Vil du være med til at skabe den rette stemning i Aabenraa Golfklub? – Vi søger Flagallé hjælpere!
Når vi afholder turneringer, klubmesterskaber og andre festlige arrangementer i Aabenraa Golfklub, vil vi gerne byde vores gæster og medlemmer velkommen med manér. En flot flagallé gør en kæmpe forskel for stemningen og rammerne om en god dag på golfbanen.
Derfor søger vi et hold af friske frivillige, der har lyst til at hjælpe med at sætte flagalléen op og tage den ned igen i forbindelse med sæsonens forskellige arrangementer.
Det er en opgave, hvor alle kan være med, og som er hurtigt overstået!
Det tager max 20 minutter at sætte flagene op.
Det tager max 20 minutter at tage dem ned igen.
Jo flere vi er i “flag-korpset”, desto færre gange behøver den enkelte at træde til. Du forpligter dig ikke til alle arrangementer, men melder dig blot på de dage, hvor det passer ind i din kalender.
Det er en hyggelig og uforpligtende måde at give klubben en hjælpende hånd på – og du kan sagtens nå det enten før eller efter din egen golfrunde.
Har du lyst til at hjælpe, eller vil du høre mere?
Så skriv til Henrik Høj Jørgensen på info@aabenraagolf.dk og mærk din mail “Flagallé”.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at se klubben klædt i rødt og hvidt.