af sig selv, men i den grad er engageret i at få vores forretning til at køre. Et medlem, som i den grad bruger tid og energi på at give vore gæster en god oplevelse, når de bøger vores klub. Hun styrer med  sikker hånd bemandingen af vores klubhus, når gæster har meldt deres ankomst, og hun går selv forrest.

Ikke mindre end 33 dage siden maj måned har hun sørget for at tage imod gæsterne. Så lige 4 dages køkkentjans i uge 29. Hjælp ved diverse turneringer og arrangementer. Men der er også lige bunkers på banen, der skal befries for ukrudt. Det klarer hun også.

Som noget nyt modtager Katrine udover titlen som Årets Frivillig 2023 også en fast parkeringsplads i klubben indtil samme kåring næste år.

Aabenraa Golfklub har ikke reserverede pladser omkring klubhuset til klubbens pro, greenkeeper, formand eller bestyrelsesmedlemmer, som man ser det i mange andre klubber i Danmark. I stedet tilfalder det nu “Årets Frivillig” at få brugsretten til den tætteste parkeringsplads på klubhuset det næste år – en fin måde at hædre det frivillige arbejde i klubben. 

Pladsen vil være markeret med et flot skilt med Katrine Hansens navn på og denne reservering bedes naturligvis respekteres på alle tider af døgnet – det har Katrine bestemt fortjent. 

Stort tillykke og tak til Katrine, men også til alle andre frivillige i Aabenraa Golfklub. Uden jer ville klubben slet ikke hænge sammen og klubben var glad for at se så mange af jer til Årets Hjælperturnering 2023. 

 

Gratis Weekend Golf er og bliver en succes

Efter at Aabenraa Golfklub startede med et tilbud om “Gratis Weekend Golf” tilbage i 2022, så har konceptet bag arrangementet bevist sit værd flere gange. 
 
Senest i weekenden den 23-24 september, hvor der igen var samlet en flok nysgerrige “ikke-golfere” over 2 dage for at stifte bekendtskab med golfsporten. Ligesom de sidste par gange ser vi tydelige tegn på, at dette koncept også appellerer til yngre mennesker, da der denne weekend var deltagere på 11 og 16 år, der begge fulgtes med deres bedsteforældre. 
 
Over hele weekenden kunne man blandt deltagerne mærke, hvorledes golfen greb fat og fra at “det kan vi da godt prøve” ændrede holdningen sig hurtigt til “det skal vi bare igang med”. Det kom alle deltagerne fra denne weekend også og de fortsætter såmænd, for de er allerede igang med yderligere træning i klubben. 
 
Der vil helt sikkert komme flere af disse weekender i det nye år – så er du interesseret, så følg endelig med her på vores hjemmeside eller på vores Facebook side
 
Fra klubbens side skal lyde en stor tak til de der deltog denne weekend – og specielt også til de frivillige hjælpere på dagen, både omkring træning men også i køkkenet, uden hvem disse weekender ikke kunne gennemføres. Mange tak for det.