Aabenraa Golfklub Indoor 2020 – åben for alle

Så er det endelig så vidt – Aabenraa Golfklubs Indoor faciliteter åbner nu igen efter at alle godkendelser er i hus. 

Aabenraa Golfklub arbejder løbende på at skabe de bedst tænkelige rammer for klubbens medlemmer og efter vores succes med Aabenraa Golfklub Indoor i 2017/2018 kan klubben igen præsentere et indendørs træningscenter for klubbens medlemmer – og for interesserede fra andre golfklubber. 

Er du ikke medlem af Aabenraa Golfklub, så kan du melde dig ind i Aabenraa Golfklub som Senior medlem i uge 52 eller januar 2020, og få 3 måneds gratis indoorgolf og en gratis lektion af vores Pro træner med i prisen. Bare kontakt info@aabenraagolf.dk. 

Denne gang er Aabenraa Golfklub Indoor beliggende i Rødekro på Kometvej 12-14. Det er et stort indendørs anlæg med mulighed for træning i det lange og det korte spil samt putting. Der arbejdes hele tiden på at udvikle træningsfaciliteterne.

Vores PGA-træner – Ronni Christensen – vil også udbyde kurser i centeret med brug af Trackman og video i undervisning og der vil naturligvis blive udbudt begynderhold med start i centeret. (Se mere på www.impactgolf.dk) 

Klubben vil gerne invitere alle medlemmer og interesserede til åbent hus arrangement, hvor vi præsenterer faciliteterne og mulighederne for træning hele vinteren igennem. Disse vil finde sted fredag den 27. december fra kl. 10:00-11:00 samt samme dag fra kl. 16:00-17:00

Prisen for Aabenraa Golfklubs Indoor Golf vil være kr. 400,- for medlemmer og kr. 500,- for ikke-medlemmer af Aabenraa Golfklub. Centeret vil i 2019/2020 være åbent fra 27.12.19 til 31.03.2020. 

Kom forbi til ovennævnte åbent hus og meld dig til Aabenraa Golfklubs Indoor eller kontakt info@aabenraagolf.dk. Efter “indmeldelse” vil du modtage regning fra Aabenraa Golfklub samt blive oprettet til at kunne booke måtter i centeret til træning via Golfbox. 

Der vil være følgende åbningstider i Aabenraa Golfklub Indoor:

Mandag – fredag: 07:00 – 22:00 

Lørdag: 07:00 – 22:00 (pr. 1. februar 09:00 – 22:00) 

Søndag: 09:00 – 22:00

Helligdage: 09:00 – 22:00

Så er det bare om at komme afsted og holde formen ved lige over vinteren!

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.