Friday Nine i strålende vejr

Årets tredje Friday Nine turnering den 8. august blev igen afviklet i dejligt vejr, og der var smil og latter både før, under og efter.

Der blev spillet Scottish Twosome med 6 deltagere på hver flight, så der blev brug for overblik og koncentration for at holde styr på alle boldene i hver flight. Efter runden blev det aftalt, at hvis der skal spilles Scottish Twosome i en Friday Nine turnering i næste sæson, så er 4 deltagere per flight nok at foretrække.

Men de 6 deltagere per flight fremmer et af hovedformålene med Friday Nine turneringerne – det sociale samvær – og det blev nydt i fulde drag af alle dagens deltagere. 

De dygtige vindere denne fredag blev Jytte og Bendt Hansen med 21 point, skarpt forfulgt af tre par på en delt andenplads. Her var med 20 point Annette og Jens Jørgen Dreier bedst på de sidste 3 huller, efterfulgt af Kirsten Vind og Jens Skov bedst på de sidste 6 huller og Marianne og Peter Kondrup på 4. pladsen.

Se alle dagens resultater her

Tættest på flaget på hul 5 var Bo Frosch med 9,16 m. På hul 7 var der flere om buddet, men det blev Jens Jørgen Dreier, der løb med en flaske vin for de 4,80 meter til hullet. Sidste hulpræmie var på hul 4 i andet slag, og den gik til Erik von Fintel Møller og Andrii Pohorielov med 7 meter.

Afslutningsvis var der god snak på terrassen, mens maden blev fortæret og gode forslag til kommende turneringer blev luftet. En STOR TAK til alle deltagere for tålmodighed, for at være gode til at udfylde livescore, for godt humør og for altid at være hjælpsomme med det praktiske!!!

TAK for en flot bane til greenkeeperne. TAK for greenfeebilletter fra bestyrelsen i Aabenraa Golfklub til 1. og 2. pladserne.  Det er SÅ dejligt, at vores medlemmer kan glæde sig til gode golfoplevelser på andre baner! TAK for endnu en dejlig Friday Nine med 54 deltagere og dermed igen en fuld booket turnering.

Næste Friday Nine Turneringer:

12. september – Greensome – læs meget mere her