Friday Nine Greensome Turnering

Så har vi afholdt sidste Friday Nine i 2022. 4 ud af 4.

Der var 66 tilmeldte, heraf havde 47 tilmeldt sig buffet fra Strandcaféen. Det blev en rigtig hyggelig aften. Alle hjalp til med afviklingen – dejligt, at afholde en turnering og at bruge tid på at være sammen.

Denne gang spillede vi Greensome, men med indlagt overraskelse. Overraskelsen var en ”turnering” i turneringen: Bedst på hul 5, 6 og 7. Vinder af overraskelsen var Merry og Leif Nørgaard Lauridsen med 10 point på de 3 huller. Skarpt forfulgt af 3 andre par, der hver lavede 9 point.

Imens deltagerene nød den bestilte sandwich, foretog Turneringsledelsen præmieoverrækkelsen til de dygtigste golfspillere i dagens Greensome format. 

Disse var: 

  1. plads: Tove Andresen & Anders Aagaard Andresen – 28 point.
  2. plads: Gudrun Lyngbak Thomsen & Flemming Meidahl – 27 point.
  3. plads: Lena Remmer Lund & John Lauritzen – 24 point.

Tættest på flaget i 2 slag på hul 4 – Annelene Griepentrog/Ib Griepentrog – 9,75 m

Tættest på flaget hul 5 – Christopher Hansen – 1,62 m

Tættest på flaget hul 7 – Christopher Hansen – 3,06 m

TAK til alle 240 der har deltaget i denne sæson. 10 spillere har deltaget i alle 4 turneringer! Det må være en lille fast kerne, der synes, at det er en god weekendstart😊

Vi takker alle deltagere for afviklingen af matcherne – godt humør, gode idéer, mange responser og refleksioner om jeres oplevelser på banen og i turneringerne og selvfølgelig også engagement i både golfspil og den sociale hygge efterfølgende, greenkeeperne for vedligehold og forberedelse af banen, bestyrelsen for opbakning/klappræmier og fordi vi har været så heldige med fint vejr alle 4 gange.

Vi tager alle kommentarer med på turneringsudvalgsmøde i planlægningen af sæson 2023. HUSK I kan også altid kontakte de øvrige medlemmer af Turneringsudvalget med plus og minus eller idéer.

Herreklubben afviklede Ryder Cup

Søndag den 4. september mødtes 24 herreklub spillere til årets afslutning på Ryder Cup. 20 spillere havde kvalificeret sig via 6 hårde kvalifikationsrunder.
 
Vinder af hulspilsturnering i herreklubbens A – række Søren Hansen blev kaptajn for USA. Han brugte sit wildcard på at få Michael Lindebjerg med og stillede i øvrigt med et hold blandet med A og B række spillere. Sidste års vinder, Kenneth Kruse, af såvel B – rækken i hulspil som den samlede Ryder Cup trofæ genvandt igen i år B-række hulspils pokalen og var således kaptajn for Europa.
 
Han brugte sit wildcard på Jan Mortensen, hvilket skulle vise sig at være et rigtigt dårligt valg. En fadøl eller 2 for meget i pausen gjorde, at Jan overraskende tabte sin match til Per Johansen, som dog viste forrygende form. Kampen gjorde på en måde udslaget på matchen, da USA vandt en tæt match med 10-8 over Europa.
 
Dagen startede i øvrigt med fælles morgenbord og med en pause midt på dagen, hvor Asger serverede lækre  hotdogs.
 
På billede ses en glad Søren Hansen fra USA holdet, som modtog pokalen fra Kenneth Kruse, som havde lidt svær ved  at sluge skuffelsen.
Han mente jo hele tiden, at han og holdet var storfavoritter til sejren.
 

Klubmester hoppede i søen

I den forgange weekend har der været afholdt Klubmesterskab 2022 v/Sydbank i Aabenraa Golfklub.

Sponsor for Klubmesterskaberne i Aabenraa Golfklub.

