Støt Pink Cup – en forturnering til Pink Cup

Støtteturnering til Pink Cup – en golfturnering til fordel for brystkræft.

I 2020 lykkedes det Aabenraa Golfklub at indsamle over 60.000 kr til Kræftens Bekæmpelse (en flot 8. plads ud af de 52 deltagende klubber – læs mere her). I 2021 vil – og kan – vi slå det! 

Og da der i år er hele 2 turneringer der omhandler Pink Cup, så er mulighederne gode. Da det meget populære Pink Cup Lottospil måtte aflyses i efteråret 2020 besluttede Pink Cup udvalget, at der i stedet blev arrangeret en Støtteturnering til Pink Cup her i foråret. Senere på året – som altid i august måned – finder så den “rigtige” Pink Cup turnering sted, der giver et par dygtige damer fra Aabenraa Golfklub adgang til Pink Cup Landfinalen. 

Som altid ved Pink Cup turneringer i Aabenraa Golfklub kunne både damer og herrer naturligvis deltage i søndags og med over 90 tilmeldte, var scenen sat og der var pyntet op med lyserøde flag og meget mere. Som det ses af videoen nederst i artiklen, så skulle vejrguderne lige blande sig, så dagen bød på tørvejr, regn, hagl, mere regn, lidt solskin og endnu mere regn – og så heldigvis tørvejr til præmieoverrækkelsen. Dette til trods var humøret og stemning som altid høj i Aabenraa Golfklub og pointene raslede ind via godt spil fra rigtig mange af deltagerne.

Blandt andet var banerekorden for Damer for alvor i fare for at blive slået, da Alberte Rømer Olsen gik en flot 77’er brutto. Dette er kun 1 slag fra banerekorden, der dermed stadig indehaves af Stephanie Amalie Astrup fra Horsens Golfklub sat helt tilbage i 2011. (se mere her). Alberte Rømer Olsens flotte 77’er er dog stadig den bedste damerunde spillet af et medlem af Aabenraa Golfklub til dato – så stort tillykke til Alberte!

Der blev spillet i 5 rækker, og uddelt en masse præmier til top 6 i hver række. Desuden  tættest på flaget på par-3 hullerne hvoraf nogle til både damer og herrer samt også tættest på flaget i andet slag på hul 12 og 14. Der blev naturligvis spillet med løbende start for at overholde alle COVID-19 restriktioner.

Resultaterne blev som følger:

A-rækken: 

  1. Jesper Gubbe Olsen, Aabenraa Golfklub – 43 point
  2. Jytte Koch, Aabenraa Golfklub – 42 point
  3. Mads Lorensen Fynsk, Aabenraa Golfklub – 38 point

B-rækken:

  1. Jørgen Rossen Sinn, Benniksgaard Golfklub – 36 point
  2. Christian Svarre, Aabenraa Golfklub – 35 point
  3. Henrik Jespersen, Aabenraa Golfklub – 34 point

C-rækken:

  1. Anna Micski, Aabenraa Golfklub – 41 point
  2. Brita Jacobsen, Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Dorte Schultz, Aabenraa Golfklub – 34 point

D-rækken:

  1. Jens Skov, Aabenraa Golfklub – 43 point
  2. Tina Lorensen, Aabenraa Golfklub – 38 point
  3. Claudia Craft Johnsen, Aabenraa Golfklub – 35 point

E-rækken:

  1. Ditte Maria Kring Nielsen, Aabenraa Golfklub – 42 point
  2. Pia Falkenhagen Tesch, Benniksgaard Golfklub – 34 point
  3. Jessica Kira Petersen, Aabenraa Golfklub – 33 point

De dygtige vindere af “Tættest på hullet” blev: 

Hul 5 : Kirsten Vind, Aabenraa Golfklub – 1,01 m
Hul 7 : Pia Falkenhagen Tesch, Benniksgaard Golfklub – 5,52 m
              Christopher Hansen, Aabenraa Golfklub – 2,48 m
Hul 11: Anna Micski, Aabenraa Golfklub – 3,20 m
Hul 15: Alberte Rømer Olsen, Aabenraa Golfklub – 1,82 m
              Henrik Høi Jørgensen, Aabenraa Golfklub –  0,37 m
Hul 18: René Aagaard Andersen, Aabenraa Golfklub – 1,65 m

Tættest på hullet i 2 slag:

Hul 12: Mads Lorensen Fynsk, Aabenraa Golfklub – 0,33 m
Hul 14: Per Ditlev, Aabenraa Golfklub – 

Se alle resultater fra turneringen her

Der skal lyde en stort tak til Pink Cup Udvalget, som stod for pynt, højt humør og en velorganiseret turnering!

Selve Pink Cup spilles i august i Aabenraa Golfklub. Så de damer – hold øjnene åbne og sæt KRYDS i kalenderen.
Og de herrer, I bør også sætte kryds – for her skal I ud og støtte damerne, og ikke mindst indsamlingen. 

Mon ikke vi i fælleskab kan få Aabenraa Golfklub op på en top 5 placering i året indsamling?

 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.