Søndag den 10. maj afholdt Aabenraa Golfklub det genopståede Aabenraa Firmamesterskaber i Golf 2026.
Dette er en turnering for alle – golfere og ikke-golfere – som under firmanavn / opfundne navne stiller op i en holdturnering, hvor hvert hold består af 4 spillere. På holdene er der så enten en eller to nuværende golfspillere, som spiller sammen med ikke-golfere. Dermed er det muligt for f.eks. firmaer at give deres ikke-golfspillende medarbejdere en dag på golfbanen – eller for andre nuværende golfspillere at tage naboer eller venner med til en turnering på golfbanen.
Over halvdelen af årets 32 deltagere i Aabenraa Firmamesterskaber i Golf 2026 havde faktisk aldrig været på en golfbane før i søndags, men nu fik de muligheden for at stifte bekendtskab med golfsporten i en turneringen sammen med kolleger og venner – med mange sjove oplevelser og masser af hygge og grin til følge. Snakken på terrassen efter runden bar også tydeligt præg af historier fra runden, der skulle deles med andre og lige grines af endnu engang. Luna Gjerstrup Carlsen kunne desværre ikke gentage bedriften med et hole-in-one fra sidste års turnering (læs mere her) – men der var mange andre gode historier at dele fra denne søndag.
Selvom selve turneringen og placeringerne ikke var det primære – det var hele oplevelsen – så var der naturligvis spænding om placeringerne, da der skulle uddeles præmier til de bedste hold. Og i begge rækker blev det til meget tætte afgørelser.
De dygtige spillere var:
Hold med 2 DGU spiller (afgjort på bedre score på de sidste 3 huller):
- Co-Drivers #2: Carsten Christiansen, Stig Vendelboe Jensen, Finn Møller og Mark Esbjerg
- AG Electric: Kim Madsen, Jon Einarsson, Albert Jonsson og Søren Eckhoff
Hold med 1 DGU spillere:
- Birdies & Bilag: Luna Gjerstrup Carlsen, Bent Haugaard, Mads Andreas Callesen, Tobias Gjerstrup Andersen.
- Hendes VVS Nipl.: Brian Toftum, Anders, Jens & Sune.
Aabenraa Golfklub siger et stort tillykke til alle vinderne og sender en stor “Tak for besøget” til alle deltagerne i 2026 udgaven at Aabenraa Firmamesterskaber i Golf.
Vi ses i Aabenraa Golfklub igen i nærmeste fremtid !



