Bestyrelsesmøde 13. oktober 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 13. oktober 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Torben Petersen (TP), Ole Højen (OH), Peter Riggelsen (PR)

 Fraværende: Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Carl Aage Lassen (CAL), Palle Christensen (PC),

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Kommende aktiviteter / opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  6. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  7. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt – ingen kommentarer

Ad 2:

Ingen efterretninger.

Ad 3:

Økonomi:

Vi følger stadig budgettet med afvigelser på enkeltposter og der er pt. et lille overskud i forhold til budgettet. Greenfee indtægter har udviklet sig mere positivt end budgetteret.

Vi får ca. 86.000 kr. i moms kompensation for 2019 grundet vores 200 kr. gaver fra medlemmer. Vi skal i gang igen med diverse opfordringer, således af vi også har mindst 100 bidrag i 2020 for at sikre momskompensation. Der kom forslag om, at vi 2021 skulle lave indsamlingen i foråret og som belønning skulle der laves en speciel gaveturnering for bidragsydere i efteråret 2021.

Udkast til budget for 2021 forventes i december.

Vores forsikringer kikkes igennem for at undersøge eventuelle besparelsesmuligheder og for at sikre vi har de rigtige dækninger, bl.a. hærværk på banen.

Pt. forventes der ingen kontingentstigning for 2021.

Medlemssituationen:

Pt. 687 medlemmer.

Ad 4:

Sponsorudvalg:

Nyt møde 2. november.

 

Baneudvalg:

Grundet svamp skal der fremover spilles på vintergreens på 3 huller. Greenfee nedsættes med 100 kr. så længe de ikke kan spilles på sommer greens.

 

Butik:

Jonna har lavet manual til kasseapparatet, som evt. flyttes til kontoret fremover.

BackTee’s tøj er pakket sammen og klar til afhentning.

Status på inventar er stadig uafklaret.

 

Fælles udvalgsmøde:

Generelt positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Der planlægges med ny møde i marts 2021, hvor også formændene for de frivillige grupper inviteres med.

 

Ad 5:

November:

22/11: 3-jerns turnering. Arbejdsfordeling sker på næste møde.

24/11: Medlemsmøde kan ikke afholdes i klubhuset grundet de nuværende Corona regler og restriktioner. Der undersøges en række alternativer og i givet fald planlægges arrangementet til 24. november. Evt. planlægning på næste møde.

Februar:

Generalforsamling. Dato og sted diskuteres på december bestyrelsesmødet.

Marts:

Fælles udvalgs – og frivillige møde.

Arbejdet med turneringsplan for 2021 er påbegyndt og forventes i december 2020.

 

Ad 6:

Ingen henvendelser

 

Ad 7:

Fremover skal vi prøve at lave et ejendoms / bygningsudvalg for at undgå at småskader udvikler sig til større skader. Klavs kontakter Ole Svenningsen for at høre om han vil være formand for et sådant udvalg.

Hans Peter Frisk er villig til at overtage gruppen med vedligeholdelse af arealerne udenfor klubhuset.

Vi har fået alternativt tilbud på solfilm mod syd i kontor og mødelokale, tilbuddet blev accepteret og igangsættes.

 

Referent

Torben Petersen

Bestyrelsesmøde 8. september 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 8. september 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (LR), Torben Petersen (TP), Ole Højen (OH), Carl Aage Lassen (CAL), Palle Christensen (PC)

Fraværende: Peter Riggelsen (PR)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt med rettelse. Banekontrolformand er Henrik Høj Jørgensen.

 

Ad 2:

Benniksgaards-aftalen er forlænget og gælder til 31/3 2023. Man kan ikke melde sig ud af en klub et år og ind i den anden klub det efterfølgende år, da vi ikke ønsker at konkurrere med hinanden.

Samarbejdsmøde med Benniksgaard er aftalt 19/10, tilmelding til Klaus snarest.

Backtee ejer butiksinventar i shoppen. Palle tager billeder og sender til Backtee. Ønsker vi at overtage dette inventar?

 

Ad 3:

Økonomi:

Vi følger stadig budgettet med afvigelser på enkeltposter og forventer også at holde budgettet ved årets udgang.

Udkast til budget for 2021 forventes i december.

Medlemssituationen:

Pt. 680 medlemmer.

 

Ad 4:

Sponsorudvalg:

11 sponsorater skal fornyes for 2021 og arbejdet er gået i gang. Tage Clausen er ny medlem i udvalget. Nye sponsorater kan blive svært grundet Corona situationen. Vi satser på hotelaftaler og vil tydeliggøre dem på forsiden af vores hjemmeside for at øge greenfee indtægter. Næste møde primo november.

