Sådan bruger du Aabenraa Golfklub kalender! (pdf-fil åbner i nyt vindue)
Velkommen til Proturnering 2021 v/ Impactgolf.
Spilform: 3 lige store rækker, A-, B- og C-rækken spiller stableford. Yderligere er der en junior turnering der ligeledes spiller stableford.
Alle kan tilmelde sig turneringen – men spiller til max. handicap 54, hvis ens handicap er over 54.
Der er løbende start fra kl. 7.00.
Turneringsfee er 80 kr. Denne turnering er en åben turnering. Greenfee for Fleks- og ikke klubmedlemmer ved denne turnering er kun 200 kr.
Der er præmier til de bedste i alle rækker samt på alle par 3 huller. Ligeledes er der præmie til længste drive for både damer og herrer.
Turneringen er tællende i “Order of Merit”.
Der er ingen samling/præmieoverrækkelse efter matchen iht. DGUs Corona-retningslinier (vinderne vil blive kontaktet af sponsor).
Iøvrigt henvises der til DGUs retningslinier i forbindelse med spil/ophold i klubben, med mindre andet er oplyst v. start på 1. tee.
Link til turneringsbestemmelser http://aabenraagolf.dk/klubben/turneringsbestemmelser/
Tilmelding via Golfbox påkrævet – klik her
Se endvidere Aabenraa Golfklub turneringskalender her (Åbner i nyt vindue)
Man får rørt sig en masse uden at man tænker over det, og så bliver man altid mødt med et smil af de rare mennesker i klubben
Således udtaler Lars Kjelde, deltager på Golfforløbet i 2020.
Og da vores første hold som blev oprettet i april allerede er booket op og meldt ind i Aabenraa Golfklub, så gentager vi i samarbejde med Aabenraa Kommune, diabetes foreningen og Frilufts Rådet successen og giver endnu flere denne enestående mulighed.
Har du en kronisk sygdom og ønsker du også et gratis golfforløb i Aabenraa Golfklub, så læs hele opslaget her!
Turneringsudvalget i Aabenraa Golfklub indfører forsøgsmæssigt nye fredagsturneringer over 9 huller.
Turneringerne er lavet for de spillere, som f.eks. har travlt til hverdag og spillere som ikke vil/kan bruge så mange timer på golfturneringer. Med disse turneringer prøver vi at skabe en base og mulighed som mange har efterspurgt og hvor vi i starten har valgt at lægge dem fredag eftermiddag/aften.
I 2021 vil disse turneringer blive spillet på 4 fredage – første gang den 28. maj. For også at bringe det sociale i fokus, vil disse turneringer være parmatcher. Så man kan tilmelde sig som par og har du ikke en makker, så kan du alligevel tilmelde dig og de turneringsansvarlige danner så par af de spillere, der er tilmeldt enkeltvis.
Der vil være forskellige spilformer på de fire fredage. Spilformen fremgår i den enkelte turnering i Golfbox.
I den første turnering – fredag d. 28. maj – spilles der greensome med gunstart kl. 16.30 og info kl. 16.00.
Turneringsudvalget glæder sig til at afprøve det nye tiltag sammen med alle medlemmer og håber på stor opbakning fra starten.
De øvrige datoer i 2021 vil være 11/6, 6/8 og 10/9 og der vil blive afprøvet løbende start, gunstart og forskellige spilformer for at finde frem til den optimale afviklingsmetode der så kan implementeres i 2022.
HUSK – der spilles kun 9 huller med MAX. 36 deltagere ved gunstart, som fordeles efter først-til-mølle princippet.