Imens vi venter – 27. marts 2020

Og så er endnu en travl dag overstået på Aabenraa Golfklubs bane…

Udover at der er gang i skæring af kanter på bunkers, som forhåbentlig bliver færdig i weekend, så har dagen stået på eftersåning af greens og topdressing. 

Som det ses af nedenstående billeder, så foregår eftersåning via en stor frøspreder der skubbes med håndkraft. Specielt denne disciplin i løbet af i dag har givet Mads Meilandt flere km i benene – og selvom vi ikke kunne opdatere i går – så har vi nu samlet status på hans aktivtiter på benene i denne uge.

Hele 73 km har Mads tilbagelagt til fods på vores anlæg i denne uge – udover det han så har kørt rundt. Og han er naturligvis ikke den eneste. 

Det ser efter sigende rigtig godt ud derude og vi har virkelig noget at glæde os til. Godt gået af vore greenkeepere. 

Herfra ønskes en rigtig god weekend…. 

Udgivet i Greenkeeper, Nyt fra Aabenraa Golfklub.