Baneudvalg:

Intet nyt.

Hverve/aktivitetsudvalg:

Der deltog 20 personer i Spil med og det gav også nye medlemmer.

Sammen med Aabenraa Kommune afholder vi et formiddagsmøde den 23. september ”Arbejde og sundhed”. 29. september afholdes kaffemøde med passive medlemmer. Begge for at hverve nye medlemmer.

29/9 workshop med DGU.

Vi har fået tilskud fra DGI til Astronautgolf og Kronisk Syge arrangement.

Eliteudvalg:

Elite Herre er rykket op i 3 division.

Elite Dame skal spille oprykningskamp til 3 division. Der er bevilget økonomisk støtte til oprykningskampen.

Turneringsudvalg:

PM shop turnering – turneringsgebyr skal tilbagebetales.

Greenkeeperens hævn 20/9 og hjælperturnering 4/10 – hvem gør hvad??

Der skal laves turneringsplan for 2021. Tages op på næste bestyrelsesmøde.

 

Ad 5:

Herreklub onsdag 16-17 behøver ikke at være blokeret efter sommerferien.

Ved banelukninger er vi blevet bedt om at angive årsag.

Der er enighed om at arbejde videre med dropzone ved hul 18.

 

Ad 6:

Kompressor på parkeringsplads fungerer ikke – Henry Becke kontaktes. Der overvejes en yderligere kompressor ved bagrummet.

Der indføres et nyt fast punkt på dagsordenen ”Kommende aktiviteter/ opgaver – planlægning og ansvarsfordeling”. Agendaen er fremover:

Godkendelse af referat fra sidste møde

  1. Efterretninger
  2. Økonomi og medlemssituation
  3. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  4. Kommende aktiviteter/ opgaver – planlægning og ansvarsfordeling
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Referent

Torben Petersen

Bestyrelsesmøde, 11. august 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 11. august 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (RM), Torben Petersen (TP), Peter Riggelsen (PR), Ole Højen (OH), Carl Aage Lassen (CAL)

Fraværende: Palle Christensen (PC)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Ad 1:

Godkendt

 

Ad 2:

Diabetes Golf i samarbejde med Aabenraa Kommune og DGU gennemføres 13/8 med 21 deltagere.

Spil Med gennemføres 23 august som planlagt.

Paragolf – kørsel på banen om vinteren vil være et problem, men vi forsøger at planlægge en Paragolf turnering på et senere tidspunkt.

Banekontrolgruppe med Preben Høj Jørgensen starter op nu.

Der er tilfredshed med Benniksgård-aftalen fra begge sider, så aftalen vil blive forlænget i 2 år, hvilket bliver kommunikeret ud til medlemmerne snarest muligt.

Flexmedlemmer får fremover 3 Greenfee billetter, og skal derefter betale normal Greenfee. Dette letter administrationen.

Sponsorturnering skal lægges senere, hvis vi ønsker flere deltagere.

 

Ad 3.

Økonomi:

Vi følger budgettet med afvigelser på enkeltposter. Genindvundne afskrivninger skaber balance i budgettet. Uge 29 har givet et overskud på ca. 85.000 kr., hvilket er meget tilfredsstillende.

 

Medlemssituationen:

Pt. 659 medlemmer.

 

Ad 4:

Butik:

Backtee laver ikke længere kommissionsaftaler, hvorfor Backtee aftalen udløber. Klubben vil ikke investere i tøjlager med risiko for store afskrivninger, hvorfor nye muligheder skal undersøges. Bolde, handsker m.m. vil eventuelt blive solgt fra kontoret.

Baneudvalg:

Sandet vil gradvis blive skiftet i diverse bunkers og vil tage ca. et års tid. Bunkers på hul 6 og 5 vil blive prioriteret højt.

Arbejdsgrupper overvejes primært til projektopgaver og ikke løbende opgaver.

Nye afstandsmærker bliver sat op snarest.

Roughen klippes efter klubmesterskaberne og næste år planlægges der klipning slut maj og september.

Der overvejes flere træer og der skal laves en plan for placeringer. Finansieringen overvejes via sponsorater og ved salg til medlemmerne.

Teebox er der begrænset interesse for og eget alternativ overvejes.

 

Klubmesterskab sponsoreres fortsat af Sydbank. KMJ er på ferie og erstatningsperson skal findes.

Der indkaldes snarest til møde i sponsorgruppen.

 

Ad 5:

Henvendelse vedr. nye klubaftaler. Klubaftalerne skal gennemgås og evt. revideres, gældende klubaftaler skal kunne ses på hjemmesiden.

