Aabenraa Golfklub med i ny musikvideo

Aabenraa Golfklubs anlæg med i en musikvideo – det var ikke en ting vi havde set komme. 

Men da vi i Aabenraa Golfklub altid er åbne for nye initiativer, så tøvede vi ikke et sekund med at sige ja, da vi for et stykke tid siden fik en forespørgsel fra et lokalt musik håb i Tobias Friis.

Han og folkene bag spurgte, hvorvidt de måtte låne Aabenraa Golfklubs område til at optage en musikvideo til deres nyeste udgivelse. Og de ville da også gerne have et par golfspillere med. En sådan forespørgsel fra et ungt talent støtter Aabenraa Golfklub altid gerne op om og yder den hjælp vi kan, for at et sådant projekt skal lykkedes. 

I dag er den færdig musikvideo så blevet udgivet og i Aabenraa Golfklub er vi ret stolte af det færdige resultat og at af have bidraget bare en lille smule til den gode stemning i videoen. Og sangens titel – Ægte – den synes vi egentlig også passer ret fint til Aabenraa Golfklub. 

Vi ønsker Tobias Friis og Co. tillykke med udgivelsen og al mulig held og lykke fremover. Se og nyd videoen herunder. 

Udgivet i Nyt fra Aabenraa Golfklub.