Kalender

Sådan bruger du Aabenraa Golfklub kalender! (pdf-fil åbner i nyt vindue)

mar
5
lør
Medlemsmøde Aabenraa Golfklub
mar 5 kl. 10:00 – 12:00

Aabenraa Golfklub indkalder medlemmerne til møde i klubhuset.

Lørdag d. 5. Marts kl 10 – 12

Klubben er vært ved kaffe/te og rundstykker.

Det er vigtigt at du kommer! Vi vil her orientere om klublivet , hvad du kan hjælpe med som medlem og hvilke fordele du har ved at være medlem.

Dagsorden

  • Hvordan udvikler vi Klubben?
  • Uge 29 (Aabenraa-ugen)
  • Udvalg – medlemmer
  • Træning – nye tiltag
  • Evt.


Venlig hilsen
Bestyrelsen

apr
9
lør
Banens Dag Aabenraa Golfklub
apr 9 kl. 8:00 – 13:30
Banens Dag @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Er du til sammenhold, socialt samvær og hårdt fysisk arbejde!!!

Så deltag i banens dag lørdag den 9. april.

Dagens program:
8.00.-8.30. Rundstykke, kaffe og gennemgang af dagens opgaver samt inddeling af hold.
8.30 -12.30. Følgende opgaver skal løses:

  • Klargøring af Klubhuset inde og ude.
  • Bedene omkring klubhuset.
  • Sti med stenmel mellem hul 8 – 9 og hul 12 – 13. Ved vandtårnet.
  • Samle bolde på og omkring rangen.
  • Det nye overdækkede udslagshus skal færdiggøres, sten, græs m.m.
  • Gennemgang af træer på banen.
  • Uforudsete opgaver.

12.30. – 13.30. Afslutning med lidt til maven, ganen og socialt samvær.

Tilmelding er nødvendig til info@aabenraa.dk eller ring på tlf. 74 750 750
Hvis du kan medbringe lidt redskaber til de forskellige opgaver, er dette meget velkomment.
Øvrige spørgsmål så ring til Asger på 21952804

Vel mødt
Bane- og husudvalg

apr
10
søn
Åbningsturnering 2016 Aabenraa Golfklub
apr 10 kl. 9:00 – 13:30
Åbningsturnering 2016 @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Aabenraa Golfklubs årlige Åbningsturnering.

Tilmelding via GolfBox er nødvendig – og gæster er mere end velkomne.

Se endvidere Aabenraa Golfklubs Turneringskalender

apr
17
søn
Golfens Dag 2016 Aabenraa Golfklub
apr 17 kl. 10:00 – 14:00
Golfens Dag 2016 @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Kom til Golfens Dag 2016 i Aabenraa Golfklub på det smukke Løjt Land.

Prøv kræfter med den lille hvide bold på drivingrange, puttinggreen med mere og hørt alt om golf, Aabenraa Golfklub, dens medlemmer, sociale aktiviteter og stil alle de spørgsmål du ønsker.

  • Vores instruktør/protræner er klar med gode råd
  • Prøve vores 3 konkurrencer: putting på puttebanen, slå ud fra drivingrange og en sjov golfleg
  • Rundvisning i klubhus og på banen
  • Servering af pølser, øl og vand

Golfsporten – en livslang kærlighed

apr
23
lør
Spil-med-en-ven – FOR ALLE! Aabenraa Golfklub
apr 23 kl. 9:00 – 14:00
Spil-med-en-ven - FOR ALLE! @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Spil-med-en-ven turnering i Aabenraa Golfklub.

Her får du en enestående mulighed for at prøve golf af på Aabenraa Golfklubs flotte 18 huls bane. Udstyr kan du låne gratis i klubben på dagen.

Kender du en spiller i klubben, så hiv fat i ham/hende og spørg om nærmere information. Kender du ingen og har lyst til at prøve, så ring til Aabenraa Golfklub på 74 750 750 og spørg efter en mentor til denne dag og om, hvorledes du tilmelder dig.