 

Ad 6:

Vi skal huske at medlemskommunikation også skal ske via Nyhedsbreve og ikke kun Facebook, da ikke alle er på Facebook.

Hjælpermøde planlægges til søndag den 13. september.

Henvendelse fra Jytte Hansen blev vendt og der blev henvist til opgave- og arbejdsfordeling på Google drev.

 

Referent

Torben Petersen

Bestyrelsesmøde, 7. juli 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 7. juli 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Lars Rømer (RM), Torben Petersen (TP),

Fraværende: Peter Riggelsen (PR), Palle Christensen (PC), Ole Højen (OH)

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

 

Ad 2:

Golfens dag. Arrangementet var en succes i år og resulterede i 20 nye medlemmer og 2 nye begynderhold.

Diabetes golf genoptages og støttes økonomisk af DGU. JC og Preben Skellgaard arbejder videre med projektet. Arrangementet forventes gennemført i efteråret 2020.

Spil med. Gennemføres landsdækkende den 23 august. Vi deltager igen i år.

Paragolf. Golf for handicappede. Vi tager et møde med arrangørerne, men der er umiddelbart betænkeligheder ved de stillede krav.

Facebook. Der mangler fast opslag på Facebook og hjemmesiden ang. shoppen. Pt. er der faste åbningstider søndag, tirsdag og torsdag.

KMJ havde været til G7 møde og gave kort referat.

Der etableres en Banekontrolgruppe efter sommerferien. Vi har gode erfaringer, når der foretages banekontrol.

Vinduespudsergruppen har været i gang og har af naturlige grunde ikke kunnet pudse de høje vinduer indvendigt. Der bestilles vinduespudser til dette, normal årlig praksis.

 

Ad 3.

Økonomi:

OH har ferie, så regnskabet var ikke klart til dette fremrykkede møde. Vi har fået andel i Coronastøtten til ramte klubber, men ikke fuld støtte.

 

Medlemssituationen:

Pt. 653 medlemmer.

 

Ad 4:

Hverveudvalg:

Se 2. Efterretninger.

 

Sponsorudvalg:

Sponsorturnering gennemføres 7. august, bestyrelse og sponsorudvalg er automatisk inviteret.

PR kontakter Knapp, JA skaffer hjælpere til morgenmad og frokost og Ronni klarer flights, indberetning af scores og præmier.

Der er træning for Guldsponsorer den 22. august.

 

Baneudvalg:

Rough blev diskuteret og bestyrelsen har modtaget mange kommentarer fra diverse medlemmer. Der er en årsag til høj rough og manglende klipning grundet langtidsplanlægning og visioner for banen. Dette skal forklares bedre i nyhedsbrev, og der arbejdes på at lave en midlertidig Lokalregel, mens dette står på. Generelt stor tilfredshed med banens tilstand pt.

 

Ad 5:

Ingen

 

Ad 6:

Eliten blev diskuteret, og der var generel enighed om at det i efteråret skulle præciseres, hvad vi tilbyder deltagere i Elitetruppen og hvad klubben kræver til gengæld, således at det er klart ved sæsonstart næste år.                     

 

Referent

Torben Petersen

Bestyrelsesmøde 9. juni 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 9. juni 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Lars Rømer (RM), Torben Petersen (TP),

 Fraværende: Carl Aage Lassen (CAL), Peter Riggelsen (PR)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Forsamlingstilbuddet er hævet til 50 personer. Dette lægger stadig begrænsninger på mulige aktiviteter. Efter 8. juli forventes mere normale tilstande. Situationen følges nøje.

DGU for planlagt turnering på banen 20/6 med spil op til 216 deltagere fordelt på forskellige grupper og tider fra 07.00 til 21.00. Der stiller krav til mange hjælpere til forskellige opgaver, som vi forsøger at skaffe via Nyhedsbrev snarest.

Ad 3.

Økonomi:

Regnskabet viser et lille underskud efter genindvundne afskrivninger. Vi har søgt Corona kompensation, men ingen besked endnu. Der skal generelt udvises stor tilbageholdenhed, indtil vi ved, hvorvidt vi kommer på sikker grund.

Medlemssituationen:

Pt. 618 medlemmer.

Ad 4:

Hverveudvalg:

Golfens Dag afholdes 21/6 efter Midsommer turnering. JC koordinerer, Ronnie er involveret og vi beder også om assistance fra et par Elitespillere.

Spil Med afholdes forventelig i august, vi afventer nærmere besked.