Der blev spillet om både det ”store” klubmesterskab i Slagspil hos Damer og Herrer, aldersmesterskaber i slagspil i forskellige aldersgrupper samt et Stableford Klubmesterskab.

Mesterskaberne blev spillet på en tør, men utrolig flot bane og på hurtige men regulære greens. Dog var der mange forræderiske pind placeringer der kan skabes på de meget ondulerede greens i Aabenraa Golfklub på Løjt Land. Under mesterskaberne hørte man da også om flere 3 og 4 puts samt puts ud af green, som alt sammen skyldtes de meget svære pindplaceringer på rigtig mange huller. Men der blev også sendt en stor tak til hele greenkeeper teamet for de greens de leverede – hurtige, ensartet og med regulært rul – virkelig gode greens.

Der var stor spænding om mesterskaberne i næsten alle rækker helt ned til de sidste huller. I flere af mesterskaberne skiftede 1. pladsen hænder på de afsluttende hul 17 eller hul 18– og set over sidste runde blev både 3, 4 og 6 slags forspring indhentet over de sidste 9 huller.

Så udover flot golf, var der også masser af spænding at følge med i for de mange fremmødte tilskuere på Løjt Land denne søndag, hvor i alt 44 spillere dyste i Slagspils mesterskaberne.

Hos Damerne var der kamp til stregen næste over alle 3 runder. Alberte Rømer Olsen førte mesterskabet helt hen til hul 14 på sidste runde, men efter en skidt afslutning på de sidste 4 huller måtte hun se sig overhalet af Pernille Midtgaard samt en stærkt spillende Frederikke Ellehøjgaard, der gik de sidste 9 huller om søndagen i +2 og dermed sikrede sig Klubmesterskabet.

Klubmester Mads Meilandt hopper i søen ved hul 18

Hos Herrerne var der også spænding langt hen ad vejen om søndagen. Efter runder i +7 om fredagen og flotte -6 (65) om lørdagen startede Mads Meilandt Thomsen med et 1 slag’s forspring ned til Søren Marquard Frosch på 2. pladsen. Efter en 7’er på 6. hul – et par 4 hul – var situationen dog en anden, da Søren M. Frosch dermed have en 2 slag’s føring. Efter 9 huller var stillingen dog tilbage ved status quo fra starten af runden og med stabilt spil og en afsluttede 72’er sikrede Mads Meilandt Thomsen sig årets Klubmesterskab for Herrer.

At det var en længe ventet og ønsket sejr for Mads Meilandt Thomsen viste han efter præmieoverrækkelsen, da han i ren ”eufori” skabte en ny tradition i Aabenraa Golfklub ved at hoppe i den store sø ved hul 18 som en del af fejringen. I billedgalleriet herunder kan du se flere billede og også se, at Damernes vinder – Frederikke Ellehøjgaard – valgte en lidt anden “sø” til sin fejring. 

Weekendens spil gav følgende Klubmestre i Aabenraa Golfklub i 2022: (Se alle resultater fra slagspil her)

Slagspil Damer: Frederikke Ellehøjgaard – runner up: Pernille Midtgaard
Slagspil Herrer: Mads Meilandt Thomsen – runner up: Søren Marquard Frosch

Hulspil Damer: Frederikke Ellehøjgaard – runner up: Alberte Rømer Olsen
Hulspil Herrer: Søren Marquard Frosch – runner up: Mads Meilandt Thomsen

Aldersmesterskaberne i Slagspil:

Alle Klubmestre i Slagspil 2022 i Aabenraa Golfklub

Ynglinge Drenge: Mads Lorensen Fynsk – runner up: Oliver Jessen
Mid-Age Damer: Frederikke Ellehøjgaard – runner up: Pernille Midtgaard
Mid-Age Herrer: Mads Meilandt Thomsen – runner up: Martin Schjøtt
Senior Damer: Anna Marie Schmidt – runner up: Helle Birgitte Axelgaard
Senior Herrer: René Aagaard Andersen – runner up: Lars Nissen Callesen
Veteran Damer: Jytte Kock – runner up: Dagmar Povlsen
Veteran Herrer: Finn Lassen – runner up: John A. O’Brien
Super-Veteran Damer: Marente Andersen – runner up: Lena Remmer Lund
Super-Veteran Herrer: Svend Erik Jensen – runner up: Finn Cummings Olsen

