Meld dig til Regionsgolf 2021

Der er nu opslag i klubhuset hvor interesserede kan tilmelde sig til turneringen i 2021. (Se under indlægget)
 
Regionsgolf er en landdækkende “hygge” turnering for amatørspillere, hvor vi spiller 3 matcher ude på andre baner og 3 matcher hjemme.

Piger – meld jer

Vi vil specielt opfordre pigerne i de forskellige aldersgrupper om at melde sig, da vi har erfaring for, at de altid er i undertal. Meld dig gerne selv om du syntes at dit HCP efter din mening ikke berettiger dig til turneringsgolf – i Regionsgolf er der plads til alle.
 
Måske får du kun nogle enkelte matcher og får dermed prøvet turneringsgolf, men så kommer du rundt på nye baner og sidst, men ikke mindst, får du nogle hyggelige timer med andre golfspillere. 

Regionsgolf 2021 – opslag i klubhuset.

Vi starter nu op på tilmeldingen til næste års regionsgolfturnering. 

Alle der ønsker at stille sig til rådighed for turneringsholdene og har et EGA handicap kan skrive sig på den relevante liste. Vi vil gerne have interesserede opdelt i følgende grupper.

Liste 1:  Seniorer som fylder 50 og op til 59 år i 2021

Liste 2: Veteraner som fylder 60 år i 2021 og op til 69 år i 2021

Liste3:  Superveteran som fylder 70 år i 2021 og opefter.  

Turneringen afvikles fra medio maj til medio juni 2021

Der spilles max. 6 matcher 3 på hjemmebane og 3 udebane.

Der spilles: 1 foursome, 1 damesingle, 3 herresingler.

Deltagerprisen er kr. 100 pr.  person. 

Man sørger selv for transport.

Efter hver match er der fællesspisning. Vinderne i hver march giver øl til taber.

Tilmeldingsfristen udløber den 15.11.2020

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.