Efter et veloverstået Klubmesterskab i Slagspil i sidste weekend, så står de fleste elitespillere i Aabenraa Golfklub i den kommende weekend foran endnu en vigtig opgave. Henholdsvis på lørdag og på søndag har Aabenraa Golfklub nemlig hele 3 hold ud af 4 mulige i kamp om oprykning til højere rækker i Danmarksturneringen.

Dame 2 fra venstre: Jette M. Frosch, Helle Axelgaard, Lone Mikalski, Mette Iversen, Marente Andersen og Anna Marie Schmidt.
Lørdag spiller Dame 2 om oprykning til 3. division på Kalø Golf Klub nord for Aarhus.
Her møder de 6 andre klubber der spiller om i alt 5 oprykningspladser – så der er altså kun 2 af de deltagende 7 klubber, der ikke sikrer sig oprykning.
Hver klub stiller med en foursome og 3 singler, hvor alle spiller slagspil. Hver klub kan så trække den dårligste single fra i den samlede score, som så afgør den samlede placering for klubben.
Første single for Dame 2 slår ud kl. 10:40 på lørdag og livescoring og leaderboard kan følges her: Dame 2 – Oprykningsspil 2024

Herre 1 fra venstre: René Aagaard Andersen, Per Jacobsen (holdleder), Martin Schjøtt, Søren M. Frosch, Christian Ferskov, Mads L. Fynsk, Claus Gram og Ronni Christensen.
Herre 1 spiller også lørdag dog om oprykning til 2. division.
Dette finder sted på Himmelbjerg Golf Club, men modsat Dame 2 er der her tale om en hulspilsmatch mod en enkelt klub som for Herre 1’s tilfælde er Esbjerg Golfklub.
“Winner takes it all” og sikrer sig oprykning til 2. division.
Der spilles som normalt 3 singler og 2 foursomes – en vundet single giver 2 point, en vundet foursome 3 point – og delte matcher det halve.