Nyt fra Greenkeeperne

Kære Golfere I Aabenraa Golfklub.
 
En ny sæson står for døren og vi glæder os alle til temperaturen stiger og græsset begynder at gro. Januar måned har som mange nok har lagt mærke til været ekstremt våd. Vi har så vidt det var muligt undgået at have trafik på banen, da skaderne under så meget nedbør kan ses langt ind i sæsonen. Som banen er nu, så har græstæppet det rigtigt fint og vi begynder at klippe så snart det tørrer lidt mere.
 
Og så til det helt store spørgsmål, hvornår åbner sommergreens.
 
Greens blev denne vinter desværre ramt af sneskimmel, nogle greens værre end andre, men vi gør vores bedste for at lave en spille overflade som er sund og stærk. Jeg kan forsikre jer om, at jeg åbner så snart det er muligt, men så må i også tage med, at bolden ikke ruller som den plejer at gøre. Dog vil vi hellere spille til normale greens end vintergreens, så hold øje med breaking news på vores hjemmeside 🙂
 
Vi har i løbet af vinteren haft gang i forskellige projekter og lige pt. så roder det lidt, men vi ønsker ikke at køre med vores traktorer på banen og skade mere end højst nødvendigt.
 
– Fældning af træer ved søerne omkring hul 17 og 18
– Kantning af bunkers
– Fældning af træer bag hul 9/17 – på højen.
 
I år prøver vi at lave et banemedhjælper udvalg og har du lyst til at høre mere, så mød endelig op i maskinhuset den lørdag den 11 marts kl. 11 og se om det kunne være noget for dig. Alt hjælp er med til at hæve kvaliteten på vores bane. Læs også mere om opgaverne mm. her
 
Lørdag den 25 marts kl. 10.00 afholder vi greenkeepere åbent hus.

Man kan komme ned og se vores maskinhus, se alle vores maskiner og høre mere om, hvad de bruges til og hvorledes de fungerer. Efterfølgende vil undertegnede holde et lille oplæg i klubhuset omkring vores bane, græstyper, jordbundsforhold og hvorfor vi udfører de forskellige opgaver på greens, som prikning, propning og vertikalskæring.Et endeligt program vil følge.

 
Jeg håber vi går et fantastisk 2023 i møde.
 
Med venlig hilsen
 


Per Ditlev
Chefgreenkeeper 
Aabenraa Golfklub
Udgivet i Greenkeeper, Nyt fra Aabenraa Golfklub.