En banekonsulents syn på Aabenraa Golfklubs bane

Som formanden fortalte os alle i sin Årsberetning for 2020, så er et af fokuspunkterne i Aabenraa Golfklub netop banen, dens stand, maskinparken til håndtering af banen samt naturligvis personalet. 

Alt dette skal gå op i en højere enhed, såfremt vi i Aabenraa Golfklub skal have en bane som fremstår så flot, skarp og velplejet, som den gør lige i øjeblikket.

Chefgreenkeeper Per Ditlev på hans nye fairwayklipper

Mange har måske set billedet af den glade mand på sin nye fairwayklipper i vores Facebook gruppe. Den glade mand er vores chefgreenkeeper Per Ditlev og i løbet af 2020/21 har han haft endnu mere at glæde sig over på maskinfronten. 

I løbet af 2020/21 er der nemlig sket følgende:

  • Vi har på fairways investeret i en Jacobsen 405 der klipper med en bredde på 405 cm kontra den nuværende John Deere 8700, der klipper med en bredde på 254cm. Det gør at vi nu kan klippe vores fairways på 1 dag med 1 greenkeeper. Fairways vil herefter blive klippet både mandag, onsdag og fredag, såfremt der er vækst til det.
  • Vores gamle Toro greenklipper fra 2007 er også skiftet ud med en John Deere 2750E hybrid klipper. Dette vil forbedre klippet og dermed rullet af bolden på greens – og den er bare lækker 🙂
  • Vi har også skiftet vores gamle Proflex efterløber ud med en Trimax Snake – vi har herved vundet næsten 1 dags arbejde. Den ekstra dag bruger vi så andre steder i semiroughen, blandt andet omkring vores nye træer. Her klipper vi så med vores 7400 fra John Deere.
  • Samtidig er der kommet robotter til rundt omkring klubhuset. Investeringen i disse synes måske ikke af meget, men det frigiver alligevel en masse arbejdstimer, da klipningen omkring klubhuset og puttinggreen har været forholdsvis tidskrævende grundet områdets bakkede landskab og beskaffenhed.

Så der er sket ting og sager som alle naturligvis også kan se på banen. Det rette udstyr og det rette mandskab er bare så vigtigt for en golfbane i Danmark, med de restriktioner på planteværnsmidler som hersker her i forhold til andre lande. 

Udover investering i maskinparken, så er der også andre tiltag her i foråret, der har forskønnet vores bane og klubområde og hvor der især også skal lyde en kæmpe tak til alle de frivillige, der har været med til at hjælpe med disse projekter:

  • Trævæggen ved hul 18 er blevet udskiftet, der er nu kørt jord på og sået græs. Dermed er hul 18 sikret i mange år fremad og får snart sit smukke udseende tilbage, men græs helt ud til søen. 
  • Der er sat 107 nye træer strategisk fordelt på hele banen – ikke kun for at stå i vejen, men specielt for at forbedre det visuelle indtryk på vores bane samt give nye udfordring på hele banen.  Med træerne forsvinder nemlig også en del af roughen under træerne, så træerne med tiden bliver eneste udfordring i de områder.
  • Vores parkeringsplads har fået en større renovering, med nye skillevægge og belysning hele vejen rundt.

Alt sammen tiltag der er med til at forskønne vores bane, gøre den visuelt flottere og mere spilbar. Og naturligvis bliver førstehåndsindtrykket af vores klub og områder også betydelig bedre med den nye parkeringsplads og klipningen omkring klubhuset. Og ses kan det på banen, hvilket også Dansk Golf Unions Banekonsulent Allan Brandt kunne konstatere, da han var forbi vores banen i uge 24.

Allan har følgende kommentarer om Aabenraa Golfklubs bane:

Greens fremstår i fin stand god hastighed – 9,5 meter på Stimpmeter – hvilket er helt i top. Banen fremstår virkelig velplejet, fairways er i god stand og tees fremstår også i fin stand

Som en generel kommentar til banen siger Allan Brandt:

Når vi tænker på hvor lidt mandskab i har i Aabenraa Golfklub synes jeg banen fremstår absolut klasse. Ting som godt kunne blive bedre, er filt bekæmpelser i greens. I har gjort meget men her kan i godt komme lidt op, men så skal i have mere mandskab. Alt i alt en flot passet bane af virkelig god kvalitet – i får meget for de penge i bruger.

Se også Allan Brandts video fra besøget i Aabenraa Golfklub på Facebook her

For de interesserede har Allan givet os et par links, som virkelig giver en god beskrivelse af hvorfor greens skal luftes og hvad problemerne er med fil. En meget seværdig video og et læsværdig skriv – se og læs dem her: 

Hvorfor skal greens luftes? (video)

Filt i græsplæner (pdf)

Set med en professional Banekonsulents øjne kan vi altså være meget stolte af vores greenkeeper stab og hvad de formår at få ud af de ressourcer de har til rådighed. 

Husk det når I møder Per og de andre på banen – de gør et storartet stykke arbejde for at vi medlemmer og gæster kan få lov til at nyde vores dejlige sport i så lækre og flotte omgivelser – og på så flot en bane. Stor respekt og stor tak til hele greenkeeper staben! 

 

Udgivet i Greenkeeper, Nyt fra Aabenraa Golfklub.