I den store Klubmesterskabs Stableford Turnering over 2 dage blev følgende ”Stableford” Klubmestre:

A-række: Søren Hansen – runner up: Kai Kongsted Reimers
B-række: Brian Toftum- runner up: Henrik Hansen
C-række: Ulla Skaarup – runner up: Nick Kalika

(Se alle resultater for KM Stableford her)

Årets største og vigtigste turnering sluttede med flot golf i en konkurrencepræget, men hyggelig atmosfære hvor der blev udvist god sportsmanship og højt humør fra alle deltagere.

Stort tillykke til alle vindere og på gensyn i Aabenraa Golfklub på Løjt Land.

Aldrig for gammel til HIO

Så er der igen lavet Hole-in-One på vores hul 15 – og dette HIO bekræfter, at alderen ikke sætter grænser indenfor golfsporten.

Tirsdag den 24. august 2022 præsterede et at vore ældste medlemmer – Niels Jørgen Lauritsen på 83 år – nemlig det ultimative slag på hul 15. 

Herunder ses Niels Jørgen scorekort fra dagen og et billede fra hul 15. Det kunne se ud som om, at det flotte slag rystede Niels Jørgen lidt på de sidste par huller 🙂 

Stort tillykke til Niels Jørgen med det ultimative slag.

En 1’er på sit scorekort – flot!

Niels Jørgen på hul 15 efter sit flotte slag.

 

Niels Jørgen med whisky og gavekort for sit HIO.

 

Tilbud på Mizuno – gælder kun fredag

Mizuno Tour Bussen kommer til Aabenraa Golfklub på fredag d. 26.8.22.

I anledning af Made In Himmerland, kommer Mizunos Tour bus til Danmark, og laver et event i Aabenraa Golfklub, inden turneringen i Himmerland. Kom og få tjekket loft og lie på dine Mizuno jern (gælder kun smedede modeller), få et kig rundt i bussen, eller bliv fittet af vores danske specialister.

Tour bussen vil være i Aabenraa Golfklub fredag d. 26.8.22 fra kl. 10-17.

Husk at der skal bookes tid i forbindelse med fitting på følgende mail: ronni@impactgolf.dk

TILBUD PÅ BAGS
I forbindelse med Tour bussens besøg, vil der være 20 % rabat på bags.

Tilbuddet gælder kun på fredag.

TILBUD PÅ BOLDE
Ligeledes vil de være tilbud på 2 dusin Mizuno RB566 til kun 300 kr. 

Tilbuddet gælder kun på fredag. 

 

Seniorklubben på tur

40 medlemmer af Seniorklubben på besøg hos Gut Apeldör

Aabenraa Golfklub har en meget aktiv seniorklub, som i foråret var på en 2-dages tur med spil på banerne i Vejle og Ikast.

I sidste uge gik turen så sydpå til Gut Apeldör i nærheden af Friedrichstadt.

I alt 40 golfspillere var med på turen, som blev begunstiget af rigtigt godt golfvejr = lettere overskyet og næsten ingen vind.

Banen var i god stand og som i Danmark er der ikke faldet megen regn i det nordtyske, så boldene trillede lidt længere end normalt.

Det resulterede i høje vinderscores begge dage.

Torsdag var vinderne i A-rækken:

Svend Erik Jensen med 42 point foran Jimmy Boysen med 40 point.

I B-rækken vandt Frede Sørensen med 44 point foran Palle Nygaard Jensen og Margit Bladr, der begge lavede 38 point.

