Vinteren er på vej.

Hej kære golfere.

Vinteren er så småt begyndt at vise sig og vi bliver nød til at indstille os på snart at skulle bruge “vinter banen”. Vintergreens har fået flag i hullerne og disse “greens” skal bruges ved frost/rimfrost. Der vil ligeledes blive lavet vinterteesteder på de fleste huller.

Vi bestræber os på at holde greens åbne frem mod december, men hvis der skulle opstå ny sygdom i greens eller den nuværende sygdom begynder at sprede sig, så er vi nød til at lukke. Det er i alles interesse at vi kan spille til sommergreens så meget som muligt, men greens er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at bære den belastning hele vinteren igennem.

Vintergreens er blevet klippet 1 gang på nuværende tidspunkt, men skal naturligvis klippes flere gange igennem vinteren, samtidigt vil vi topdresse dem og bruge tromlen når det er muligt, men forvent ikke noget godt rul.

Med Venlig Hilsen

Per Ditlev / Chefgreenkeeper.

Udgivet i Greenkeeper.