I weekenden den 25-26. maj blev 1. runde af årets Danmarksturnering afviklet. Alle 4 hold fra Aabenraa Golfklub havde udebanekampe både lørdag og søndag – ikke en optimal måde at starte sæsonen på – men flere hold fik dog meget tilfredsstillende resultater med hjem efter 1. runde.
Grundet både afbud og skader var der ændringerne i opstillingerne på alle 4 hold og reserver var hentet ind. Det betød, at alle skulle spille op til deres bedste såfremt der skulle point på kontoen til alle denne første weekend. Hvorledes lørdagen gik kan der læses om mere detaljeret her.
Dame 1 gæstede søndag et på papiret stærkt hold fra Gyttegaard. Afbud fra Alberte Rømer til formiddagens foursomes og Line Vedel Christensen hele dagen gjorde ikke mulighederne for succes bedre, men det lod Dame 1 sig dog ikke slå ud af og de kæmpede bragt hele dagen imod hvad der dog viste sig at være en overmagt. Dame 1 måtte tage hjem fra Gyttegaard med et 12-0 nederlag og står derfor efter 2 kampe med 0 point.
Dame 2 skulle rejse sig fra et snævert 5-4 nederlag til Barløseborg om lørdagen og det må man sige de gjorde søndag mod Lillebælt. Med en 8-1 sejr og ikke et nederlag i nogle af matcherne spillede Dame 2 sig op på 2. pladsen i gruppen.
Barløseborg ligger øverst med to sejre, så der tegner sig måske allerede et billede af en afgørende oprykningskamp mellem Barløseborg og Aabenraa Golfklub, når Barløseborg den 16. juni gæster Aabenraa.
Herre 1 var også ramt af afbud søndag, hvor Coach Ronni Christensen ikke kunne deltage. Men på hvad der lignede en svær opgave i Haderslev viste både de etablerede 3. divisionsspillere og reserverne, at de har tænkt sig at spille med i toppen af rækken i år. Herre 1 tog hjem med en 10 1/2 – 1 1/2 sejr, hvor kun en foursome delte matchen og resten blev vundet.
En virkelig stærk præstation af Herre 1 i weekenden der efter 2 udebanekampe nu står med 3 point på kontoen og indtager 1. pladsen i puljen. Denne deles dog med Benniksgaard, så der skal holdes fuld fokus hele sæsonen for at opnå det store mål om oprykning og specielt når Benniksgaard gæster Aabenraa søndag den 16. juni.
For Herre 2 ligner det “Business as usual” i 2024 da de igen er startet med to sejre som i 2023. Søndag gik det ud over Ribe på udebane hvor Herre 2 vandt med 7-5. De nye spillere på holdet har virkelig vist deres potentiale og styrke, så forhåbentlig kan Herre 2 i år gå hele vejen og ikke “gå i stå” som de gjorde i 2023.
Den farligste modstander i år ser igen ud til at blive Nordborg, som også har to sejre efter de 2 første kampe. Herre 2 tager imod Nordborg på hjemmebane lørdag den 15. juni – måske en nøglekamp allerede så tidligt på sæsonen.
Stort tillykke til alle spillere hos Eliten som virkelig har givet alt de havde denne weekend. På trods af de varierende resultater fejler humøret absolut intet i hele Elitetruppen som bare ser frem til næste Danmarksserie weekend der finder sted den 15-16. juni.
Her spiller alle 4 hold på hjemmebane både lørdag og søndag og der bliver nogle brag af kampe indimellem da – som det kan læses ovenfor – flere at kampene kan blive afgørende for forsat succes i denne sæson.
I forbindelse med dit medlemskab i Aabenraa Golfklub behandler vi en række oplysninger om dig.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler dine data. Vi har derfor udfærdiget denne privatlivspolitik, hvor du kan læse nærmere om behandlingen af dine data, når du er medlem af Aabenraa Golfklub.
Det er vigtigt for os at understrege, at vi alene behandler dine oplysninger til brug for dit medlemskab af Aabenraa Golfklub. Vi videresælger aldrig oplysninger om vores medlemmer til andre, ligesom vi ikke udleverer dine data til andre end beskrevet i denne privatlivspolitik.