Fredag var der nye navne på ”sejrsskamlen”:

I A-rækken vandt Grethe Nielsen med 40 point for Preben N. Pedersen med 37 point og i B-rækken vandt Merry Lauridsen med 42 point foran Margit Bladt og Jens Skov – begge med 39 point.

Tirsdagspigerne indbyder til match 6. september

Er du medlem af AAGK, kvinde og mindst 18 år, og har du lyst til at snuse til, hvad der sker i AaGK’s dameklub Tirsdagspigerne, er du velkommen til at deltage i en match sammen med os den 6. september.

Alle er velkomne uanset handicap.

Du tilmelder dig bare på Golfbox (klik her) og så er vi klar til at tage godt imod dig. Vi spiller foursome, så du kommer til at spille sammen med en af pigeklubbens medlemmer – og så slutter vi af med lidt spisning og præmieoverrækkelse. Der er infomøde kl. 15.45 og gunstart kl. 16. Du skal kun betale for maden  (typisk 50-75 kr .) , og så sørger vi for resten.

Så ind på Golfbox, pak baggen og mød op til en hyggelig eftermiddag/aften.

Med venlig

Anne Marie Damgård
Formand for Tirsdagspigerne

(mobil 2528 4140)

Ingen turnering større end Pink Cup

I år er der 20 års jubilæum for afholdelsen af den første Pink Cup i Danmark til fordel for Støt Brysterne. Aabenraa Golfklub blev stiftet for 20 år siden men alle 18 huller på banen åbnede ikke før i 2005 og ikke længe efter afholdt Tirsdagspigerne i klubben den første Pink Cup turnering. Dette er nu 15 år og 15 turneringer siden – og igen i år blev det bekræftet, at der ikke findes nogen større turnering i Aabenraa Golfklub end den årlige Pink Cup! 

Der er altid festligt pyntet op til Pink Cup i Aabenraa Golfklub

I løbet af årene har Aabenraa Golfklub været blandt de klubber, der har indsamlet mest til Pink Cup – ikke kun målt på indsamlet beløb per medlem – men også målt på det samlede beløb. Det må siges at være virkelig flot af en klub af Aabenraa Golfklubs størrelse. De skiftende Pink Cup Udvalg har siden starten lagt masser af tid og sjæl i denne turnering og heldigvis belønner både medlemmer, gæster og erhvervslivet deres store indsat – og alle deltagere i året turnering hyldede det nuværende og de tidligere udvalg med stående klapsalver. 

Igen i 2022 er Pink Cup Udvalget på vej imod endnu en rekordindsamling. I år indbragte de individuelle indsamlinger blandt spillerne således over kr. 22.500 – og erhvervslivet bidrog med sponsorerede præmier til en værdi af over kr. 27.500! Dertil kommer indtægterne fra selve turneringen, trøjesalg, diverse indlagte konkurrencer, det årlige Lottospil samt auktionen, der altid afholdes i forbindelse med Pink Cup Turneringen. 

Opdateret 23.08: Det samlede indsamlede beløb for 2022 der går ubeskåret til Pink Cup/Kræftens Bekæmpelse blev på kr. 75.949 – NY REKORD. Dermed er der kun 5 klubber ud af 81 deltagende, der har samlet flere penge ind i 2022 end Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub!! (Se oversigten her)

Støtten fra det lokale erhvervsliv til Pink Cup i Aabenraa Golfklub er imponerende

Rygterne om turneringens omfang, dens hyggelige atmosfære, muligheden for at støtte det gode formål, den opfindsomme pynt og et væld af præmier har måske bidraget til, at endnu en rekord blev slået i år – der var nemlig deltagelse af hele 112 spillere fra nær og fjern. Dermed faldt den tidligere rekord fra 2018 med 104 spillere. På en flot dag og en flot bane bidrog alle deltagerne med højt humør, masser af grin, flotte scores og bedst af alt, lysten til at deltage i auktion og de mange konkurrencer, for dermed at støtte Pink Cup.