Aabenraa Kommune har trukket sig fra Diabetes Golf for dette år. DGU og Funnel First forsøger at stille et alternativ på benene, og vi er stadig positive overfor arrangementet.

Sponsorudvalg:

Der skal findes ny formand og møde forsøges afholdt inden sommerferien for fremtidig planlægning.

Baneudvalg:

Der var ingen efterretninger fra Baneudvalget, men der var kommet forskellige kommentarer og bemærkninger, som videregives til Baneudvalget:

  • Hul 8. Out of Bounds pæle står for langt inde. Der er klippet græs udenfor pælene.
  • Er efterhånden meget hullede, Hvad kan der gøres? Skal vi spille med Lay-up i en længere periode?
  • Skilte Next Tee. Der er modtaget både negative og positive kommentarer om placeringerne. Bestyrelsen er enige med Greenkeeper og baneudvalg og fastholder placeringerne. Der overvejes bortvisning, hvis enkelte medlemmer selv flytter skiltene.
  • Der er bekymring, hvorvidt Rough’en bliver for ”umulig”, hvis den først klippes efter Klubmesterskaberne. Der er argumenter for og imod.

Ad 5:

Ingen

Ad 6:

Boldmaskinen slukker først kl. 21 fremover.

LR foreslog en Erhversklub med spil en gang om måneden. Der tænkes videre.

LR foreslog også en Golf Markedsdag, hvor medlemmer kunne sælge brugt udstyr. Klubben ville kunne tjene penge ved ølsalg og evt. salg af stande.

Referent

Torben Petersen

Bestyrelsesmøde 14. april

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 14. april 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Klaus Milton Jensen (KM), Jonna Andersen (JA), Jytte Callesen, (JC), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Lars Rømer (RM), Torben Petersen (TP), Peter Riggelsen (PR), Carl Aage Lassen (CAL)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Muligt samarbejde med Benniksgaard: Der var fremkommet forslag fra de 2 Golf Pro’er, som blev drøftet. Bestyrelsen var positiv overfor samarbejdet og KMJ arbejder videre med sagen.

Nye retningslinjer fra DGU: Bestyrelsen besluttede at følge retningslinjerne fra DGU med få lokale tilpasninger. Disse kommunikeres ud via nyhedsbrev snarest muligt.

Åbningsmatch udskydes indtil videre efter 10 maj.

Ad 3.

Økonomi:

Regnskabet udviser et underskud, men der er sponsorater som endnu ikke er blevet faktureret. Der var enighed om at udvise økonomisk forsigtighed, da vi ikke ved, hvad de næste måneder bringer, specielt greenfee indtægter og matchfee indtægter vil komme til at mangle. Stadig stor fokus på at få nye medlemmer, det er afgørende for klubbens fremtid.

Medlemssituationen:

Pt. 580 medlemmer.

Ad 4:

Baneudvalg:

Sprøjte er blevet leveret. Andre udskiftninger er indtil videre blevet sat i bero og OH fremsender oversigt over leasing muligheder og mulige besparelser ved nyanskaffelser.

Specielt i disse tider skal folk overholde deres tider og ikke gå ud før. Understreges i nyhedsbrev.

Indoor skal lukkes ned for sommeren og visse ting skal bringes tilbage til klubhuset. KMJ koordinerer. JA tager kontakt til Ewald.

Ad 5:

Ingen henvendelser.

Ad 6:

Intet

 

Referent

Torben Petersen

Bestyrelsesmøde 10. marts 2020

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 10. marts 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Torben Petersen (TP), Jytte Callesen, (JC), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Lars Rømer (RM)

Afbud: Peter Riggelsen (PR), Carl Aage Lassen (CAL)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

EY blev orienteret for sent i forhold til bestyrelsens forslag på generalforsamlingen. Der er undskyldt. Enighed om at generalforsamlingen gik godt.

Ad 3.

Økonomi:

Der er diverse afvigelser op og ned samt nogle periodeforskydninger, hvilket giver et mindre underskud. Bestyrelsen er ikke bekymret endnu.

Medlemssituationen:

Pt. 570 medlemmer.

Ad 4:

Hverveudvalg:

Diabetes golf. Der er lavet et samarbejde med Aabenraa Kommune og andre interessenter. AAG afholder et åbent hus-arrangement den 23. april. JC skal have hjælp til at gennemføre arrangementet. Det bliver omkostningsneutralt for AAGK.

Sponsorudvalg:

Møde sidste mandag. Diverse lister er blevet opdaterede og distribueret rundt.

Der har været G7 møde for den sønderjyske region og KMJ gav en generel orientering.

