Dame 1 fra venstre: Anne Louise Erholt, Jytte Callesen, Frederikke Ellehøjgaard og Alberte Rømer Olsen. På billedet mangler Line Vedel Christensen
Både Herre 1 og Herre 2 sikrede sig lørdag en plads i oprykningspillet den 14. september i år og i dag søndag, fulgte Dame 2 trop med en flot sejr på udebane på hele 9-0 over Blommenslyst.
Dame 1 tog søndag til Kerteminde for at tage afsked med 1. division for denne omgang.
Efter en tabt foursome og en delt foursome om formiddagen, blev desværre kun en single vundet om eftermiddagen, hvorfor Dame 1 taber med 9 – 3 og dermed slutter på puljens sidste plads.
Alle spillere på Dame 1 har kæmpet en brav kamp i en svær pulje i år og kan tage afsked med 1. division Vest med oprejst pande – rigtig godt kæmpet af alle!
Herre 1 fra venstre: René Aagaard Andersen, Per Jacobsen (holdleder), Martin Schjøtt, Søren M. Frosch, Christian Ferskov, Mads L. Fynsk, Claus Gram og Ronni Christensen.
Herre 1 sikrede sig som skrevet allerede lørdag 1. pladsen i gruppen og hvorvidt dette betød, at gassen blev taget lidt af pedalen skal være usagt, men Herre 1 måtte tage fra Royal Oak søndag med et 6,5 – 5,5 nederlag.
En vunden og en delt foursome suppleret med kun 1 delt single gjorde udslaget i søndagens kamp.
Nu kan Herre 1 blot afvente hvem der bliver modstanderen i oprykningskampen der finder sted den 14. september på Himmelbjergets Golfklub. Stort tillykke til alle spillerne!
Herre 2 fra venstre: Thomas Ferskov, Jesper Gubbe Olsen, Lars Nissen Callesen, Tobias Kubiak, Stefan Schjøtt, Bjarne Bøgh og Kim Molter
Herre 2 sikrede sig som Herre 1 lørdag en plads i oprykningspillet der for Herre 2’s vedkommende finder sted søndag den 15. september i Sebber Kloster Golfklub.
Herre 2 afsluttede søndag gruppen med en kamp imod Nordborg på udebane. Her kunne Herre 2 desværre ikke holde deres statistik som ubesejret, da de måtte tage hjem med et 8 – 4 nederlag.
Men virkelig en flot sæson af alle spillerne der har optrådt på Herre 2 igennem året – stort tillykke til alle spillerne og held og lykke i oprykningsspillet.
Der skal lyde et stort tillykke til alle de oprykkede hold – og et stort tillykke til alle Elitespillere for en rigtig flot sæson. Der er virkelig blevet lagt mange kræfter i både spil og træning fra alle spillere i Eliten samtidig med, at der har været en enorm opbakning på tværs af alle holdene – virkelig flot af alle.
Nu venter et par træningsuger for Dame 2, Herre 1 og Herre 2 for at være klar til at sikre den ultimative succes for Eliten i 2024 – 3 gange oprykning !
I forbindelse med dit medlemskab i Aabenraa Golfklub behandler vi en række oplysninger om dig.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine data. Vi har derfor udfærdiget denne privatlivspolitik, hvor du kan læse nærmere om behandlingen af dine data, når du er medlem af Aabenraa Golfklub.
Det er vigtigt for os at understrege, at vi alene behandler dine oplysninger til brug for dit medlemskab af Aabenraa Golfklub. Vi videresælger aldrig oplysninger om vores medlemmer til andre, ligesom vi ikke udleverer dine data til andre end beskrevet i denne privatlivspolitik.