Oprykningspil i weekenden – også i Aabenraa Golfklub

I den kommende weekend spilles der Oprykningsspil i Danmarksserien for alle divisioner. Vores egne talentfulde Damer spiller om oprykning til 2. division på Rold Skovs bane i Nordjylland – men der er også Oprykningsspil på vores egen bane på søndag! 

Som mange nok har fået med, så havde vores Damer i 3. division en fantastisk sæson og sikrede sig en plads i Oprykningsspillet til 2. division ved at vinde deres pulje i 3. division ret suverænt med 4 point ned til nr. 2. På søndag står slaget som om Oprykning mod Holstebros Damer på neutral bane i Rold Skov. 

Pigerne har lagt masser af tid i træningen siden sidste runde af Danmarksserien og også vedligeholdt formen ved dette års Klubmesterskaber. På søndag i Rold Skov skal der spilles hulspilsmatch, hvor der spilles 1 foursome samt 3 singler.  Og vores Damer er fulde af optimisme og sejrvilje for at opnå den højeste rangering for noget hold i Aabenraa Golfklubs historie. 

Vi ønsker dem alt mulig held og lykke – og krydser alle fingre for at de klarer skærene på søndag. Om der vil være livescoring vides ikke, men resultatet at matchen vil kunne findes her på søndag. 

Også Oprykningsspil i Aabenraa Golfklub

Søndag den 12. spilles der faktisk også Oprykningsspil på vores egen bane. Her spilles der om oprykning fra Kvalifikationsrækkerne til 5. division for alle kvalifikationsrækker i Vest Danmark. 

Så har du lyst til at se en masse god og sikkert spændende golf, så er Aabenraa Golfklub stedet på søndag, hvor der vil være masser af liv i klubben. 

Programmet for dagen ser således ud:

Kl. 09.00 – 09.40 Royal Oak – Benniksgaard – Horsens
Kl. 10.00 – 10.40 Kaj Lykke – Hedensted – Aabybro
Kl. 11.00 – 11.40 Lübker – Aarhus Aadal – Hjørring
Kl. 12.00 – 12.40 Kalø–Ikast Tullamore -Løkken
Kl. 13.00 – 13.40 Holmsland Klit – Øland – Hobro

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.