I Pink Cup kan de deltagende Damer kvalificere sig til den store landsfinale, hvorfor handicap grænserne for dame rækkerne er forudbestemt af Pink Cup Danmark. Udover damerækker er der i Aabenraa Golfklub naturligvis også plads til mændene og dermed to herrerækker – i dagens anledning passende betegnet D og E.

På grund af den fantastiske støtte Pink Cup udvalget får af det lokale erhvervsliv, er der præmier til de 8 bedste i hver række – men her nøjes vi lige med at opliste top 3. (Ved lige pointantal faldt afgørelsen via sidste 9, sidste 6 osv.) Du kan se alle resultater af Pink Cup 2022 her.

A-rækken:

  1. Claudia Craft Johnsen – Aabenraa Golfklub – 38 point
  2. Vivi Nissen – Aabenraa Golfklub – 38 point
  3. Lone Mikalski – Aabenraa Golfklub – 38 point
B-rækken:
  1. Edel Hamann Jensen- Aabenraa Golfklub – 41 point
  2. Birgitte Binderup- Aabenraa Golfklub – 40 point
  3. Helle Paulsen – Aabenraa Golfklub – 39 point

    Årets auktion indbragte i år igen et pænt beløb til Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse

C-rækken:

  1. Anneli Calendar – Aabenraa Golfklub – 29 point
  2. Else Marie Westergaard – Aabenraa Golfklub – 26 point
  3. Lene Toft Clausen – Aabenraa Golfklub – 23 point

D-rækken:

  1. Ib Griepentrog – Aabenraa Golfklub – 39 point
  2. Troels Mathiesen – Aabenraa Golfklub – 37 point
  3. Jan Mortensen – Aabenraa Golfklub – 37 point
E-rækken:
  1. Michael Krongaard Hansen – Aabenraa Golfklub – 42 point
  2. Michael Jepsen – Aabenraa Golfklub – 41 point
  3. Frederik Johnsen Christiansen – Aabenraa Golfklub – 38 point

Se alle resultaterne fra Pink Cup 2022 her

Året kage til Pink Cup lavet af en af deltagerne

Og som om 5 rækker ikke er nok, så er der er også en masse “indlagte” konkurrencer for deltagerne ude på banen:

Tættest på hullet:

Hul 5: Lene Johnsen – Aabenraa Golfklub – 1,15 m
Hul 7: Else Marie Westergård – Aabenraa Golfklub – 3,05 m
Hul 11: Peter Kondrup – Aabenraa Golfklub – 0,92 m
Hul 15: Per Johannsen – Aabenraa Golfklub – 1,60 m
Hul 18: Jens Willesen – Aabenraa Golfklub – 4,38 m

 
Tættest på hullet i 2 slag:
Hul 12:
Damer: Vivi K. Schmidt – Aabenraa Golfklub – 2,50 m
Herrer: Ib Griepentrog – – Aabenraa Golfklub – 0,91 m
Hul 14:
Damer: Jette Lund- Aabenraa Golfklub – 1,52 m
Herrer: René Aagaard Andersen – Aabenraa Golfklub – 0,96 m 
 
Tættest på stregen på fairway hul 1: 
Damer: Kirstine Markussen – Aabenraa Golfklub – 0,58 m

Herrer: Jens Willesen – Aabenraa Golfklub – 0,04 m

Orientering før start til Pink Cup 2022 i Aabenraa Golfklub

 
Længste Drive på hul 10:
Damer: Ditte Maria Kring Nielsen – Aabenraa Golfklub 
Herrer: Peer Møller – Haderslev Golfklub
 
Som skrevet, så resulterer den store indsats af Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub – med stor opbakning fra det lokale erhvervsliv – hvert år i et betragteligt beløb til Støt Brysterne – Kræftens Bekæmpelse. Årets resultat er dog endnu ikke endeligt, da der hele året igennem vil være aktiviteter til fordel for Pink Cup – blandt andet Lottospil i efteråret.
 