Baneudvalg:

Sti bag hul 10. Der er ikke endnu penge til at etablere en egentlig sti, men Per vil forsøgsvis klippe en stil bag hullet.

Det tilstræbes, at Per deltager kort på næste møde og giver en kort orientering om forårets planer.

Ad 5:

Henvendelse ang. drop og strafslag ved ”out of bounce” for at mindske tidsspild. Klubbens regeludvalg fastholder de oprindelige regler til klubbens officielle arrangementer, men til private matcher og runder kan man altid indbyrdes aftale anderledes. Det samme gælder ”klubber i klubben”.

Begynderudvalg. Forsætter samme praksis som hidtil.

Ad 6:

Ny flaskeautomat bestilles gennem Fuglsang og finansieres gennem deres sponsorat. Den gamle automat har haft høje årlige vedligeholdelsesomkostninger. Leveres om ca. 4 uger.  

Kaffeautomaten er klubbens ejendom efter næste kvartals betaling. Der skal laves en serviceaftalefor for fremtidig drift og vedligehold.

Der købes en ny flagstang som erstatning for stormens offer for en uge siden.

Referent

Torben Petersen

Formandens beretning for 2019

Ordinær generalforsamling tirsdag den 18. februar 2020

Formandens Beretning:

Så er det tid at slutte endnu et år i Aabenraa Golfklubs historie.

Vejret blev jo noget anderledes end i 2018 med mere regn, hvilket sådan set var godt nok, men for meget og for lidt, begge dele er lige skidt.  Så selvom greenkeeperne i nogle perioder næsten sad på maskinerne i døgndrift, var det ind imellem ikke nemt at følge med.

For selv om det regnede, var det alligevel varmt, så græsset groede helt vildt

Den megen regn har også bevirket, at én del vinterarbejde stadig venter. Vi mangler bl.a. at få klippet ca. 2 km hegn, mand og maskine er klar, men da vi ikke har fået frost eller en længere periode med tørvejr, er det simpelthen umuligt at gå i gang med.

Hen over sommeren blev  vi opmærksomme på, at arbejdet blandt greenkeeperne ikke kørte optimalt og for at gøre en lang historie kort, blev vi nødt til at opsige Aleksander. Heldigvis var Per Ditlev, som er udlært greenkeeper, blevet ansat ved sæsonstart og han var villig til at overtage posten som chefgreenkeeper, hvis den øvrige stab ligeledes ville fortsætte. Dette viste sig ikke at være et problem og vi fik ro på og arbejdsglæden tilbage på greenkeepergården.  Så 2020 starter ud med Per ved roret og fra det tidlige forår er også Kim, Mads og Kurt (der kommer tilbage) på banen igen.

Og de får nok at se til det kommende år. Greens skal proppes tre gange, så vi kan få gammel materiale udskiftet med sand. Dette  vil skabe bedre vækstbetingelser og give os mulighed for, hvis vi undgår svampesygdomme, at holde greens åbne hele året . Første propning finder sted i starten af sæsonen og anden propning midt i sæsonen. Disse to propninger er kun 8 mm, altså de små huller, så greens vil være klar i løbet af få dage. Den sidste propning vil blive med lidt større huller, nemlig 12 mm og 20 cm dybe, så her skal der køres ca. 60 tons sand i efterfølgende.  Ingen tvivl om,  at Pers store drøm er, at de samme frivillige – og gerne flere – stiller op igen i år.

Ligeledes vil halvdelen af hul 16 og dele af hul 9 og 13 blive topdresset. Dette gøres for at vi kan se, hvor meget sand, der skal bruges for at optimere væksten og på den måde undgå overfladespænding. Vi skal på de 1,2 ha bruge ca. 72 tons sand, men regner ikke med, at spillet vil blive generet, da det bliver kostet ned. At vi kun udfører arbejdet på halvdelen af hul 16 skyldes, at vi i løbet af sæsonen vil sende en drone op for at kunne analysere, om der er forskel i væksten m.v.

Synsmæssigt vil banen også ændre sig den kommende sæson. Vi får nye teestedskilte og samtidig bliver der lavet nye bænkarealer, hvor vi samler bænk, skraldespand og boldvasker. Det skal anlægges på fliser og er et større arbejde, end grenkeeperne selv  kan klare ved siden af det daglige arbejde, så også her vil der blive brug for frivillige. Vi skal gerne have det hele klar til åbningsturneringen sidst i april, og vi melder ud, når dette arbejde er klar til at gå i gang.

