Kalender

Sådan bruger du Aabenraa Golfklub kalender! (pdf-fil åbner i nyt vindue)

okt
5
lør
Årets Hjælperturnering 2024
okt 5 kl. 9:00 – 14:30
Årets Hjælperturnering 2024

Er du en af de mange der har udført et stykke frivilligt arbejde for klubben – så vil vi gerne sige tak – og hermed invitere dig til Hjælperturnering, lørdag den 5. oktober 2024 – tilmeldingsgebyr kr. 0,-. 

Aabenraa Golfklub har rigtig mange medlemmer, som gør et stort stykke frivilligt arbejde for klubben. Så om du er en del af Hjælpegrupperne, Nybegynderholdet eller du har givet en hånd under uge 29 – så vil vi gerne sige et STORT “tak for hjælpen” med denne turnering.

Det vil derfor glæde bestyrelsen at se

  • Udvalgsmedlemmer
  • Medlemmer af arbejdsgrupper
  • Alle medlemmer, som i årets løb har hjulpet klubben med frivilligt arbejde
  • Ansatte

Hjælperturneringen er en invitationsturnering, så det kun ovennævnte medlemmer, der kan deltage.

Dagens forløb:        

  • Afhentning af scorekortsenest kl. 08:30
  • Gunstart kl. 09:00
  • Der spilles stablefort som hold af 4 med de 3 bedste scoringer per hul. Der er tættest på hul præmier på alle par 3 huller.
  • Præmieoverrækning.
  • Kåring af årets frivillige hjælper.
  • Efter turneringen serveres 1 pølse m/brød samt øl/vand.

Tilmelding via Golfbox senest torsdag den 3. oktober kl. 12:00 – klik her for at tilmelde dig.

nov
5
tirs
PINK CUP Lottospil Aabenraa Golfklub
nov 5 kl. 19:00 – 22:00
PINK CUP Lottospil @ Aabenraa Golfklub

Pink Cup udvalget i Aabenraa Golfklub arrangerer Lottospil til fordel for Pink Cup.

Denne aften er et must for alle der ønsker at støtte op omkring Pink Cup og Støt Brysterne igennem Kræftens Bekæmpelse. Og vi ved af erfaring, at det er en rigtig hyggeaften, hvor alle deltagere altid møder op i godt humør.

At der så samtidig er rigtig mange flotte gevinster at vinde i Lottospillet – det gør jo ikke aftenen mindre hyggelig og spændende… 

På aftenen kan der købes kaffe og kage, som bliver lavet af frivillige – derfor vil det naturligvis være rart at vide, hvor mange der kommer denne aften. Derfor er bedes alle der ønsker at deltage i Pink Cup Lottospil tilmelde sig hos Marente på mobil 51 24 14 60 eller mail marenteand@gmail.com.