Bestyrelsesmøde 9. april 2019

Referat bestyrelsesmøde tirsdag den 9. april 2019, kl. 18.30

Sted:Aabenraa Golfklub

Deltagere: Henning Kjeldsen (HK), Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Torben Petersen (TP), Peter Riggelsen (PR)

Fraværende: Mette Lillebæk (ML), Jytte Callesen, (JC), Peter Riggelsen (PR)

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rappport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1:

Godkendt tidligere.

Ad 2:

DGU påtænker en indsats for hvervning og udvikling af juniorer og AAGK er blevet udvalgt som en af 10 klubber i DK for dette projekt. DGU stiller konsulent til rådighed. Bestyrelsen er positiv overfor dette og JA og Ronni arbejder videre med DGU om dette projekt.

I forbindelse med ringridderfesten påtænkes også nogle ungdomsaktiviteter og opstartsmøde holdes den 25 april kl. 15.00. AAGK vil gerne deltage i dette.

Vi har fået tilladelse til at udvide båsene ved materielgården. Projektet blev godkendt af bestyrelsen og baneudvalget arbejder videre med dette.

Ad 3.

Økonomi:

Grundet ferie og sygdom er tallene ikke opdaterede og derfor ikke gennemgået.

Medlemssituationen:

Grundet ferie og sygdom er tallene ikke opdaterede og derfor ikke gennemgået.

Det blev dog besluttet at udsende rykkere for manglende kontingentbetaling med rykkergebyr på 100 kr. og spilletilladelse bliver inddraget med udløbet af rykkerperioden.

Ad 4:

Hverveudvalg:

Golfens dag 28 april er planlagt (JC og KM er tovholdere). Der bookes pyloner hos kommunen (KM). PC deltager gerne i hverveudvalget fremover.

Baneudvalg:

Shelters skal være færdige nu, vi skylder sponsorer en færdigmelding.

Robotklipper er ikke stabil og beslutning udskydes. Der bevilges en ekstra mand en måned for at klargøre banen til foråret. Bevilget af bestyrelsen.

Administration:

Betalingsautomat / booking / bekræftigelsessystem i receptionen. Der overvejes alternativer med mulighed for nøglebokse til buggies  (JA).

Frivillige udvalg:

Listerne er ikke opdaterede. TP tager fat i de forskellige formænd og får disse up to date.

Ad 5:

Henvendelse fra Rene ang. greenfee i Haderslev og Tønder.

Grundet ny bestyrelse i Haderslev har de ændret på allerede indgåede aftaler. Derfor slettes rabataftaler med Haderslev med øjeblikkelig virkning i Golfbox og på hjemmesiden.

JA kontakter Tønder for yderligere rabat, ellers slettes de på samme måde som Haderslev.

TP svarer Rene.

Ad 6:

Nyhedsbreve. Grundet den nye persondatalov må vi ikke længere selv opdatere mailinglisten for nyhedsbreve. Tilmelding til nyhedsbreve kan kun ske via tilmelding på hjemmesiden, det samme gælder for framelding. JA tager fat i Rene og via Golfbox får alle medlemmer orientering om dette.

Støtte til eliten. TP undersøger kravene til støtte fra Aabenraa Kommune.

Banens dag afholdes skærtorsdag den 18. april. 4 hovedområder blev prioriteret og information sker via nyhedsbrev (OH).

Kaffeautomat. Fungerer ind i mellem ikke og primært grundet manglende rengøring. PC vil gerne være kontaktperson for dette og PC’s telefonummer sættes op ved siden af kaffeautomaten.

Mobilepay kommer snart til Fadølsanlæg og grundet diverse omkostningsstigninger bliver prisen fremover 30 kr.

Nøgler til buggies og booking forsøges løst ved nyt system (se ovenfor). Nøgler i automat fungerer ikke af mange forskellige årsager.

OK sponsoraftale forfølges ikke. Vurdering er for få penge i forhold til arbejdsindsatsen.

 

Referent

Torben Petersen

 

Forårsklargøring i klubben

Forårsklargøring i klubben

Vi tager fat skærtorsdag (18. april) om formiddagen kl. 9 – 12.

Opgaverne:

De sidste 6 bunkers kantskæres

Frigørelse af nedkørte bolde på rangen og bolde i hegn fiskes frem

Rensning af fliser mv. i arealerne ved klubhus

Såfremt der er tid og tilstrækkeligt fremmøde graves 60 cm fri omkring de ”gamle” plantede træer på banearealerne

 

Efter endt arbejde kl. 12 er der en øl og en pølse i klubhuset.

Mød gerne talstærkt op.

Nyhedsbreve

Vi har fået en del henvendelser fra medlemmer og andre interessenter der ikke modtager vores nyhedsmail i deres mailboks, men som gerne vil.

Hvis du ønsker at modtage de nyhedsbreve der udsendes fra Aabenraa Golfklub, så benyt nedenstående link og registrer dig som modtager.

I henhold til de nye GDPR regler skal brugeren selv tilmelde sig nyhedsbreve, det må klubben ikke gøre selvom det er på foranledning af medlemmet selv.