Derudover er der bestilt nye henvisningsskilte til alle huller, således vore gæster kan finde rundt på banen, samt et ønske fra medlemmerne, nemlig nye kopper og letvægtstænger til greens. På disse stænger kommer et lille rødt flag med teksten ”ret nedslagsmærker op” Dette lille flag flyttes så efter hvor hullet er , således, at når flaget er øverst på pinden, står pinden bagerst o.s.v.  Samtidig bliver alle stænger udstyret med ”boldopsamler” så man ikke skal have hånden ned i koppen efter sin bold med risiko for at beskadige hulkanten.

Så med alle de nye tiltag på banen håber vi selvfølgelig at kunne tiltrække endnu flere greenfeegæster. Vi havde i 2019 rigtig mange greenfeegæster først på sæsonen, men efterhånden som sæsonen blev mere og mere regnfuld faldt gæsterne fra og vi nåede desværre ikke op på det antal, vi havde forventet, hvilket desværre også afspejler sig i regnskabet, hvor vi i år kommer ud med et underskud mod forventet overskud ifølge budgettet.

Til gengæld har vi fået en stab af frivillige, der sørger for, at vore gæster får en venlig modtagelse, hvilket gæsterne også giver udtryk for, når de bedømmer banen efter besøg.  Ønsket er, at denne stab bliver øget med lidt flere medlemmer, for det giver et godt indtryk, når du bliver budt velkommen i en klub. At denne stab så samtidig får fyldt div. automater op, fejer og støvsuger lidt, hvis det er nødvendigt, sørger for, bilerne er sat til strøm, så de er klar til næste kunde, ja, der er mange ting, man kan gå og hygge sig med, når man nu alligevel er på ”arbejde”.

Efterfølgende har vi også fået en lille fast stab i butikken, så vi satser på, at vi i den kommende sæson kan annoncere med flere faste åbningstider.

På juniorsiden gik vi, sammen med Ronni, ind i et samarbejde med DGU, der havde valgt 10 klubber på landsplan til at være med i et projekt, der går ud at få flere juniorer til at spille golf helt nede fra 4  – 5 års alderen.  Rundt omkring i landet er der opstået en hel zoologisk haver af diverse juniorgrupper der er blevet aber, krokodiller, bjørne m.v. – vi er blevet astronauter, og konceptet er blevet en stor succes.  Allerede nu har vi haft en rigtig fin tilgang  i de yngre årgange, nemlig 11 mellem 5 og 10 år og sidegevinst i form af et par fædre, der har meldt sig ind, er et ekstra plus – og vi kom endda lidt sent i gang. Der skydes raketter af, slås bolde efter måne, sol og jorden i form af store balloner og til sæson 2020 er der investeret i endnu flere sjove ting, der kan aktivere børnene, samtidig med, at de lærer at spille golf. Projektet er ikke gået ud over den daglige økonomi, da vi ansøgte og fik penge direkte til dette projekt.

Vi havde også i 2019 stor glæde af  de pæne beløb, Tirsdgspigernes Pink-arbejde har kunnet sende videre til støtte for brystkræft. Det udmøntede sig i, at vi blev vært for de to turneringer,  Pink-organitationen holder hvert år med deltagere fra hele landet.  Med små 100 deltagere både forår og efterår var der meget lyserødt i klubhuset. Desværre holdt farven ikke på banen, for vejret viste sig til begge turneringer fra den værste side, så regntøjet måtte findes frem. Men på trods af vejret blev det en stor succes, pigerne fik meget ros fra Pink-organisationen, der står bag og selv JydskeVestkysten og TV-Syd havde fundet vej herud. Vi håber så, at mange af deltagerne har fået lyst til at komme igen og spille banen i solskin.

Vores tilbagevendende arrangement Uge 29 slog virkelig rekord i år. Med over 500 deltagere hen over de fire dage kan vi kun betragte det som en stor succes og vi gentager selvfølgelig igen i år, atter med nye tiltag, både med hensyn til spilleform, forplejning og præmier, så sæt allerede nu kryds i uge 29 – der bliver hurtigt udsolgt.

Efter lang tids korrespondance og div. ansøgninger fik vi endelig i december dispensation til at indrette os med vintergolf i en tom lagerhal i Rødekro.  At vi kom så sent i gang har nok gjort, at ikke så mange som forventet har meldt sig til, men hvis vi skulle være så heldig, at hallen ikke bliver solgt, har vi allerede dispensation til at bruge samme bygning to år frem.

