Kære Golfere i Aabenraa Golfklub 🙂
Banen begynder virkelig at tage sig godt ud, men vi har nogle udfordringer på greens, som vi skal have løst. Stankelbenslarver og svampesygdomme har været efter vores greens, og bolden ruller ikke som den burde. Stankelbenslarverne er dog så småt ude af jorden og svampen er heldigvis på vej retur.
Tirsdag og onsdag den 6/7 maj, vil vi kryds vertikalskære greens og efterfølgende topdresse dem. Jeg regner med, at vi er helt færdige med processen torsdag den 8 maj og herefter begynder vi at sigte mod mere jævnhed og fart i vores greens.
Det er træls at greens lige pt er ramt af disse udfordringer, men vi arbejder med naturen og da vi ikke længere kan bekæmpe stankelbenslarver med kemi, så vil det også i de kommende år være en udfordring. Der bliver af diverse firmaer og teststeder arbejdet på en ny biologisk måde at kontrollere disse “skadedyr” på, og det er selvfølgelig en udvikling jeg følger med i.
Med Venlig Hilsen
Per Ditlev
Chefgreenkeeper Aabenraa Golfklub