Kvinder og Golf i gang

DGU har startet projekt “Kvinder og Golf” op og i Aabenraa Golfklub er vi med på vognen.

Derfor vil I nu hver tirsdag møde 9 nye golfpiger, der får sig et noget andet 8 ugers træningsforløb end den begyndertræning vi ellers tilbyder. Kvinder og Golf byder nemlig udover golf også på masser af social samvær, tid til kaffe og te, yoga og tapas og rosé. 

Denne tirsdag var det dog Preben Skellgaard der havde fat i golfpigerne til regel kursus. 1 times regel-undervisning og derefter noget godt at spise.

De 8 uger bliver også krydret med lidt foredrag blandt andet om vigtigheden af opvarmning, det at spise rigtigt og meget mere. Alt sluttes af med spil sammen med Tirsdagspigerne når de 8 uger er overstået – så der er noget at glæde sig til for alle. 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.