Jeg har nu kun tilbage at sige tak for de ti år, jeg har fået lov til at være Jeres formand. Det har været 10 begivenhedsrige år og ser jeg lidt tilbage, er der et par ting, der springer i øjnene. De første år med bl.a. financiering af  klubhusbyggeri, byggemøder, flytning, nedtagning af det gamle klubhus m.v.  Positive år trods en konkurs ved firmaet, der stod for byggeriet, med efterfølgende bøvl for at få byggeriet frigivet af konkursboet. Så blev det hverdag, for slut 2013 til og med 2015 stod virkelig i krisetegn. Jeg har slet ikke tal på alle de møder vi havde med både Nykredit og Sydbank  for at overleve de dyre swaplån vi havde i banen. Så fra 2016 kom løsningen ved at Aabenraa Golfbane PS overtog bane og klubhus, så vi nu sidder til leje for en husleje, der er til at betale. Så de sidste par år som formand har været lidt sjovere, hvor vi har kunnet følge med i, at der er blevet investeret i banen med tiltag vi som klub ikke ville have råd til,  jeg kan bare nævne rullegræs på hul 17, nye træer, trænerhus og nu de nye installationer på banen.

Men i alle de ti år er der en ting, der virkelig har været det hele værd, nemlig alle Jer, der aldrig har sagt nej til at give et nap med, om det så har været økonomisk eller på det praktiske plan. Vi er aldrig blevet mødt med et nej, når der har været brug for hjælp og jeg håber virkelig at I forsætter i samme spor, for der bliver brug for det, også i årene der kommer.

Også en stor tak til personalet med Ronni og Per i spidsen. I er altid friske på at give den en ekstra skalle, når det er nødvendigt  og har været med til at gøre det lidt sjovere at være formand med Jeres positive tilgang til tingene.

Samtidig skal der lyde en stor tak til baneejerne for Jeres støtte og engagement i klubben. Jeg tror ikke, vi havde siddet her i dag, hvis det ikke var for Jer og I har været med til at gøre arbejdet lidt lettere de sidste år.

Så endnu en stor tak for de ti år og held og lykke til den nye formand, der nu skal være med til at føre Aabenraa Golfklub frem til den bedste klub og bane i Sønderjylland – mindre ambitioner er der ingen grund til at have, grundlaget er i orden.

Formand
Jonna Andersen

Referat Ord. Generalforsamling 2020

Aabenraa Golfklub

Referat fra den Ordinære Generalforsamling

Tirsdag d. 18. februar 2020 kl. 19:00 i Klubhuset

 

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1)   Valg af dirigent

2)   Udpegning af stemmetællere

3)   Formandens beretning

4)   Fremlæggelse af regnskab

5)   Fremlæggelse af budget, samt fastlæggelse af kontingent

6)   Forslag fra bestyrelsen

7)   Forslag fra medlemmerne

8)   Valg til bestyrelsesmedlemmer:

På valg er: 

Klaus Milton Jensen (modtager genvalg)

Torben Petersen (modtager genvalg)

Jytte Callesen (modtager ikke genvalg)

Henning Kjeldsen (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen foreslår Lars Rømer og Carl Aage Lassen

9)   Valg af suppleanter  

På valg er:

  1. suppleant Mette Lillebæk (modtager ikke genvalg)
  2. suppleant Peter Riggelsen (modtager genvalg)

Bestyrelsen foreslår Jytte Callesen

 10)    Valg af revisor 

 11)  Eventuelt

 

Antal stemmeberettigede fremmødte medlemmer:

  • 112 stemmeberettigede
  • 1 ikke stemmeberettiget
  • 1 fuldmagter

 

Ad 1

Forsamlingen valgte Finn Aagaard som dirigent

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Ad 2

Ingen afstemning, vælges hvis det viser sig nødvendigt.

Ad 3

Jonna Andersen forelagde formandens beretning – se separat afsnit sidst i vedlagte dokument.

Forsamlingen tog med applaus beretningen til efterretning. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til beretningen. 

Ad 4

Ole Højen startede med at gennemgå revisorpåtegning og henviste til note 1 og gennemgik herefter foreningen regnskab, som kan findes på foreningens hjemmeside.

Spørgsmål:

  • Salg af gamle golfbiler: Da de var sponserede, er salgsindtægten medtaget under sponsorater.
  • Afskedigelse af Alexander: Omkostninger ifølge funktionærloven, samt en ekstra månedsløn, da det skete uden forudgående skriftlig advarsel.
  • Andre indtægter: Ole Højen viste planche for disse.
  • Egenkapital, likviditet og Sydbank: Forventes at køre på samme måde som tidligere år, hvor baneejerne er behjælpelige med likviditet i en overgangsperiode i starten af året.
  • Uge 29: Overskud ca. 35.000 kr., annonceudgifter på 18.000 kr. spares i 2020, hvilket øger overskuddet.
  • Likviditet og Toftlund medlemmer: Likviditet, se ovenstående. Toftlund medlemmer er blevet givet tilbud og medlemskab og indtil videre har vi fået i alt 5 medlemmer hvoraf 2 er kommet i dag. Flere forventes de kommende måneder.
  • Automatsalg: Virker umiddelbart ikke tilfredsstillende men heri indgår også automatleje, hvilket trækker i den gale retning.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad 5

Ole Højen forelagde bestyrelsens budget og forslag til fastsættelse af kontingent indeværende år.