Der venter dig en sjov og spændende dag i Aabenraa Golfklub – klubben hvor alle er velkomne!

maj
1
søn
SuperBrugsen Cup 2016 Aabenraa Golfklub
maj 1 kl. 9:00 – 13:30
SuperBrugsen Cup 2016 @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

SuperBrugsen Cup har været afhold i Aabenraa Golfklub siden klubben stiftelse – en årligt tilbagevende begivenhed, som alle medlemmer gerne deltager i.

Tilmelding via GolfBox er nødvendig – og gæster er mere end velkomne.

Se endvidere Aabenraa Golfklubs Turneringskalender

 

maj
14
lør
Bygma Pinseturnering Aabenraa Golfklub
maj 14 kl. 9:00 – 14:00
Bygma Pinseturnering @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Aabenraa Golfklubs årlige Bygma Pinseturnering med Gunstart kl. 9:00.

Også Bygma er en fast støtte i Aabenraa Golfklub og man skal være hurtig får at få plads i de årlige Bygma Pinseturneringer.

Tilmelding via GolfBox er nødvendig – og gæster er mere end velkomne.

Se endvidere Aabenraa Golfklub Turneringskalender her.

jun
23
tors
LTH Open Skt. Hans Turnering Aabenraa Golfklub
jun 23 kl. 15:00 – 22:00
LTH Open Skt. Hans Turnering @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Aabenraa Golfklubs årlige LTH Open Skt. Hans Turnering med Gunstart kl. 15:00.

Sankt Hans er i Aabenraa Golfklub ensbetydende med turnering, efterfølgende spisning, bål og sang!  Og i den sammenhæng kommer man ikke uden om LTH Group som står for denne turnering i Aabenraa Golfklub for…….ja, rigtig mange gange 🙂

Tilmelding via GolfBox er nødvendig – og gæster er mere end velkomne.

Se endvidere Aabenraa Golfklub Turneringskalender her.

jul
3
søn
AaGK Master Sommersjov 2016 Aabenraa Golfklub
jul 3 kl. 7:30 – 12:30
AaGK Master Sommersjov 2016 @ Aabenraa Golfklub | Aabenraa | Danmark

Velkommen til AAGK MASTER SOMMMERSJOV med fuglefløjt 2016. Det er en golfturnering for de morgenfriske og ALLE klubbens medlemmer samt gæster, uanset om du har EGA handicap, er nyt eller gammelt medlem eller golfspiller, ung eller ældre, alle kan være med.

I denne turnering er det IKKE muligt at blive handicapreguleret, da vi spiller stableford som holdmatch fra rød tee. Hver flight har ét scorekort. Summen af de 2 bedste scorer på hvert hul er tællende.

Der spilles tættest på flaget ved alle par 3 huller (5, 7, 11, 15, 18)

På hul 1 spilles der tættest på stregen indenfor 1,5 m.(Der udleveres målebånd) Opmålingsresultatet noteres i boks ved teestedet på hul 2.

Hver spiller må på runden benytte sig af 1) ét kast med egen bold og 2) én gang brug af det udleverede målebånd i eget spil – gratis/noteres ikke som slag.

Rundstykke og kaffe/te kan indtages, når flighten passerer klubhuset (dvs. før hul 1 eller 10)

For alle spillere, der har status som fuldtidsklubmedlemmer, er turneringsgebyret kr. 60.  For alle andre spillere er turneringsgebyret incl. greenfee kr. 260,-. I gebyret er inkluderet et rundstykke undervejs og en let smør-selv rugbrød efter matchen.

Gunstart kl.7.30. Information kl. 7.00 (scorekort skal være afhentet inden). Vel mødt til fuglefløjt og forhåbentlig sommersol

Tilmelding via GolfBox er nødvendig – og gæster er mere end velkomne.

Se endvidere Aabenraa Golfklub Turneringskalender her.