Prikning af greens

Kære Golfere.

Vi skulle have vertikalskåret greens i morgen, men det laver vi om til prikning af greens.

Den tørre periode har gjort at der er kommet alger i nogle af vores greens og at vandet har svært ved at trænge ned i rodzonen, derfor vælger jeg at prikke greens i stedet for.

Vi har lige pt nogle fantastiske greens og det skulle vi jo gerne have i fremtiden, derfor er det vigtigt at vi fortsætter vores strategi med at nedbryde filten i greens. For at nedbryde filten, så kræver det blandt andet at vi prikker/propper greens og fylder sand i hullerne.

Derfor vil vi onsdag lægge et lag sand ud efter endt prikning. De tiltag vi gjorde sidste år, ved blandt andet at fylde ca. 250 tons sand i vores greens har gjort underværker, men vi er langt fra i mål.

Strategien i år er ikke, at gå helt så voldsomt til værks, men mere fylde sand i kontinuerligt, men så i mindre mængder. Beklager de gener det måtte have på boldrullet, vi gør vores yderste for at minimere det.

På Forhånd tak for forståelsen.

Med Venlig Hilsen.

Per Ditlev / Chefgreenkeeper

Udgivet i Greenkeeper, Nyt fra Aabenraa Golfklub.