 

Forslag til nye kontingentsatser for 2020: (Uændrede i forhold til 2019)

                                           2019     2020

Senior                              6.100    6.100

Ynglinge                         3.000    3.000

Junior                             1.500    1.500

Hverdags Flex               4.300    4.300

Langdistance senior    2.700    2.700

Ynglinge (L)                   1.350    1.350

Junior (L)                          800       800

Flex                                  2.300    2.300

Prøvemedlemsskab         500      500

Passive                               800       800

Puslinge –                        1.000    1.000

Studenter ynglinge/senior          -50%    -50%

                       

Spørgsmål:

  • Sommergreens om vinteren og ekstra indtægter: En klar mulighed, bestyrelsen bruger hjemmeside og Facebook til at reklamere for dette. Del gerne opslagene således at de kommer længere ud og brug mund til øre metode overfor andre.

 Bestyrelsens forslag til budget og kontingenter blev enstemmigt godkendt.   

Ad 6

Bestyrelsen havde ingen forslag

Ad 7

Der var ikke fremkommet nogle forslag til bestyrelsen.

Ad 8

Klaus Milton Jensen og Torben Petersen blev genvalgt.

Carl Aage Lassen og Lars Rømer blev indvalgt i bestyrelsen.

Ad 9

Peter Riggelsen blev genvalgt som suppleant og Jytte Callesen blev indvalgt som suppleant.

Ad 10

Jens Peter Boe og Ejler Schutt blev valgt som revisorer. 

Ad 11

  • Jytte Kock orienterede om kommende turneringer. Order of Merit: Mads Meiland.
  • Formanden henstillede til, at man bestilte tider i golfbox og ikke bare gik en runde.
  • Der blev udtrykt ønske om mere banekontrol, og folk blev opfordret til at melde sig som banekontrollanter.
  • Ønske om at Golfbox app på telefonen aktiveres når man nærmer sig klubhuset. Bestyrelsen undersøger nærmere.

Derefter konstaterede dirigenten at dagsordenen var udtømt, hvorefter han nedlagde hvervet som dirigent for forsamlingen.

 

Referent: Torben Petersen

           

Bestyrelsesmøde 12. februar 2020

Referat bestyrelsesmøde onsdag den 12. februar 2020, kl. 18.30

Sted: Aabenraa Golfklub

Deltagere: Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Torben Petersen (TP), Jytte Callesen, (JC), Ole Højen (OH), Peter Riggelsen (PR), Henning Kjeldsen (HK),

Mette Lillebæk (ML), Palle Christensen (PC)

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt

Ad 2:

Golfforedrag med skleroseramt golfer som har spillet alle Danmarks golfbaner er planlagt til foråret. Vedkommende vender tilbage med mulige datoer.

Ad 3.

Økonomi:

Regnskabet for 2019 giver et underskud på -68.000 kr og gennemgåes på den kommende generalforsamling. Forventes på klubbens hjemmeside i løbet af weekenden. Revisionsprotokol blev ligeledes gennemgået. Det blev af besparelsesgrunde besluttet at stoppe med E&Y som revisorer fremadrettet og i stedet bruge 2 generalforsamlingsvalgte revisorer blandt klubbens medlemmer.

Medlemssituationen:

Pt. 569 medlemmer.

Ad 4:

Hverveudvalg:

JC og Ronni har møde med bl.a Aabenraa Kommune onsdag vedr. diabetesgolf i håb at at dette kan give nye medlemmer.

Uge 29:

Diverse praktiske ting blev diskuteret. Det overvejes at inddrage fredagen for at give flere mulighed for at deltage i uge 29 aktiviteterne. Dette kræver dog flere frivillige kræfter. Fredag kunne evt. afsluttes med et ølsmagningsarrangement.

Ad 5:

Ingen modtagne henvendelser.

Ad 6:

Generalforsamling, bestyrelsen mødes kl. 18 for at opstille stole mm. Ny projektor er købt. Der arbejdes på at skaffe højtaler.

Referent

Torben Petersen