Nyt Hole-in-one

Der skulle ikke gå lang tid efter Lone Mikalski lavede hole-in-one på hul 15 (læs alt om det her) før det næste Hole-in-One kom på samme hul. 
 
Denne gang var det en førstegangsoplevelse for en af klubbens elitespillere – Tobias Kubiak. Tobias spillede en runde torsdag med Per Ditlev og Anne Louise Erholt. Anne Louise havde 10 dage forinden spillet samme med Lone Mikalski, da hun lavede HIO på hul 15, og det havde de alle 3 netop lige snakket om, da de kom til teestedet. 
 
Selv beskriver Tobias oplevelse således:

Pinden stod kort venstre på 15. green og vi målte den til 88 meter. Der var vindstille og vejret var fantastisk. Per Ditlev havde lige slået et super slag lidt forbi pinden og fik den til at spinde tilbage forbi pinden, så jeg tænkte, at jeg ville prøve at gøre det samme.

Jeg slog min 54 graders wedge, tog lidt af den, ramte den rigtig godt og kunne se den have retning direkte mod flaget. Bolden går lige hen over pinden, lander en 20 cm bag (se billede herunder) og spinder tilbage i hullet.

Jeg er kort i tvivl om den røg i før jeg ser Annelouise og Per samt Frank Frosch (som stod og kiggede) glade og jublende. Der rammer glæden mig og jeg hopper i armene på Per 😂

Slaget blev behørigt fejret med de personer, der var i klubhuset da Tobias kom ind efter runden. Samtidig har Tobias allerede fået udleveret et gavekort på kr. 1.000 (sponsoreret af RIMECO) til klubben samt den obligatoriske flaske whisky til gode.
 
Som skrevet om Lone’s HIO, så er det ikke alle forundt at lave et HIO i deres golf karriere – men det er heller ikke alle forundt som medspiller at opleve andre lave HIO. Udover Tobias’s spetakulære og flotte slag er det også ekstraordinært, at Anne Louise Erholt nu indenfor blot 8 dage har været på flight med 2 spillere, der har lavet HIO på hul 15 – mon der bliver rift om at komme på flight med Anne Louise i fremtiden? 🙂 
 
STORT TILLYKE til Tobias Kubiak med det ultimative slag!