Pink Cup Udvalget i Aabenraa Golfklub vil gerne benytte lejligheden til at sende en STOR TAK til alle sponsorer, der bakker op om indsamlingen og turneringen med flotte præmier og støtte, der gør alt dette muligt. Tak fordi I år efter år tager imod os med åbne arme og uden betænkelighed støtter Pink Cup i Aabenraa Golfklub.  
 
 

Klubmesterskaber i Hulspil 2022 afgjort

Finaledeltagerne ved Damerne – Alberte Rømer Olsen (tv) og Frederikke Ellehøjgaard

Klubmesterskaberne i Hulspil i Aabenraa Golfklub spilles altid hen over året. Der er start i maj måned og finalen finder så sted i august måned nogenlunde samtidig med, at spillerne også forbereder sig til Klubmesterskaberne i Slagspil. 

Lørdag den 20. august blev mændenes finale spillet og den stod imellem Søren M. Frosch og Mads Meilandt Thomsen. Det blev en finale med virkelig flot golf fra begge spillere men alligevel med en klar vinder. Med Birdie på hul 1, Eagle hul 3, Birdie hul 9 og en afsluttende chip i Eagle på hul 14 vandt Søren M. Frosch med 6/4 – på det tidspunkt var Søren -6 for 14 huller!

Hos Damerne dystede Frederikke Ellehøjgaard imod sidste års vinder, Alberte Rømer Olsen. Det blev en yderst velspillet finale som Frederikke Ellehøjgaard trak sig sejrrig ud af med cifrene 4/2.

Stort tillykke til både Frederikke og Søren med titlerne som Klubmestre i Hulspil 2022!

Du kan se alle Damernes resultater her

Du kan se alle Herrernes resultater her

Vi siger tak til alle deltagerne i årets Klubmesterskab i Hulspil.

Klubmestre i Hulspil 2022 – Søren M. Frosch og Frederikke Ellehøjgaard

Sponsor for Klubmesterskaberne i Aabenraa Golfklub.

Så skal der proppes!

Kære Medlemmer 🙂
 
I uge 35 (29/8-4/9) er det planlagt at vi skal tage propper ud af vores greens. 
 
Det er en proces der skal fjerne dele af vores filtlag og skabe bedre vækstbetingelser for vores rodnet i fremtiden. Jeg regner med at fjerne ca 60 tons materiale og det vil så blive erstattet af ny vækst jord/sand. Ikke bare vil denne arbejdsgang hjælpe vores rodnet, men den vil også hjælpe os til at få jævnere og bedre greens i fremtiden. 
 
Vi starter tirsdag den 30/8 kl. 06:00 og stopper ca. kl. 11:00 (9 Huller). Det vil være samme tidspunkt om onsdagen, føler man ikke for at starte sammen med greenkeeperne, så er man velkommen til at melde ankomst senere. Disse 2 dage er kun til at tage propper op af greens og her kunne vi virkeligt godt bruge noget hjælp. Tidligere har vi været heldige, at frivillige har hjulpet os og det er vi afhængige af igen. Så hvis i har mulighed for at komme og hjælpe, så send mig evt en sms på 20498850. Det vil være en kæmpe fordel, hvis man kan medbringe en sneskovl. 
 
Tænker man, at man ikke har fysikken til opgaven, så kommer vi også til at mangle nogen der kan køre propperne væk fra greens, så chauffør er også en mulighed 🙂
 
Om torsdagen vil vi bruge formiddagen på at fylde hullerne op med det nye materiale. Det er ikke sikkert at vi når i mål den dag, men vil løbende fylde materiale i, så vi får fyldt hullerne helt op. Efterfølgende vil greens blive eftersået og da vi også mangler calcium i vores greens, så vil dette også blive gjort. 
 
Det er en stor opgave, men med mange frivillige, så plejer det at være en smal sag, håber på jeres hjælp.
 
Med venlig hilsen
Per Ditlev
Chefgreenkeeper 
Aabenraa Golfklub
 
Tlf. 20 49 88 50