Fra 2025 er Aabenraa Golfklub tiltrådt en allerede eksisterende Fritspilsaftale som for nuværende omfatter 4 andre klubber i Jylland.
De 4 andre klubber i aftalen er Fredericia Golf Club, Herning Golf Klub, Norddjurs Golfklub og Mollerup Golf Club. Disse 4 har allerede arbejdet sammen i flere år i denne aftale med stor succes – en sådan aftale er af stor værdi for klubbernes medlemmer og bruges flittigt af de nuværende klubber og Aabenraa Golfklub er glade for at være blevet invitereret til at deltage i denne aftale.
Det skal understreges, at denne nye fritspilsaftale – ligesom Aabenraa Golfklub aftale med Benniksgaard Golfklub – ikke kræver ekstra betaling udover det nuværende kontingent.
Vilkår for fritspilsaftalerne mellem Fredericia Golf Club, Herning Golf Klub, Norddjurs Golfklub, Aabenraa Golfklub og Mollerup Golfklub er følgende:
- Man skal være fuldtidsmedlem i egen klub for at kunne benytte sig af fritspilsaftaler.
- Der kan spilles max 5 runder gratis golf om året under denne ordning, på hver af de 4 baner.
- Ved bestilling af starttider til mere end 8 personer, betragtes det som gruppe og der betales 100,- kr. i greenfee pr. spiller.
Denne nye aftale kommer ikke til at berøre vores fritspilsaftale med Benniksgaard Golfklub som forsat består for alle fuldtidsmedlemmer. Læs mere om den her