Tilmeld dig nyhedsbreve her

Udsættelse af åbningen af greens

Vi har valgt at udsætte åbningen af sommergreens, da den store mængde regn har gjort, at vi ikke kan køre på banen uden at ødelægge den. Vi venter derfor med at åbne indtil vejret bliver bedre og banen tørrer op.

Venlig hilsen 

Baneudvalget – Greenkeeper teamet

 

Bestyrelsesmøde 12. marts 2019

Tilstede: Henning Kjeldsen (HK), Jytte Callesen, (JC), Jonna Andersen (JA), Klaus Milton Jensen (KM), Ole Højen (OH), Palle Christensen (PC), Torben Petersen (TP), Peter Riggelsen (PR), Mette Lillebæk (ML)

 

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Efterretninger
  3. Økonomi og medlemssituation
  4. Rapport fra bestyrelsesmedlemmernes ansvarsområder
  5. Henvendelser fra medlemmerne / Indkomne forslag
  6. Eventuelt

 

Ad 1.

Godkendt tidligere

 

Ad 2.

Baneudvalgsmøde (OH). Åbning for sommergreens afventer vejret. Orientering til medlemmerne sker via nyhedsbrev og på hjemmesiden.

Banens dag endnu ikke planlagt.

 

AD 3.

Økonomi:

Driftsregnskab blev udleveret og kommenteret, kun mindre afvigelser i forhold til budget.

 

Medlemssituation:

Blev gennemgået af JA. Medlemstal: 590.

 

Andet:

(OH) Gennemgang af leasingkontrakter. Potentiel besparelse ved forlængelse af 2 kontrakter.

 

Automatklipper stadig nødvendig grundet mandskabssituationen og ønske om mere klipning. Forskellige muligheder blev gennemgået. Traktorklipper (robot) kommer på prøve et par uger fra næste uge før beslutning træffes.

 

Så sigt kunne automatopsamler/automatklipper til driving range være ønskelig, dog ikke muligt indenfor de økonomiske rammer i år.

 

Solceller. OH redegjorde for mulighederne samt foreliggende tilbud. Tænkes placeret på maskinhuset. Tilbagebetalingstid mindre end 18 måneder. OH arbejder videre med projektet.

 

AD 4.

Diverse udvalg skal opdateres på hjemmesiden. De enkelte udvalg skal selv koordinere med Rene Aagaard.

Pt. intet juniorudvalg. Bestyrelsen går i tænkeboks.

 

Palle overvejer at blive medlem af hverveudvalget.

 

Uge 29. Annonce godkendt. Tøjsalg overvejes under arrangementet.

 

Opfølgning på arbejdsgruppe på næste bestyrelsesmøde.

 

Opfølgning på udvalg, tilladelser iht. Persondataloven samt fotos på hjemmesiden (TP)

 

DGI hvervemøde og Aabenraa’s kommunes grejmøde. Indbydelser rundsendes til bestyrelsesmedlemmerne, som kan tilmelde sig individuelt.

 

Bygningsudvalget har gjort sig tanker om anden udnyttelse af mødelokale på 1 sal. Intet besluttet og tages op senere.

 

Turneringsudvalget laver regelmøde med DGI-repræsentation for nye regeldommere. Senere er der også påtænkt regelmøde for alle klubmedlemmer.

 

Ad 5.

Anvendelse af restauranten blev diskuteret, specielt bemanding i weekenderne i højsæsonen er ønskelig. Samarbejde med eventuel ny forpagter i Feriecentret kunne være en mulighed.

 

Golflog app overvejes, Ny mulighed for kommunikation med medlemmerne. Prisbillig.

 

OK Benzin sponsoraftale via medlemmernes benzinkøb. TP undersøger nærmere.

 

KM nævnte ekstraordinær generalforsamling i relation til bestyrelsessammensætning. Blev ikke drøftet nærmere på mødet.

 

 

Ad 6.

Intet.

 

Udestående punkter / emner til senere behandling:

  • Banens dag
  • Robot klipper
  • Solceller
  • Juniorudvalg
  • Arbejdsgrupper
  • Tilladelser og fotos udvalg
  • Mødelokale 1. sal
  • Regelmøde
  • Golflog
  • OK Benzin sponsorat
  • Ekstraordinær generalforsamling

 

Referent 

Torben Petersen

Tirsdagspigerne inviterer til Info- og Opstartsmøde!

Traditionen tro inviterer Tirsdagspigerne igen i 2019 til Informations- og Opstartmøde og opfordrer specielt alle kvindelige medlemmer over 18 år til at komme forbi og høre, hvad Tirsdagspigerne er for noget og hvilke fantastiske oplevelser man bliver snydt for, hvis man ikke er en del af Tirsdagspigerne 🙂 

Mødet foregår tirsdag den 26. marts kl. 19:00 i Aabenraa Golfklubs klubhus og der spilles 9 huller inden mødet – læs hele invitationen for mere info 🙂 

Læs hele invitationen her