Referat Ord. Generalforsamling 2020

Aabenraa Golfklub

Referat fra den Ordinære Generalforsamling

Tirsdag d. 18. februar 2020 kl. 19:00 i Klubhuset

 

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1)   Valg af dirigent

2)   Udpegning af stemmetællere

3)   Formandens beretning

4)   Fremlæggelse af regnskab

5)   Fremlæggelse af budget, samt fastlæggelse af kontingent

6)   Forslag fra bestyrelsen

7)   Forslag fra medlemmerne

8)   Valg til bestyrelsesmedlemmer:

På valg er: 

Klaus Milton Jensen (modtager genvalg)

Torben Petersen (modtager genvalg)

Jytte Callesen (modtager ikke genvalg)

Henning Kjeldsen (modtager ikke genvalg)

Bestyrelsen foreslår Lars Rømer og Carl Aage Lassen

9)   Valg af suppleanter  

På valg er:

  1. suppleant Mette Lillebæk (modtager ikke genvalg)
  2. suppleant Peter Riggelsen (modtager genvalg)

Bestyrelsen foreslår Jytte Callesen

 10)    Valg af revisor 

 11)  Eventuelt

 

Antal stemmeberettigede fremmødte medlemmer:

  • 112 stemmeberettigede
  • 1 ikke stemmeberettiget
  • 1 fuldmagter

 

Ad 1

Forsamlingen valgte Finn Aagaard som dirigent

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Ad 2

Ingen afstemning, vælges hvis det viser sig nødvendigt.

Ad 3

Jonna Andersen forelagde formandens beretning – se separat afsnit sidst i vedlagte dokument.

Forsamlingen tog med applaus beretningen til efterretning. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til beretningen. 

Ad 4

Ole Højen startede med at gennemgå revisorpåtegning og henviste til note 1 og gennemgik herefter foreningen regnskab, som kan findes på foreningens hjemmeside.

Spørgsmål:

  • Salg af gamle golfbiler: Da de var sponserede, er salgsindtægten medtaget under sponsorater.
  • Afskedigelse af Alexander: Omkostninger ifølge funktionærloven, samt en ekstra månedsløn, da det skete uden forudgående skriftlig advarsel.
  • Andre indtægter: Ole Højen viste planche for disse.
  • Egenkapital, likviditet og Sydbank: Forventes at køre på samme måde som tidligere år, hvor baneejerne er behjælpelige med likviditet i en overgangsperiode i starten af året.
  • Uge 29: Overskud ca. 35.000 kr., annonceudgifter på 18.000 kr. spares i 2020, hvilket øger overskuddet.
  • Likviditet og Toftlund medlemmer: Likviditet, se ovenstående. Toftlund medlemmer er blevet givet tilbud og medlemskab og indtil videre har vi fået i alt 5 medlemmer hvoraf 2 er kommet i dag. Flere forventes de kommende måneder.
  • Automatsalg: Virker umiddelbart ikke tilfredsstillende men heri indgår også automatleje, hvilket trækker i den gale retning.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad 5

Ole Højen forelagde bestyrelsens budget og forslag til fastsættelse af kontingent indeværende år.

 

Forslag til nye kontingentsatser for 2020: (Uændrede i forhold til 2019)

                                           2019     2020

Senior                              6.100    6.100

Ynglinge                         3.000    3.000

Junior                             1.500    1.500

Hverdags Flex               4.300    4.300

Langdistance senior    2.700    2.700

Ynglinge (L)                   1.350    1.350

Junior (L)                          800       800

Flex                                  2.300    2.300

Prøvemedlemsskab         500      500

Passive                               800       800

Puslinge –                        1.000    1.000

Studenter ynglinge/senior          -50%    -50%

                       

Spørgsmål:

  • Sommergreens om vinteren og ekstra indtægter: En klar mulighed, bestyrelsen bruger hjemmeside og Facebook til at reklamere for dette. Del gerne opslagene således at de kommer længere ud og brug mund til øre metode overfor andre.

 Bestyrelsens forslag til budget og kontingenter blev enstemmigt godkendt.   

Ad 6

Bestyrelsen havde ingen forslag

Ad 7

Der var ikke fremkommet nogle forslag til bestyrelsen.

Ad 8

Klaus Milton Jensen og Torben Petersen blev genvalgt.

Carl Aage Lassen og Lars Rømer blev indvalgt i bestyrelsen.

Ad 9

Peter Riggelsen blev genvalgt som suppleant og Jytte Callesen blev indvalgt som suppleant.

Ad 10

Jens Peter Boe og Ejler Schutt blev valgt som revisorer. 

Ad 11

  • Jytte Kock orienterede om kommende turneringer. Order of Merit: Mads Meiland.
  • Formanden henstillede til, at man bestilte tider i golfbox og ikke bare gik en runde.
  • Der blev udtrykt ønske om mere banekontrol, og folk blev opfordret til at melde sig som banekontrollanter.
  • Ønske om at Golfbox app på telefonen aktiveres når man nærmer sig klubhuset. Bestyrelsen undersøger nærmere.

Derefter konstaterede dirigenten at dagsordenen var udtømt, hvorefter han nedlagde hvervet som dirigent for forsamlingen.

 

Referent: Torben Petersen

           

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub, Referater Bestyrelsesmøder.